fbpx

Gadehavegård

Blok 9

Læs projektets egen beskrivelse

Renoveringen af Gadehavegård Blok 9, er Danmarks første passivhus renovering af en almen boligblok. Renoveringen har opnået en energibesparelse på hele 85% og bygningen, er nu Danmarks mest energieffektive almene boligblok, ligegyldigt om man ser på renovering eller nybyggeri. Blok 9 danner modelprojekt for den resterende bebyggelse, som renoveres i de kommende år.

Projektet omfatter facader, tag rum og fundamenter der alle er blevet efterisoleret. Klimaskærmen er ført forbi de gamle altaner og skaber herved et helårligt ”orangeri”. Alle vinduer er skiftet til 3 lags passivhus vinduer og der er ført nyt ventilationssystem rundt i bygningen. Herigennem tilføres der konstant frisk luft til lejlighederne. Fokus for passivhus renoveringen, ligger netop i en øget livskvalitet for beboerne, gennem skabelsen af et fantastisk indeklima, med konstant frisk ren luft i lejlighederne, ingen træk, kuldegener, kolde overflader og ingen skimmelsvamp.

Arkitektonisk set har målet været at tilføre liv og menneskelighed til en hård og fremmedgørende bebyggelse, samt bryde den lange vandrette betonblok ned – gennem glasinddækningen af altanerne, trækkes livet ud i facaden, og de varme og livlige farver på solafskærmningen mod syd, skaber mindre identitetsskabende lodrette enheder. Udover at sikre mod overophedning, tilfører de manuelle skodder ligeledes bygningen en konstant dynamik, hvor udtrykket vil ændre karakter gennem dagen og gennem årstiderne.

Et af projektets forcer har været at begrebet totaløkonomi, fra start har været omdrejningspunkt for selve projektudviklingen. Denne tilgang har gjort, at sammenlignet med en simpel udskiftning af vinduer og døre, medfører denne omfattende passivhus renovering faktisk kun en tilsvarende månedlig huslejeforøgelse – de store drift- og energibesparelser er med til at finansiere og betale for renoveringen. Dette faktum bør få renoveringer af almene boliger i Danmark, til at ændre et normalt alt for snævert kortsigtet fokus fremadrettet.

Parter bag projektet

Bygherre:
DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB

Administration:
DOMEA

Arkitekt/Totalrådgiver:
BJERG ARKITEKTUR

Ingeniør/Underrådgiver:
DOMINIA

Hovedentreprenør:
BYGGESELSKABET PAULSEN

Yderligere information om projektet

http://www.bjerg.nu/arkitektur

Sted

Murskeen 29-34
2630 Taastrup

Realiseret

2014

Indstillingsår

2015

Anvendelse

Bolig

Areal

5.001-20.000 m²