Klassisk murstensvilla i Kgs. Lyngby

Gennemgribende renovering af villa med flere lejemål, til nutidigt enfamiliehus

Se mere

Klassisk murstensvilla i Kgs. Lyngby

Gennemgribende renovering af villa med flere lejemål, til nutidigt enfamiliehus

Læs projektets egen beskrivelse

Baggrund:

Arkitekt Ulstrup Hansen og villaen på Fuglevadsvej 27
Arkitekt Ulstrup Hansen var aktiv i første halvdel af det 20. århundrede og arbejdede primært med boligbyggeri, hvor han videreførte og fortolkede den traditionelle danske byggeskik i en tid præget af arkitektonisk overgang. Hans arbejde placerer sig i krydsfeltet mellem Bedre Byggeskik-traditionen og en mere funktionelt orienteret tilgang til boligarkitekturen, som vandt indpas i mellemkrigstiden.

Villaen på Fuglevadsvej 27 i Kongens Lyngby, opført i 1937 for tømmerhandler Johannes Fog, er repræsentativ for Ulstrup Hansens arkitektoniske tilgang. Bygningen er disponeret som et fritliggende enfamiliehus med en sammensat bygningskrop og forskudte volumener, hvilket afspejler en funktionel planlægning inden for en traditionel formramme.

Villaen er opført i blank murværk på en kraftig og tydelig sokkel af massiv granit. De stejle tagflader er opført med røde teglsten med enkelte tagvinduer. De originale vinduer fremstår malede med sprosser eller som blyindfattede og enkelte partier med skodder.

Facaderne er udformet med begrænset dekorativ bearbejdning og en klar materialeholdning med dele af facade med synligt bindingsværk.

Bygningen er tilpasset grundens koterede terræn og fremstår som en integreret del af det omgivende villakvarter, der i perioden udviklede sig som et attraktivt boligområde.
Villaen er et fremragende eksempel på at forene håndværksmæssig tradition, funktionel boligplanlægning og samtidens boligideal i forstadsbebyggelsen nord for København.

Projektet:

Ved overtagelse af huset, fremstod villaen i misligholdt stand og inddelt i flere små lejemål fordelt på 3 etager. Størstedelen af loftrummet i hovedbygningen var uudnyttet og blev brugt som depot.
I den resterende del af loftetagen, fremstod lofterne som fladt loft under hanebåndene.
Planløsningen var snørklet og på alle etager var rummene flere men mindre i størrelse.

Efter flere skitseforslag, utallige forundersøgelser, ansøgninger til myndighederne samt enkelte dispensationer, lykkedes det at få byggetilladelse til ombygningen.
Projektet bærer i den grad præg af, at bygherrer har været ufravigelige i deres kvalitetskrav til materialeholdning, det æstetiske formsprog for hele huset og det gennemgribende funktionelt planudlæg for alle etagerne tilpasset deres fremtidige brug af villaen.

Blik for brugerne

Renoveringen har haft fokus på at forbedre boligens funktionalitet og dagslysforhold i overensstemmelse med nutidige boligbehov. Nye og større vindues- og døråbninger skaber bedre forbindelse mellem bolig, have og terrasse og bidrager til et forbedret indeklima. Planløsning og adgangsforhold er tilpasset moderne brug, herunder ny trappenedgang til kælder, uden at bygningens overordnede struktur er ændret.

Inspirerende ressourcetiltag

Renoveringen har haft fokus på at bevare og genanvende så meget af den eksisterende bygning som muligt. Den oprindelige spærkonstruktion er bevaret og oprettet, og mursten fra eksisterende facader er genanvendt i forbindelse med nye kviste. Tagets udskiftning til falstagsten i natur rød er valgt for at fastholde det oprindelige udtryk, samtidig med at tagets ydeevne forbedres. Isolering er udført indvendigt med højisolerende materialer for at reducere energiforbruget uden at ændre facadernes karakter.

Eksempelværdi

Projektet på Fuglevadsvej 27 er et eksempel på, hvordan en bevaringsværdig enfamilie-villa fra mellemkrigstiden kan renoveres og videreudvikles med respekt for sin kulturhistoriske og arkitektoniske karakter, samtidig med at bygningen bringes op til nutidige krav til funktion, komfort og energi. Projektet viser, hvordan relativt almindelige villatyper i forstadskvarterer kan danne grundlag for kvalitetsfulde og langtidsholdbare renoveringer frem for udskiftning eller nedrivning.

Solidt samarbejde

Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og udførende håndværkere med fælles fokus på bygningens eksisterende kvaliteter og bevaringsværdi (SAVE 3). Der har været løbende dialog om tekniske løsninger, materialevalg og arkitektonisk udtryk, ligesom projektet er tilrettelagt i samspil med gældende myndighedskrav efter BR18 og Lokalplan

Faglig kvalitet

Projektet er udført med høj faglig omhu og forståelse for bygningens oprindelige konstruktioner og materialer. Nye kviste er udformet med smalle flunker og saddeltag for at indpasse sig tagfladens proportioner, og der er søgt dispensation fra standardiserede isoleringskrav for at bevare dette udtryk. Vinduer og døre er udskiftet til træelementer i mahogni med reference til den oprindelige materialeholdning, mens karakteristiske blyindfattede vinduer er bevaret og restaureret.
Detaljer som granittrappe og rekonstrueret hoveddør i mahogni er udført med tydelig reference til eksisterende løsninger.

Levende bygningskultur

Projektet bidrager til en levende bygningskultur ved at fastholde og videreføre villaens oprindelige arkitektoniske udtryk og materialeholdning, samtidig med at bygningen fortsat anvendes som helårsbolig. Renoveringen styrker stedets historiske identitet som del af Sorgenfrigaards villakvarter og demonstrerer, hvordan bevaringsværdige huse kan tilpasses nutidige krav uden at miste deres kulturelle og arkitektoniske forankring.