Læs projektets egen beskrivelse

Fiskerhuset i Stenbjerg i Thy er fra 1905 og ombygget i 1960. Huset er opført af lokale byggematerialer efter områdets traditionen. Ydervægge er opført af cementblokke med tilslag af strandsten og sand, støbt af fiskeren selv.

Idéen med huset er at bruge lokale materialer og håndværkere, så vidt muligt. Huset skal fremstå enkelt i sit materialeudtryk, gerne lidt råt som naturen udenfor. Derudover er det vigtigt at Helles keramik bliver en del af husets byggematerialer og sjæl.

Projektet omfattede en gennemgribende, men nænsom renovering af et nedslidt fiskerhus med store konstruktive og fugtmæssige udfordringer. Flere indervægge var ustabile, overflader var lukket med uegnede materialer, og husets samspil med klima og undergrund var svækket gennem tidligere renovering.

Udfordringen var at bringe huset op til nutidig brug og komfort uden at udviske dets oprindelige karakter eller tilpasse det til et generisk boligideal. Samtidig var det et mål at bevare husets skala, rumlighed og tilknytning til fiskerlejets bygningskultur. Helt konkret har der været arbejdet med at fjerne fugt og etablere gode varmekilder.

Processen var undersøgende og håndværksbaseret med fokus på at fjerne senere tilføjelser og genoprette husets oprindelige logik. Der blev arbejdet tæt sammen med lokale håndværkere og med stor opmærksomhed på stedets traditioner og klimatiske vilkår.

Løsningen er et hus, hvor den eksisterende struktur er bevaret, men styrket, og hvor nye tiltag er integreret diskret og konsekvent. Helles Bovbjergs keramik er indarbejdet som en naturlig del af bygningen og tilfører huset et nutidigt lag, der forankrer projektet i både håndværk og personlig fortælling.

Det særlige ved projektet er, at huset ikke er genopfundet, men videreført, som et levende fiskerhus, der forbinder lokal bygningskultur, håndværk og hverdagsliv i en enkel og stedsspecifik helhed.

Inspirerende ressourcetiltag

Nogle af indervæggene var opført af mursten der stod på højkant, nok for at spare på materialerne, men meget ustabile og måtte derfor rives. I 60erne var der opført masonitplader på væggene. Disse var fugtige og er blevet fjernet.

Der er ikke pillet ved husets planløsning. Alle vægge står som tidligere. Der er mange små rum, men med godt lysindfald og noget af husets charme ville forsvinde ved at åbne op.

De nedbrudte indervægge er erstattet af lecablokke og mursten. Alle vægge er pudset med kalkpuds. Plastikmaling er fjernet både udvendig og indvendigt. Udvendig behandles vægge med kalkmaling eller Kaim maling.

Tømrer har anvendt genbrugstømmer til de udtjente og for svage bjælker i loftet. Bjælkerne er synlige og er behandlet med linolie. Vinduerne er indsat med træværk og isoleret med træfibre. Skunken er også isoleret med træfiber.

Huset har fået nye sternbrædder i kærnetræ af lærk, som har et naturligt højt indhold af harpiks og dermed er særligt modstandsdygtigt over for den kraftige havgus. Efter et par år skal brædderne behandles med trætjære for yderligere beskyttelse.

Indgangsdøren er blevet efterisoleret og indvendigt beklædt med rester af lærketræet, mens den udvendigt har bevaret sit oprindelige udtryk.

De gamle stikkontakter er genanvendt og suppleret så de er gennemgående i huset. De er som små skulpturer på væggene.

Alle gulve mod terræn er brudt op og efterisoleret, hvorefter der er støbt et nyt betongulv med lokale strandsten og indlagt gulvvarme. Betongulvet fungerer samtidig som varmeakkumulator og bidrager til et stabilt indeklima. Gulvet er slebet og behandlet med sæbespåner. Huset opvarmes desuden af brændeovn og varmepumpe som supplerende varmekilder. Udvendig er der etableret dræning rundt om hele huset.

Husets køkken er selvbyg af Steen, opført i krydsfiner og fremstår enkelt og råt sammen med Helles unikke fliser på væggen. Hver enkelt flise er lavet i form og håndstrøget, derefter glaseret i 2 lag glasur i Helles værksted tæt ved Viborg.

Ligeledes har badeværelset fået en hel væg af Helles fliser der er brændefyret og hver enkelt flis er unik og præget af ovnens flammer og aske. Øvrige vægge behandles med Clay Stone, der er et 100% naturligt og bæredygtigt materiale. Den kalk, der anvendes til konstruktionen, produceres kun med forkalkningen af kalksten.

Terrassen er anlagt med genbrugssten fra Hammershøjs tegls gamle ovnbund.

Inventaret genspejler bygherres holdning til bæredygtighed og er enten genbrug eller eget design.

Levende bygningskultur

Renoveringen af fiskerhuset i Stenbjerg bidrager til en levende bygningskultur ved at fastholde og styrke den enkle, robuste arkitektur, som kendetegner de små fiskerlandsbyer i Thy. Projektet tager konsekvent udgangspunkt i husets oprindelige skala, planløsning og udtryk og viderefører dem i en nutidig anvendelse uden at forrykke bygningens historiske identitet.

Den oprindelige rumstruktur er bevaret. De mange mindre rum er karakteristiske for fiskerhusene og skaber et levende og varieret hverdagsliv, hvor lys og ophold fordeler sig naturligt gennem huset. Ved at bevare planløsningen fastholdes husets fortælling som fiskerhjem frem for at tilpasse det generelle boligideal.

Renoveringen er udført med respekt for det omkringliggende byggede miljø og styrker landsbyens samlede udtryk. Huset indgår fortsat naturligt i rækken af lave, enkle bygninger, der tilsammen definerer fiskerlejets særlige karakter. Projektet viser, hvordan historiske fiskerhuse kan bringes i aktiv brug i dag og dermed bidrage til at bevare og videreføre fiskerlandsbyernes bygningskultur som en levende og anvendt del af stedet.

Parter bag projektet

Bygherre: Helle og Steen Bovbjerg. Arkitekt: Marianne Mellembakken. Håndværker: Skogberg Byg

Sted

Stenbjerg Kirke vej 69
7752 Snedsted