fbpx

Energimodernisering No. 6

Læs projektets egen beskrivelse

Huset er et landhus fra 1903, der gennem mange år har været anvendt til beboelse. Huset blev købt i 2012, hvorefter renoveringen gik i gang, fordi huset var meget fugtigt og fodkoldt også om sommeren, og fordi huset var elopvarmet med et beregnet årsforbrug på knap 70.000 kr.
Energirenoveringen bestod fra starten af følgende elementer: Udskiftning af alle gamle vinduer og en ditto yderdør, 800 mm isolering under husets gulve og etablering af nye gulve med gulvvarme, 450 mm isolering på loftet og ny membran, jord-til-vand varmepumpe, indvendig isolering af ydervægge med flamingoplader i værelserne – dog ikke ved gasbeton, bedre ventilation i bad. Dertil kom følgende uforudsete elementer: en nødvendig undermuring af fundamentet, forbedring af elinstallationer, inkl. nye stikkontakter, udskiftning af gipslofter i køkken og stue skiftet pga. råd, som også krævede anden håndtering og sprøjtning mod borebiller. Derudover besluttede familien at indkapsle af bjælker, fjerne skorstenen og indsætte nyt køkken, som har bidraget yderligere til boligkvaliteten.

Dette hus indstilles, fordi der er tale om en omfattende renovering af et landhus, som har været krævende og givet særlige udfordringer, og dermed også resulteret i betydelige merudgifter og forsinkelser, som har rystet familien. Bl.a. at man ikke blev færdige før fødslen af parrets første barn. Men parret har kæmpet sig igennem strabadserne under mottoet ”Har man først sagt A, må man også sige B”, og fået virkeliggjort deres drøm om et hus på kanten af byen med en billigere varmeforsyning, mindre vedligehold, et bedre indeklima og så velisoleret, at det lille barn kan ligge og lege på gulvet. I forbindelse med valg af løsninger og materialer har ledetråden været, at ”det skal gøres godt” også selvom det samlede omkostningsniveau gang på gang bevægede sig yderligere i opadgående retning, hvilket er og var belastende. Men resultatet er godt, og parret er enige om, at huset er deres drømmehus. De ville gøre det igen.

Parter bag projektet

Kan evt. tilføjes senere

Renoveringsprojektet er støttet af EU CONCERTO projektet “ECO-Life”, www.goenergi.htk.dk, som i perioden 2010-2014 understøtter gennemførelsen af dybe energimoderniseringer af 15-20 private boliger i Høje-Taastrup Kommune.

Følg Energiforbruget:

http://minenergi.dk/htk.asp

Klik på GoEnergiHTK203

Yderligere information om projektet

http://www.goenergi.htk.dk

Sted


2640 Hedehusene

Realiseret

2013

Indstillingsår

2014

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500 m²