Nomineret 2021

Blok 4

Renovering af Gellerups Blok 4

Se mere

Blok 4

Renovering af Gellerups Blok 4

Begrundelse for nominering

”Renoveringen af Blok 4 i Gellerup er interessant af flere årsager. Dels er det interessant og forbilledligt, at man laver et pilotprojekt, når man skal renovere et så stort område om Gellerup. Det kan andre boligforeninger også få inspiration fra. Og i den henseende er renoveringen af Blok 4 del af en større helhed. Og dels er renoveringen interessant, fordi et af dens formål er at åbne Gellerup op for Aarhus og resten af omverdenen. Det lykkes supergodt, og som udefrakommende får man nu lyst til at komme nærmere.”

”Det er også inspirerende, at man har valgt ikke at udskifte de bygningsdele, der var gode nok. I andre sammenhænge siger man, ’nu laver vi en stor renovering, og så skifter vi det hele’. Men her har man lavet en rolig renovering, hvor man har brugt energien, pengene og kræfterne på det, der virkelig havde et behov. Det, der ikke behøvede, har man bibeholdt. Samspillet mellem det nye, og det gamle er de lykkedes rigtig godt med.”

(Citater fra Renoverprisens Nomineringsudvalg)

Læs mere om projektet og nomineringsudvalgets begrundelser her.

Læs projektets egen beskrivelse

Gellerupparkens 1824 boliger blev i 1968-72 skabt i optimismens og fremskridtets navn, som en virkeliggjort drøm med udgangspunkt i Le Corbusiers by- og boligidealer samt det bedste der kunne tilbydes af den danske velfærdsstat. Mængden af ressourcesvage beboere steg dog hurtigt, og sidenhen blev Gellerupparken synonym med problemer i det danske almennyttige byggeri og et ofte brugt eksempel på, hvor galt det kunne gå i det store boligplaner fra 60’erne og 70’erne.

Udviklingsplanen for Gellerupparken og Toveshøj er Danmarks mest ambitiøse og gennemgribende forandringsprojekt for et socialt boligområde. Dets skala, ambitioner, målsætninger og kompleksitetsgrad rummer potentialer for at skabe vidtrækkende forandringer, som kan påvirke det fysiske, sociale og demografiske miljø indgående. Med udviklingsplanen i ryggen er Gellerupparken i fuld gang med at udvikle sig til bydelen Gellerup, et attraktivt byområde med en mangfoldighed og en international profil der vil stå stærkt i det i moderne Aarhus.

Blok 4 er det første pilotprojekt i en række, der udgør startskuddene for omdannelsen og renoveringen af Gellerups mange boligblokke. Projektet er særligt udvalgt da det dels med sin symbolske nye byport, udgør en væsentlig grundsten og pejlemærke i infrastrukturprojektet der på ny skal sammenflette byen Aarhus med bydelen Gellerup, og dels fordi projektet danner et ambitiøst og visionært grundlag for de kommende renoveringer der på bygningsfysisk, socialt, og bæredygtigt niveau skal forsøge at løse de nuværende ”ghetto”-problemer og søge forandringen med baggrund i de iboende kvaliteter som området og boligerne allerede besidder.

Parterne bag projektet
Bygherre: Brabrand Boligforening
Arkitekt: TRANSFORM APS og Vandkunsten
Ingeniør: MOE A/S
Entreprenør: JCN Bolig A/S
Entrepriser: Totalentreprise

Blik for brugerne

Bevaring og transformation af eksisterende og særligt område- og arkitekturtypologiske karakteristiske strukturer er vigtig for vores selvforståelse og historiske kulturarv. En livscyklusanalyse viser endvidere at nedrivning af en boligblok som Blok 4 i værste fald er op til 300 % mere klimabelastende end ved en renovering. Blok 4 er med transformationen energirenoveret til nye standarder med tilføjelsen af nye tekniske installationer, ny efterisolering og nye energirigtige facadepartier. De gyldne facadepartier er med indbygget indkigs-/solafskærmning, som på baggrund af kulturelle ønsker, giver beboerne muligheden for at skærme for indkig til boligen. Samtidig giver de den lange facade et nyt, imødekommende, venligt, og varieret ansigt mod den aktive og levende Bypark. I Blok 4 skabes nye infillboliger over porten og de eksisterende stueetageboliger omdannes til nye dobbelthøje byhuse. Herved skabes en ny åben og inviterende facade ved foden af blokken, som tydeligt, ligesom det store portmotiv, kommunikerer at Gellerup ønsker at åbne sig op mod omverdenen. Nye gennem(op)gangsrum sammenkobler opgangs- og gennemgangsrum der før var utrygge og adskilte, og binder forside og bagside af blokken sammen. Ved at koble rummene sammen skabes et stærkt udgangspunkt for naturlige og spontane møder mellem beboerne og i sidste ende, et potentiale for nedbrydning af eksempelvis kulturelle fordomme. De nye byhuse og infillboligerne over byporten tilbyder ligeledes nye boligstørrelser og udformninger som åbner op for en bredere social- og demografisk beboersammensætning – startskuddet for social bæredygtighed og demografisk variation.

Brugskvalitet

Blokkens rationelle modulære opbygning skaber præcise og klart definerede boliger, der som stempler er stablet på hinanden opgangsvis. Det giver gode og rummelige boliger med stort lysindfald og med sin høje beliggenhed har boligerne en fantastisk udsigt over Aarhus. Boliger som ville være eftertragtede, hvis blot adressen havde været en anden. De arkitektoniske indgreb er derfor koncentreret omkring en energirenovering af facader og tekniske installationer, blokkens nære udearealer, opgangsrummene, og den nye byport. Alt sammen med udgangspunkt og respekt for blokkens uarmerede betonelementers taktfaste rytme og etageinddelinger. Rytmikken er trukket med ud i opbygningen af de nye private terrasser langs blokkens fod. Her skaber de en ny naturlig overgang, så parkens nu tidligere svævende boligblok får lov at stå ned på jorden, og skabe et levende bomiljø langs foden af blokken.

Bidrag til omgivelser

I blokken nedrives den eksisterende opgang 44 for etablering af en ny vejgennemføring. Et nyt 5 etager højt gyldent portmotiv etableres hen over vejgennemføringen, og over portmotivet udføres et nyt infillprojekt med boliger i 3 etager med eget trappe-/elevatortårn, som igen sammenbinder blokken i ét samlet homogent udtryk med baggrund i den eksisterende bloks arkitektoniske præmisser og skala. Portmotivet kan ses fra store dele af Aarhus og er et genkendeligt motiv både om dagen og om natten, hvor portens 300 paneler gløder og lyser op, om det er en almindelig hverdagsaften, eller som signal om særlige begivenheder og arrangementer i bydelen. Langs foden af blokken etableres et nyt rækkehusbånd ved at lade stueboligerne glide ned i parterreetagen ved gennembrydninger af etagedæk. Ud for byhusene etableres på begge sider af blokken nye terrasser, som bidrager til et livligt nærmiljø ved foden af blokken om dagen og lys og tryghed om aftenen. Byhusfacaden brydes kun af mindre portmotiver, de nye dobbelthøje gennem(op)gange, som er synlige både mod ankomstfacaden og mod den nye bypark. Herved skabes nye åbne og indbydende facader der vidner om at den tidligere introverte boligblok og nu tager aktiv del i sine omgivelser.

Eksempelværdi

Blok 4 er sammen med de øvrige høje blokke langs den trafikerede ringvej blevet mediernes visuelle symbol på ”ghettoen” Gellerup. Et skrabet image, hvor modulbyggeriets henfaldne lysegrå facader efterhånden er et synonym med områdets mange sociale problemer. Det er derfor naturligt, at det er her den bygningsfysiske transformation af det karakteristiske Gellerup starter – en transformation som med stor respekt for det rationelle modulbyggeri, de lyse og rumlige lejligheder, den fantastiske udsigt, og de kulturelle forskelle skal være konservativ, men også fremadskuende, så Aarhus’ borgere, som hver dag kører forbi på ringvejen, kan se, at her er en stolt bydel under forvandling. Målet med transformationen var at bibeholde de karakteristiske kendetegn for Gellerup, blokkenes homogene reolmotiv og i stedet, med præcise nedslag, skabe ændringer med symbolmæssig værdi for byen og bydelen, og bæredygtig, menneskelig og social værdi for beboerne.

Udførelseskvalitet

Overalt er nye elementer tilført med respekt og med udgangspunkt i det oprindelige. Gavlene er efterisoleret og beklædt med letbetonelementer med farve, struktur og udtryk som Blach Petersens oprindelige gavle med kvadremotiv. Nye facadepartier er med oplukkelige partier og inddelinger i samme sprog og geometri som de der blev udskiftet. Rumlige ændringer forholder sig overalt til modulbyggeriets oprindelige inddelinger. Terrasser og belægninger er alle steder udført med samme farver og materialitet som det oprindelige byggeri. Kun tilføjelser, som de nye konstruktionsgitre i opgangene, som løsriver sig fra bygningens rytme og oprindelige materialesammensætning er tydeligt adskilte herfra i form og farve. Herved fastholdes funktionalismens klarhed arkitektoniske intention overalt.