Læs projektets egen beskrivelse

Projektet omfattede en gennemgribende restaurering af den fredede, firelængede bindingsværksgård Kirkehøjgård, som efter mange års manglende vedligehold stod i alvorligt forfald. Udfordringen var at redde et samlet gårdanlæg med høj kulturhistorisk værdi og samtidig dokumentere en realistisk og gentagelig restaureringsmetode for lignende ejendomme. Processen var kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem bygherrer, arkitekt, Slots- og Kulturstyrelsen og specialiserede håndværkere, hvor alle beslutninger blev truffet med udgangspunkt i fredningsværdier, historiske materialer og traditionelle teknikker. Løsningen blev en helhedsorienteret restaurering, hvor reparation og genbrug var styrende principper, og hvor moderne komfort og installationer blev nænsomt integreret. Det særlige ved projektet er dets høje eksempelværdi: Kirkehøjgård demonstrerer, hvordan omfattende bevaring, ressourcebevidsthed og nutidig anvendelse kan forenes i et fredet landbrugsmiljø – både fagligt, økonomisk og bæredygtigt.

Link til LCA-analyse for Kirkehøjgård:
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Rapport_-_LCA_for_Kirkehoejgaard__002_.pdf

Blik for brugerne

BLIK FOR BRUGERNE

Projektet har haft brugerperspektivet i centrum fra begyndelsen. Målet har været at skabe en bolig og et gårdmiljø, der både er funktionelt og komfortabelt, men som samtidig fastholder helheden af den fredede ejendom. De to annekser – ét i vestlængens sydende og ét i kovehuset – er indrettet, så de udvider anvendelsesmulighederne, uden at de historiske rumforløb forstyrres. Forsamlingsrummet i østlængen skaber en ny lokal funktion og gør gården til et mødested i landsbyen, hvilket understøtter både socialt liv og kulturel aktivitet. Gårdens intime proportioner, den lukkede gårdsplads, det fritliggende stuehus og nærheden til kirken er bevaret, således at oplevelsen af at bo i et historisk miljø er intakt. Der er arbejdet målrettet med indeklima gennem forbedret isolering i udvalgte bygningsdele: ydervæggene i beboelsesrum er isoleret med hampefiber og kalk ( Hempcrete ), lofter med træfiber og gulve med lecanødder og kalk. Der er etableret gulvvarme på basis af et jordvarmeanlæg.Resultatet er et hus, som er komfortabelt og velfungerende i daglig brug, og som rummer en særlig stemning, der kun findes i bygninger, hvor sporene af tid er bevaret.

At prisen for restaureringen landede langt under Styrelsens oprindelige skøn, er yderligere værd at bemærke.

Inspirerende ressourcetiltag

INSPIRERENDE RESSOURCETILTAG

Restaureringen af Kirkehøjgård er i sin natur et gennemført ressourcebevidst projekt, idet bevaring af eksisterende materialer har været en bærende prioritet. Hele anlægget er restaureret efter princippet “reparation og genbrug frem for udskiftning”, hvilket både reducerer materialeforbrug og bevarer den kulturhistoriske substans. De originale tømmerkonstruktioner i bindingsværket er gennemgået og kun delvist udskiftet, hvor skader i stolper, remme eller fodtømmer gjorde det nødvendigt; i alle tilfælde er udskiftninger udført med egetræstømmer af tilsvarende dimensioner. Mursten er genbrugt og kalkede overflader, gamle klinkegulve og originale døre og vinduer er i vidt omfang bevaret og suppleret, hvor det var påkrævet. Stråtaget er tækket efter traditionelle teknikker, men med en levetidsforlængende omhu i detaljeringen, der betyder, at taget i dag fremstår både historisk korrekt og fremtidssikret. Ressourcehensynet viser sig også i den måde, installationer er indpasset i konstruktionerne på: de er lagt, så indgreb i historisk materiale er minimeret, og hvor nye materialer er nødvendige, er der valgt langtidsholdbare løsninger med så lille miljøpåvirkning som muligt. Resultatet er en ejendom, hvor ressourceforbrug og CO₂-belastning er reduceret væsentligt, hvilket er blevet dokumenteret i en livscyklusberegning (LCA ) foretaget i samarbejde med Henning Larsens tegnestue. Her er det dokumenteret, at den anvendte tilgang til restaureringen medfører en CO2 belastning, der er omkring 2/3 af en traditionel restaurerings. Denne tilgang bør kunne inspirere restaureringspraksis i hele landet.

Eksempelværdi

EKSEMPELVÆRDI

Kirkehøjgård i landsbyen Horne ved Faaborg er et sjældent bevaret eksempel på en fynsk, firelænget bindingsværksgård med rødder tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Gården ligger på den oprindelige én hektar store tofte afgrænset af stendiger, som i sig selv rummer væsentlig kulturhistorisk værdi. Anlæggets fritliggende stuehus, tre længer og det særskilte kovehus var intakt, men stærkt forfaldent som følge af årtiers manglende vedligehold. Renoveringsprojektet blev udvalgt som pilotprojekt af Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på at undersøge mulighederne for at gøre mere for at redde tilsvarende nødlidende fredede landbrugsejendomme. Kirkehøjgårds restaurering, som blev gennemført i perioden 2022 -24, demonstrerer i praksis, hvordan en fuld rekonstruktion og bevaringsindsats kan gennemføres i en helhed, hvor samtlige 400 m² – stuehus, vest-, nord- og østlænge samt kovehus – er restaureret i overensstemmelse med fredningsværdierne. Projektets eksempelværdi ligger både i løsningerne for bevaring af bindingsværk, stråtag og andre originale bygningsdele samt i det forhold, at projektet dokumenterer en realistisk og gentagelig tilgang til at bevare ejendomme i denne særlige bygningstypologi. Kirkehøjgård er dermed et konkret og anvendeligt forbillede for restaureringer, der spænder fra traditionelle landbrugsmiljøer til bevaringsværdige kulturmiljøer i landsbyer og det åbne land.

Solidt samarbejde

SOLIDT SAMARBEJDE

Samarbejdet omkring Kirkehøjgård har været usædvanligt tæt og gennemgående for hele forløbet. Bygherrerne Klaus Arnung og Marianne Hartvig har sammen med arkitekt Uffe Black og en bred kreds af specialiserede lokale håndværkere arbejdet kontinuerligt og i dialog gennem den mere end to år lange renoveringsperiode. Slots- og Kulturstyrelsen har som fredningsmyndighed været dybt involveret i alle væsentlige beslutninger, og der er afholdt adskillige møder med både håndværkere, Styrelse og rådgivere for at sikre, at hver enkelt løsning stemte overens med de bærende fredningsværdier og de oprindelige materialevalg. Bindingsværkstømrere fra HH Tømrer og Bindingsværk og Jørand har gennemført en systematisk gennemgang af alle længer og har delvist udskiftet og delvist repareret tømmer efter historiske metoder. Snedker Mogens Green Rasmussen, murere Laust Beck-Petersen og Hans Pedersen, tækkefirmaet Slotsgårdens eftf. samt VVS- og el-installatører har arbejdet i en samlet proces, hvor interaktion mellem fagene har været afgørende. Koordinering af installationer og tekniske forbedringer er sket med skyldig hensyntagen til konstruktioner, detaljer og oprindelige materialer. Samarbejdet har været kendetegnet ved en fælles forståelse af målet: at skabe en bæredygtig restaurering, der fremtidssikrer gården uden at svække dens kulturhistoriske identitet. Denne helhedsorienterede tværfaglighed er et af projektets stærkeste kvaliteter og en væsentlig grund til, at Kirkehøjgård fremstår som et forbilledligt restaureringsprojekt.

Faglig kvalitet

FAGLIG KVALITET

Den faglige kvalitet ved restaureringen af Kirkehøjgård er synlig i hver eneste detalje. Alle fire længer og kovehuset er behandlet med en dyb forståelse for både håndværkstradition og konstruktionsprincipper. Bindingsværket er dokumenteret, opmålt, gennemgået og restaureret med præcis håndværksmæssig kunnen, hvor størstedelen af det over 300 år gamle tømmer er bevaret. Tavl er genopmuret i kalkmørtel og ler og overflader er kalket efter historiske metoder, hvilket giver bygningerne deres karakteristiske, matte og levende udtryk. Snedkerdetaljer såsom døre, karme, beslag og vinduer er omhyggeligt restaureret eller genskabt, hvor originale dele ikke stod til at redde. Stråtaget er tækket af faguddannede tækkemænd og fremstår i dag både elegant og robust. Samtidig er moderne installationer integreret i bygningen uden synlige forstyrrelser: VVS- og el-løsninger er tilpasset konstruktionen og skjult i eksisterende rumligheder, så de fredede bygningsdele fortsætter med at fremstå intakte. Det samlede resultat afspejler en håndværksmæssig kvalitet på et højt højt niveau, som respekterer bygningens alder og opbygning.

Restaureringsforløbet blev dokumenteret gennem en række korte film, udarbejdet i samarbejde med SLKS. Filmserien skildrer hele processen – fra redningsauktionen og købet af Kirkehøjgård til de anvendte håndværkstraditioner samt de mange diskussioner og beslutninger, der er truffet undervejs. Filmene viser, hvordan Kirkehøjgård genopstår som den fæstegård, den var i midten af 1800-tallet.

Levende bygningskultur

LEVENDE BYGNINGSKULTUR

Renoveringen af Kirkehøjgård bidrager på markant vis til den levende bygningskultur i Horne og i Faaborg-Midtfyn Kommune. Gården ligger umiddelbart over for Horne Kirke, Fyns eneste rundkirke og en stor turistattraktion, og udgør en væsentlig del af landsbyens historiske helhed. Med restaureringen er ikke alene bygningerne bevaret – også stedets fortælling og miljømæssige sammenhængskraft er styrket. Kirkehøjgård fremstår i dag som et aktivt, beboet og intimt gårdanlæg, der gør det muligt for både lokalsamfund og forbipasserende at opleve en autentisk historisk bygning i funktion. At en fredet ejendom som denne ikke blot bevares som museum, men bruges som hjem, forsamlingsrum og hverdagsramme, er en væsentlig kulturhistorisk kvalitet. Restaureringen viser, hvordan landets historiske gårdmiljøer kan gives et nyt liv, hvor både fortid og nutid har plads. Kirkehøjgård er dermed et levende bidrag til den danske bygningskultur og et stærkt eksempel på, hvordan historiske bygninger ved en ihærdig ndsats fra myndigheder og bygherrer kan fortsætte med at spille en betydningsfuld rolle i et moderne lokalsamfund.

Parter bag projektet

Klaus Arnung, bygherre
Uffe Black, arkitekt
HH Tømrer og Bindingsværk ApS
Jørand, tømrer og tagdækkere
Slotsgårdens eftf., tagdækkere
Hans Pedersen, murer
Mogens Green Rasmussen, snedker

Sted

Kirkevej 5
5600 Faaborg