fbpx

Gerbrandskolen

Læs projektets egen beskrivelse

Den oprindelige skole er bygget i 1948 og har gennem tiden fået foretaget flere mindre om- og tilbygninger. I forbindelse med sammenlægning af fire skoler på Amager var der behov for at skabe nye rammer på skolen, som gik fra at have elever I 3 spor fra 0. til 9. klasse til at være en 5- spors skole med elever fra 0. til 6. klasse.

Ombygning og genopretning omfatter 30 basislokaler, faglokaler, grupperum, specialcenter og administrative lokaler. Dertil kommer en tilbygning med 6 basisklasseværelser.

Ved udformningen af nybygningen er der arbejdet med tilpasning til og variation af temaer i den gamle skoles arkitektur, for at undgå yderligere opsplitning af et allerede temmelig sammensat bygningsanlæg.

Renoveringen skal især fremhæves for en modernisering og revitalisering af skolen med udgangspunkt i- og respekt for de gamle bygninger med håndværksdetaljer. Der er arbejdet med at tilføje elementer – f.eks. akustikvægge – med en materialekarakter der udtrukker gedigen kvalitet. Farvesætning af vægge og dele af inventar samt gulvbelægninger giver et friskt, moderne pust til den tidligere lidt “støvede” skole.
Døre til de fleste rum er udskiftet fra massive døre med et lille “kighul” i til rammedøre med maksimalt glasfelt i.
Herved fremstår hele skolen nu åben og transparent i modsætning til tidligere, hvor lokalerne virkede afsondrede og gangforløbene var mørke og kedelige.
Man skal se renoveringen som en økonomisk beskeden indsats, hvor der er opnået store forandringer med minimal indgriben i de eksisterende bygningsdele.

Projektet er udformet med fokus på brugerinddragelse og er blevet til i tæt samarbejde med et byggeudvalg, hvor repræsentanter for lærergruppen, skolens ledelse, skolebestyrelsen og Københavns Kommune har deltaget.

Parter bag projektet

Bygherre: Københavns Ejendomme
Arkitekter: Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma a/s
Ingeniører: Sloth Møller og Esbensen Rådgivende Ingeniører
Byggeledelse: Dominia
hovedentreprenør: Juul & Nielsen a/s

Sted

Gerbrandsvej 9
2300 Sundby

Realiseret

2014

Indstillingsår

2016

Anvendelse

Institution

Areal

5.001-20.000 m²