Fabriksbygningen Vermundsgade 40

Energirenovering af vores industrielle bygningsarv som muliggør bevarelse af et unikt kreativt miljø

Se mere

Fabriksbygningen Vermundsgade 40

Energirenovering af vores industrielle bygningsarv som muliggør bevarelse af et unikt kreativt miljø

Læs projektets egen beskrivelse

På Østerbro ligger Vermundsgade 40, en 6 etagers høj fabriksbygning, opført af Laurits Knudsens Mekaniske Etablissement A/S i 1948. Den store bygning fungerede oprindeligt som fabrikshal med tilhørende arbejdergarderober, skadestuer mv. og husede på sit højeste op mod 4.000 ansatte. Bygningen er tegnet af arkitekt H. Wurtz Nielsen og udført i jernbeton. Som en klassisk fabriksbygning er den udført med højt til loftet og et rationelt grid-layout, der sikrer store åbne etager med højt til loftet og mest mulig fleksibilitet. De karakteristiske mange industrivinduer som oprindeligt havde røde sprosser danner et gittermønster på facaden, som udgør grundlaget for bygningens unikke præg.

Da industrien i København var på sit højeste, indgik Vermundsgade 40 i et større industriområde v. Vermundsgade som også talte Titanfabrikken og General Motors International, som begge desværre er revet ned i dag. Vermundsgade 40 er således den sidste repræsentant for området storindustri og er bl.a. derfor tildelt høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 3).
I 1986 flyttede Laurits Knudsen hovedsæde, og bygningen stod tom. Langsomt begyndte kreative erhverv og kunstnere at udnytte industribygningens iboende muligheder, hvor det industrielle særpræg med store åbne og fleksible etager, højt til loftet og et enestående lysindfald fra de mange og store vinduespartier giver særlige muligheder. I dag rummer den store jernbetonbygning et væld af kreative virksomheder og har tiltrukket specialiserede fotografer, kreative udøvere og iværksættere, som har særlige behov for lys og fleksibilitet i deres atelierer og arbejdslokaler.

Med udgangspunkt i industribygningens særlige arkitektur og indbyggede muligheder er der opstået et særligt miljø, som i dag er udpeget som en af Københavns Kommunes ni kreative zoner, der har til formål at bevare autentiske miljøer, som kan rumme kreative aktørers arbejde og fleksible behov. Mange kender i dag bygningen som et kreativt knudepunkt, hvor de særligt gode fotostudier har stået i centrum for de seneste års vitalisering af kvarteret.

En nødvendig renovering af klimaskærmen der truede det unikke miljø

De gamle industrivinduer var efter mere end 70 år utætte, både i forhold til træk og vandindtrængning som var begyndt at nedbryde bygningens jernbeton. Med alvorlige rustangreb og delvist gennemtærede jernprofiler i de afstivende rammer var der ikke længere nogen vej tilbage i forhold til en vinduesudskiftning.

Selve facaden var også i dårlig stand. Pudsstykker fra ydervæggene var begyndt at løsrive sig og falde ned, hvilket skabte sikkerhedsproblemer omkring bygningen. Dette, sammen med bygherrers ønske om en energioptimering af bygningen førte til, at bygherren i 2022 påbegyndte forberedelserne for en gennemgribende renovering af husets klimaskærm og dertilhørende ventilation, for at sikre bygningens stabilitet samt skabe en mere holdbar løsning med et forbedret energiregnskab.

Men hvordan kan en industribygning med et helt særligt kreativt miljø som er opstået ud af bygningens arkitektur og særlige muligheder gennemgribende renoveres uden at man mister netop de særlige værdier som er det kreative miljøs livsgrundlag?
I den oprindelige fase af renoveringsprojektet var der hverken inddraget arkitekt eller gennemført brugerinvolvering af bygningens mange lejere. Men på grund af det følsomme og bevaringsværdige miljø blev et samarbejde undervejs i projektet etableret, da de kreative brugeres input – især vedrørende vinduer, lysindfald og bygningens funktionalitet – var afgørende for de særlige virksomheder, der har deres daglige virke her.

Bevare den historiske tillgang og naturlige ventilation

Det første forslag til renovering af bygningen omfattede en udskiftning af alle vinduer til 3-lags termoruder. Da bygningens vinduesfag er store, udgør vinduesarealet størstedelen af facaden. Derfor ønskede man af hensyn til overophedning et glas med solfilm, som ville reducere varmeindfaldet betydeligt, men også betyde et grønligt skær i lysbrydningen. En løsning der ville ødelægge oplevelsen af dagslyset i bygningen fuldstændigt og praktisk talt gøre det umuligt for husets mange kunstnere, fotostudier og fotografer at forsætte deres virkning.

Den nye tætte og energioptimerede facade ville blive efterfulgt af et ventilationsprojekt, som ville skabe mekanisk ventilation i hele bygningen ved at føre 2 store udluftningskanaler centralt ned igennem alle husets åbne etager. En løsning der ville tage betydelig plads, reducere loftshøjde og fjerne en stor del af industribygningens fleksibilitet, hvor de enkelte etager nemt kan opdeles og sammenlægges efter behov.

Rent arkitektonisk fulgte de nye vinduespartier ikke bygningens historiske opsprosning hvor en klar 3 deling af hvert felt skabte et klart hierarki i bygningen og hvor der var arbejdet præcist med de oplukkelige felter. Ventilationsafkast fra den nye mekaniske ventilation ville ligeledes blive indarbejdet i de nye vinduespartier hvilket ville reducere vinduesarealet og blive et dominerende element i facaden.
Det første forslag blev derfor startskuddet til et langt og tæt samarbejde mellem bygherrer, udførende entreprenører, vinduesproducent og husets mange brugere, der anført af TheLab og Holscher Nordberg Architecture and Planning (begge lejere i huset) indgik i et aktivt samarbejde om at finde den bedste arkitektoniske og funktionelle løsning for en komplet renovering af klimaskærmen som tilgodeså og bevarede den unikke fabriksbygnings identitet, arkitektur og unikke rumlige muligheder.

Dette resulterede i en mere enkel løsning hvor vinduesproducenten lavede en skræddersyet løsning der tilgodeser bygningens særlige arkitektur og funktionalitet. Bygherre accepterede at glasset i vinduesudskiftningen blev skiftet fra et grønligt glas med solfilm til et særligt jernfattigt ”diamant-glas”. Jernfrit glas har en højere UV- og lystransmittans end almindeligt glas og på denne måde opnås et klart og farveløst glas uden grønlig nuance. Glasset tillader således dagslyset at trænge uhindret og rent ind til ateliererne, fotostudierne og de mange andre kreative erhverv som lever af dagslyset.

Arkitektonisk er løsningen tilpasset bygningens karakteristiske facade og indeholder et specielt udviklet sammenstillingsprofil, som sikrer, at de nye vinduer falder naturligt ind i det oprindelige arkitektoniske udtryk. De slanke profiler i aluminium viderefører bygningens industrielle æstetik, som oprindelig var udført med støbejernsvinduer.

I tæt dialog mellem bygherrer og brugere fravalgte man at udføre et mekanisk ventilationsprojekt og arbejdede i stedet med en kombination af indadgående drej/kip vinduer og udadgående motorstyrede vinduer som sikrer naturlig ventilation og manuelt betjente vinduer.

Pudslaget, som var begyndt at falde af facaden og de bagvedliggende lecablokke, blev banket ned til kernen af jernbeton. Herefter kunne der opsættes nye isoleringsplader som sikrer bygningens energimæssige holdbarhed. Der blev foretaget undersøgelser og arbejdet historisk funderet for at identificere de to pudsmaterialer, der kan fungere sammen, med henblik på at genskabe det ternede mønster, som oprindeligt var udført på trappetårnenes facaden.

Hele bygningen har nu en tidssvarende isoleringsevne, komfort og lysindfald men er renoveret så bygningen oprindelige industriarkitektur er bevaret sammen med de særlige muligheder arkitekturen skaber og som er grundlaget for det kreative miljø der driver den kreative zone udpeget af Københavns Kommune – herunder naturligt (uforvrænget) dagslys, store åbne og fleksible etageplaner og højt til loftet uden beskæmmende mekanisk ventilation.

Facade og Kantzone

Udover facaden er der foretaget en opdatering og renovering af kantzonen. Her er der arbejdet målrettet med at føre udtryk og detaljer tilbage til bygningens oprindelige karakter. De nuværende automatiske skydedøre ved indgangen udskiftes med gående døre, som i både materiale og udtryk harmonerer med vinduerne og den samlede helhed. En nøjagtig opdeling af sprosser samt farvevalget er blevet grundigt undersøgt for at komme så tæt på den oprindelige farve som muligt.

Udover de fire dørpartier med ny overdækning er der desuden formgivet nye værn ved niveauspring, riste ved udgangene samt udarbejdet et forbedret skilte- og wayfinding-system.

Blik for brugerne

Samarbejdet i dette projekt har været centreret omkring de kreative aktører i huset, som har engageret sig meget i processen. Især fotograferne var bekymrede for at miste de oprindelige kvaliteter, som har muliggjort deres virksomhed.

 “De unikke vinduer og lysforhold har gjort, at vi har kunnet skabe en enestående ramme for fotostudier, og det er unikt at have så store og åbne lokaler så tæt på centrum. Vi oplever, at antallet af besøgende stiger hvert år – fra spontane besøg af turister i området, som kigger forbi vores café, til de mere traditionelle fotoshoots og events, der afholdes her.”  Rasmus Gardhøje, TheLab

 Holscher Nordberg har også førstehåndserfaring med bygningen, da de flyttede ind som tegnestue for 28 år siden. På dette tidspunkt var lokalerne i en meget rå tilstand, og de har netop kunnet udnytte husets fleksibilitet ved organisk at vokse og tilpasse sig forskellige indretningsbehov over tid.

 Følsomheden over for historien og materialerne i renoveringsprojektet er det, der har gjort, at Vermundsgade 40 i dag kan fortsætte med at være en kreativ hub, som skaber liv i bygningen og aktiverer området.

Inspirerende ressourcetiltag

Der blev foretaget en grundig undersøgelse af mulighederne for – så vidt som muligt – at bevare de oprindelige jernvinduer. En smed forsøgte tappert at rette op på skævhederne, men det viste sig desværre ikke muligt. Analysen af farvebrugen afslørede desuden, at materialerne indeholdt sundhedsskadelige kemikalier, hvilket umuliggjorde korrekt håndtering. Ved de nyindsatte vinduer faldt valget på et tre-lags vindue af materialet jernfrit glas (diamantglas). For at så vidt som muligt genskabe det originale lysindfald. De nye vinduer har været med til at sikker en markant opgradering af energiforbrug og indendørsklima, som ikke ville være muligt uden udskiftningen.   

Ved at bevare den naturlige ventilation og ikke installere et kunstigt ventilationsanlæg opnåede man ikke kun en økonomisk gevinst – det betød desuden, at vinduesarealet og lysindfaldet kunne bevares, og at mulighederne for at flytte rundt på rum og vægge fortsat var til stede. Derudover bevarede man også loftsplads, da der ikke længere var behov for de store ventilationstromler.

Eksempelværdi

Vores industrielle bygningsarv har et unikt potentiale som ramme for kreative og kunstneriske erhverv. Her er ofte rum til det grove og det særlige som kræver plads, dagslys og højt til loftet. Men ofte ser vi, at disse muligheder forsvinder når bygningerne bliver renoveret. Huslejen bliver for høj, de særlige forhold som gav plads til det grove og specielle forsvinder i renoveringen og ”almindelige” kontorerhverv flytter ind i stedet. Men skal vi energioptimere vores samlede bygningsmasse skal vi finde en måde at renovere vores industrielle bygningsarv på uden at miste deres oprindelige arkitektur eller særlige muligheder. 

Her viser renoveringen af Vermundsgade 40 et eksempel på hvordan en total energirenovering af hele klimaskærmen kan foregå i tæt dialog med de eksisterende kunstneriske og kreative brugere og hvordan man i samarbejde med dem kan finde løsninger der tilgodeser brugerne og bevarer industribygningens særlige karakter og muligheder. 

Samtidig har facaderenoveringen været en løftestang til at føre flere af husets elementer tilbage til deres oprindelig udtryk og styrke husets oprindelige arkitektoniske fortælling.

Solidt samarbejde

Samarbejdet i dette projekt har været altafgørende. Det var brugerne i bygningen som ønskede at arkitekterne i huset kom med i projektet og der var en bygherrer som forstod at lytte til brugernes behov. Dette samarbejde afspejlede sig hele vejen igennem.