fbpx

Nomineret 2021

Jørgensens Hotel

Renovering af det fine gamle palæ

Se mere

Jørgensens Hotel

Renovering af det fine gamle palæ

Begrundelse for nominering

”Man kunne godt forestille sig, at arkitekterne havde haft et motto, der hed ’at føre tilbage og tilføre nyt’ i renoveringen af Jørgensens Hotel. Bygningen har været igennem en del gennem årene – i en sådan grad, at der inden renoveringen var klistret så meget maling på lofterne, at stukken var forsvundet. I renoveringen har de skrællet alt af, indtil de er nået frem til det ærlige og oprindelig udtryk. Og derfra har de med ny stil og enorm sans for detaljen skabt et sammenhængende og meget elegant boutique-hotel.” 

”Man må også fremhæve, at renoveringen af Jørgensens Hotel er et stort bidrag til omgivelserne. Bygherrer har haft en ambition om at give Horsens sin stolthed tilbage ved at renovere en meget central bygning i byen. Og de har gjort meget ud af, at få Horsens’ historie ind på hotellet – fx hænger der i både restauranten og på værelserne en masse kort og billeder, som de har fundet på naturhistorisk museum. Det er på mange måder en hyldest af Horsens og en gave til byen.” 

(Citater fra Renoverprisens Nomineringsudvalg)

Læs mere om projektet og nomineringsudvalgets begrundelser her.

Læs projektets egen beskrivelse

Intet har været overladt til tilfældighederne i renoveringsprocessen af det smukke gamle Jørgensens Hotel. Alle valg er truffet med udgangspunkt i eksperters viden og undersøgelser af, hvordan hotellet så ud, da det blev opført i 1744 – det gælder både ude og inde. Særligt palæets lofter har krævet både tid og håndværk at restaurere og genskabe, som de var oprindeligt. Det er en helt særlig oplevelse at træde ind på hotellet og bevæge sig gennem rummene, som alle byder hver især på en særlig historie. Hvis rummene kunne tale og fortælle deres historie, ville man aldrig blive færdig.

Palæet blev opført i 1744 og er i dag en fredet bygning. Det sætter særlige krav til, hvad man må, når man renoverer. Der har gennem processen været et samarbejde med kulturarvsstyrelsen og mange forskellige fagfolk for at opnå det bedste resultat og det ses tydeligt helt ned i detaljen.

“Loftsmalerierne er fra 1744, men gennem årene har man malet lofterne over med lak for at skjule dem – i stedet for at reparere på dem. Nu har vi taget alle lag af og fundet det originale maleri frem, som vores dygtige malere er ved at justere. Det er et imponerende håndværk, som tager tid” har bygherre udtalt. Der har været et fokus på netop dette arbejde også på de sociale medier, det har været spændende at følge.

Når du træder ind på Jørgens Hotel og du bøjer hovedet tilbage og ser de smukke loftsmalerier og hvordan hovedbygningen nænsomt er blevet renoveret er der ikke den mindste tvivl om, at Jørgensens Hotel skal nomineres til RENOVER Prisen 2021. Det skal lige tilføjes at hotellet blev anbefalet allerede under renoveringen i The Guardian… og Horsens er utrolig stolte af det smukke gamle hotel, der ligger og byder velkommen til alle der kommer forbi i hjertet af byen.

Parterne bag
Bygherre: Ejendomsselskabet CASA A/S 
Arkitekt: Linjen Arkitekter 
Ingeniør: Oluf Jørgensen  
Lejer/Forpagter: Dragsholm Slot   

Murer:
Jensen Friss Pedersen 

Maler:
Matthiesen Malerfirma 
Heidi Zilmer/Katerina og Stefano Manisco (Italienske renoveringsmalere) 

Gulve:
Worsøe gulve
Egetæpper

Granit/Stenhugger:
Filips Stenhuggeri  

 

Blik for brugerne

Ingen bemærkninger

Inspirerende ressourcetiltag

Lichtenbergs Palæ er et grundmuret barokpalæ, som etatsråd Gerhard de Lichtenberg lod opføre i 1744. Det har været hotel siden 1813. Lichtenberg-palæet, der har facade ud mod Søndergade, er den ældste del af Jørgensens Hotel. Hotellet ligger midt i Horsens bymidte og med sin unikke placering skaber hotellet byliv midt i gågadenettet hele døgnet. Der vil altid være folk på hotellet og lys i vinduerne. Hotellets udeservering vil ligeledes summe af liv i gågaden. Målet er, at hotellet, i højere grad end tidligere, skal være en del af Horsens’ og borgernes dagligdag. Jørgensens Hotel skal nemlig være et sted, hvor du sætter dig ind med din laptop og får en kop kaffe, spiser en middag i restauranten eller nyder et glas vin og lidt tapas, inden du går i teatret. Hotellet er til for alle. Vi glæder os til det rigtig kan åbne.

Eksempelværdi

-

Solidt samarbejde

Intet har som sagt været overladt til tilfældighederne i renoveringsprocessen. Alle valg er truffet med udgangspunkt i eksperters viden og undersøgelser af, hvordan hotellet så ud, da det blev opført i 1744 – det gælder både ude og inde. Særligt palæets lofter har krævet både tid og håndværk at restaurere og genskabe, som de var oprindeligt. Hotellets smukke fredede hovedbygning rummer loftsmalerier som viser forskellige stilarter både barok- og rokokoudsmykninger. Her har bl.a. malermester og dekorationsmaler Heidi Zilmer fra Odder stået for udsmykningen og restaureringen, det har været et samarbejde mellem bygherre, kulturarvsstyrelsen og håndværkere helt ned i detaljen. I flere af rummene på Jørgensens Hotel i Horsens er der desuden stuk, og i nogle af dem er der udsmykninger med forskellige instrumenter. Heidi Zilmer har fået hjælp til lofterne af to specialister fra Italien Caterina Manisco og Stefano Lucá, der bl.a. har arbejdet for Vatikanmuseet og Hotel Ritz i Paris, som skal rense og restaurere væg- og loftsmalerierne på det gamle hotel, samtidig med at der skal skabes nye malerier til loftstykkerne. Der er så mange spændende historier og eksempler på samarbejde på tværs af fagligheder under renoveringen. Man fandt f.eks. også en olietank på 22.000 liter, som ingen anede var der. Og gravede halvanden meter ned i jorden inde i det gamle palæ og i baggården, Kulturstyrelsen og museet kom og kiggede med. Så fandt de et fingerbøl og nogle sølvmønter.. Der er så utrolig meget historie på dette sted i byen.

Levende bygningskultur

-

Parter bag projektet

CASA er bygherre.
CASA er en af Danmarks førende virksomheder indenfor udvikling, opførelse og renovering af fast ejendom. Virksomheden har landsdækkende aktiviteter og en årlig omsætning på mere en 2,5 mia. kr. og er med en ambitiøs strategi i fortsat høj vækst. CASA har afdelinger i Horsens og København.

Sted

Søndergade 17
8700 Horsens

Fotos: CASA og Byens hotel

Realiseret

2020

Indstillingsår

2021

Anvendelse

Erhverv

Areal

5.001-20.000 m²