Koncertkapellet

Transformation af Skt. Jørgensbjerg Kirkegårdskapel i Roskilde til koncertrum for akustisk musik

Se mere

Koncertkapellet

Transformation af Skt. Jørgensbjerg Kirkegårdskapel i Roskilde til koncertrum for akustisk musik

Læs projektets egen beskrivelse

BEVARINGSVÆRDIG OG FUNKTIONSTØMT KIRKELIG BYGNING FÅR NY, UDADVENDT FUNKTION

Skt. Jørgensbjerg Kirkegårds Kapel i Roskilde er en klassisk rød murstensbygning tegnet af arkitekt Hans Schmidt i 1930. Den funktionstomme bygning har, på initiativ af en lokal forening stiftet til formålet, undergået en nænsom transformation og ombygning og har fået nyt liv som koncertrum for den akustiske musik. Tidligere har bygningen stået tom uden opvarmning i ca. 10 år. Nu danner Koncertkapellet ramme om koncerter, eksperimenterende musikaktiviteter, lydoptagelser, korworkshops og meget andet i samarbejde mellem musikaktører, kommune m.fl.

TILFØRTE ELEMENTER HAR HØJ KVALITET – SIKRER GOD AKUSTIK OG FLEKSIBEL ANVENDELSE

Ambitionen har været at bevare bygningens ydre, dens sjæl og karakter som tidligere kapel på kirkegården. Bygningens historie skulle ikke pakkes ind, men tværtimod dagligt formidles til bygningens brugere.

Den valgte transformationsholdning er at lade det eksisterende ydre stå med minimal berøring. Indenfor er bygningen markant ombygget med afsæt i den oprindelige indretning af kapellet med alter, vægpaneler og bænke i træ (se foto fra 1930). De oprindelige paneler var fjernet og alteret udskiftet med et nyere af Mogens Koch i 1960erne (se foto fra før transformation). Den nye indretning genfortolker det oprindelige med nye træpaneler med integrerede bænke, der skjuler radiatorer samt nyt loft i akustikpuds. De gamle liturgiske elementer som alter og kors er bevaret, så det fremgår tydeligt, at det er et tidligere kapel. Alteret bruges nu som del af sceneområdet og korset har integreret udsug til nyt ventilationsanlæg.

Et nyt gulv og de integrerede bænke, samt akustikloft er den primære og nænsomme forandring af rummet. Med en blanding af bløde overflader og hule strukturer fungerer gulv og bænk både som et møbel og som et integreret og formidlende musisk element i koncertrummet, der tilfører resonans og volumen til lydspektret. Alt sammen udviklet i tæt samarbejde med foreningens brugere, musikere og projektets akustiker.
For at øge anvendelsesmulighederne muliggør nye møbler mange forskellige opstillinger, herunder også til spisearrangementer. Integrerede lysløsninger giver mulighed for at iscenesætte rummet, mere eller mindre dramatisk efter behov.

GOD UDNYTTELSE AF SEKUNDÆRE RUM OG FOKUS PÅ TILGÆNGELIGHED

Eksisterende mindre rum i kapellet fungerer efter ombygningen som backstageområde med garderobe, anretterkøkken, toilet til de optrædende og opbevaringsrum til instrumenter. Publikum har adgang til separat toiletbygning, som er renoveret og har nyt handicaptoilet.
Gode adgangsforhold for alle brugere har haft høj prioritet. Blandt andet sikrer en diskret terrænhævning ved hovedindgangen niveaufri adgang. Den ændrede anvendelse af kapellet aktiverer en del af kirkegården som rekreativt, grønt byrum mellem Koncertkapellet og gaden.

Inspirerende ressourcetiltag

Tidligt i projektet er der anvendt LCA-komparative analyser for at vægte projektets indgreb mod det samlede klimaaftryk. De mest klimatunge indgreb har været isolering samt det nye gulv. I lang tid blev der arbejdet med at bevare det eksisterende gulvdæk. De oprindelige ølandsfliser var delvist ødelagt pga. af fugt og forkert vedligehold. De blev optaget, gennemgået og genbrugt i andre byggerier.
Opstigende fugt på betondækket fra jordlaget var årsag til mange af problemerne. Derfor blev betondækket fjernet til fordel for etableringen af et nyt med ekstraisolering. Renoveringen har et klimaaftryk på 3,94 kg CO₂-eq/m²/år (tal fra 2024).

Eksempelværdi

Koncertkapellet er mønstereksempel på, hvordan ildsjæle kan tilføre lokalmiljøet nye mødesteder, oplevelser og fællesskaber ved at tage udgangspunkt i det eksisterende. Transformationen fra funktionstom kirkelig bygning til omdrejningspunkt for nye udadvendte, kulturelle formål, der skaber liv og mødesteder i lokalområdet, er eksemplarisk.

Denne form for bygninger, der har mistet deres formål, men som stadig kræver løbende vedligehold, står menighedsråd i hele landet med ansvaret for. Koncertkapellet er et eksempel på værdien af at udnytte de mange tomme offentlige bygninger, som den danske folkekirke har til rådighed, til nye borgerdrevne initiativer. I dette tilfælde en forening som i mange år har søgt efter et koncert-, event- og undervisningssted, der kan rumme akustisk musik med den optimale akustik.

Projektet er desuden et eksempel på og en mulig model for, hvordan lokale kræfter sammen kan redde og forny bygningskulturarven. I dette tilfælde tilfalder æren for den vellykkede proces og det gode slutresultat flere lokale aktører; først drivkræfterne bag Foreningen Koncertkapellet, der så kapellets potentiale, før det var for sent. Dernæst menighedsrådet, som indgik i de nødvendige juridiske konstellationer. Menighedsrådet er stadig formelt ejer, men en lang brugsaftale har muliggjort realiseringen.
I dag har Koncertkapellet arrangementer hver dag, herunder koncerter. Derudover lægger bygningen hus til undervisning sammen med skoler og musikskoler, arrangementer med andre foreninger, samt et etableret samarbejde med Danmarks Radio om liveudsendelser.
Transformationen af Koncertkapellet givet et nutidigt og aktuelt svar på, hvordan menighedsrådene og lokale ildsjæle i samarbejde med eksterne aktører både kan sikre og forny bygningskulturarven og samtidig berige lokale kulturmiljøer.

Solidt samarbejde

Projektets initiativtagere er Foreningen Koncertkapellet. Tilbage i 2016 tog menighedsråd og forening sammen fat i arkitekterne Cornelius Vöge og fik udarbejdet et idéoplæg til fondsansøgninger. Foreningen har i de efterfølgende år arbejdet ihærdigt på at skaffe fuld finansiering af projektet til byggeriets realisering samt til indkøb af udstyr og instrumenter. Det lykkedes til fulde med en række fondsdonationer og en donation fra Roskilde Kommune.
I 2023 gik projektet i gang. Projekteringen foregik i tæt dialog med brugerne, så den ønskede anvendelse og akustik kunne realiseres. Det gode samarbejde fortsatte med den valgte entreprenør, hvilket resulterede i en kort og effektiv byggeperiode. Koncertkapellet kunne i maj 2024 åbne dørene med et stort arrangement og opmærksomhed fra hele musikbranchen. Sidenhen er stedet blevet bredt anerkendt som et intimt spillested med fremragende akustik. Koncertkapellet yder som få andre spillesteder den akustiske musik fuld retfærdighed. Akkurat som det var målet.
Rådgivere, brugere og bygherre har været gennemgående for projektet i hele processen. Når udgangspunktet er at tilføre moderne funktionalitet og samtidig bevare de mange historiske spor, kræver det god og løbende formidling af projektets idé til håndværkerne på byggepladsen. Der opstår hele tiden fagligt udfordrende problemstillinger, hvor man for eksempel skal afklare forskellen på skævt versus charmerende og blive enige om tolerancer. Det flotte, færdige resultat vidner om et solidt fagligt samarbejde på tværs.

Parter bag projektet

Bygherre: Foreningen Koncertkapellet med støtte fra Realdania, Augustinusfonden, Roskilde Kommune, Louis-Hansen Fonden, Sankt
Jørgensbjerg Sogns Menighedsråd, Nordea-Fonden m.fl.

Totalrådgiver, arkitektur og landskab: Cornelius Vöge

Ingeniør: JL Engineering A/S Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S

Akustik: Riis Akustik ApS

Lysdesign: Jesper Kongshaug

Hovedentreprenør: ASON A/S

El-entreprise: Instalight