Det Klingende Museum
Læs projektets egen beskrivelse
I Vilhelm Lauritzens fredede Radiohus på Rosenørns Allé har Nationalmuseet netop genåbnet Musikmuseet i nye rammer. De smukke omgivelser fra 1950’erne har undergået en omfattende renovering med stor respekt for Radiohusets unikke karakter, materialer og farvespil.
Sammen med Creo Arkitekter og Niras har ADEPT har stået for design og realisering af projektet, herunder ’Det Klingende Museum’, som danner kernen i museets musikformidlende arbejde. Renoveringen er således gennemført med meget stor respekt for radiohusets arkitektur og viser en legende tilgang til renovering. Radiohusets unikke arkitektur, samt Vilhelm Lauritzens rumlige og detaljemæssige univers har været den vigtigste inspiration for renoveringen. Udstillingens lethed, træsorternes farvespil, mønstre og rytme i det klingende museums akustiske vægge er alle fortolkninger af bygningselementer fra andre Vilhelm Lauritzen bygninger.
’Det Klingende Museum’ udgøres af fire lyd- og klangregulerede studier, der er akustisk tilpasset henholdsvis strenge, blæsere, orkester og slagtøj. De fire rum fungerer som interagerende undervisningslokaler for børn og unge, der her vil få en indføring til den klassiske musiks store verden.
De fire rum er udformet med variationer over det samme æstetiske tema. Rummene er hver især beklædt med træfinér med en egen karakter, der er tilpasset klangforholdene for hver sin instrumentgruppe: Fra lette lodrette lameller for slagtøj, over vibrerende kassetter for stregeinstrumenter, til grafik klarhed for blæsere fremtræder de fire rum både meget moderne og samtidig meget klassiske i deres udtryk, som en enkel og præcis fortsættelse af stemningen i Vilhelm Lauritzens fredede bygning.
Musikmuseets øvrige udstillingsdesign veksler mellem lukkede udstillingsmontrer, der næsten lader instrumenterne svæve, og åbne tableauer med større instrumenter.
Parter bag projektet
Bygherre: Musikmuseet, Nationalmuseet
Totalrådgiver: Creo Arkitekter
Designansvarlig: ADEPT
Ingeniør: Niras
Udførende: Bruno Hansen, Adserballe-Knudsen
Sted
Rosenørns Allé 22
1970 Frederiksberg C