Det Kgl. Bibliotek i Aarhus

Renovering og udvidelse af bibliotekets publikumsområde

Se mere

Det Kgl. Bibliotek i Aarhus

Renovering og udvidelse af bibliotekets publikumsområde

Realiseret

2017

Anvendelse

Kultur

Areal

501-5.000m2

Beskrivelse

Ombygningen af Det Kgl. Bibliotek i Aarhus er et unikt eksempel på, hvordan et fagligt samarbejde mellem bygherre og rådgivere krydret med grundig brugerinddragelse og ikke mindst bevidstheden om materialevalg, kan redefinere biblioteket som et dynamisk offentligt rum. Et sted i byen hvor studieliv og mulighed for sociale relationer blomstrer i takt med havens planter, og hvor kulturarven kommer til udtryk i både indretning og bygning.

Ved åbningen af Bibliotekshaven stillede Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institute ved Aarhus Universitet følgende gåde i sin tale:

”Hvad er det, der ligner en fusion mellem Harry Potters Hogwarts, Meyers Køkken på speed, Legoland for voksne, en fem stjernet Wellness Spa, et hyggeligt kollegiekøkken, Mændenes Hjem, et østjysk skovbryn i morgensol og en scene fra Umberto Echos I Rosen Navn?

Nemlig. Det her. Det mest drømmeagtige symbol på det moderne velfærdssamfund.
Den lækreste udgave af et bibliotek. Det er Konge, som yngre generationer i disse tider ville kalde det.”

Det var nyindretningen af de 4.000 m2 publikumsarealer på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, han talte om. Biblioteket har undergået en fortryllende forvandling. Efter tre års intensivt udviklings- og ombygningsprojekt har de studerende og bibliotekets øvrige brugere fået flere studiepladser, helt unikke forhold og langt flere kvadratmeter at boltre sig på. Dette er ikke sket ved tilbygning, men ved at gentænke eksisterende faciliteter og deres placering. En gennemgribende fornyelse af publikumsarealerne har gjort stedet til måske Danmarks skønneste studiested med overdækket bibliotekshave for foden af bogtårnet!

I 2006 blev Aarhus Universitets bygninger og parken omkring udvalgt som et af Danmarks 12 arkitektoniske mesterværker i Kulturministeriets Kulturkanon. I toppen af parkens bløde landskabstræk ligger Det Kgl. Bibliotek, der som resten af campus også er tegnet af C.F. Møller. Studiepladserne på Det Kgl. Bibliotek er meget eftertragtede, da det er det eneste studiested på campus, der tilbyder et studiemiljø på tværs af studieretninger og fag. Der er derfor rift om pladserne og lang kø ved indgangen i eksamenstiden.

Et stadigt stigende besøgstal gjorde behovet for at gennemgå bibliotekets faciliteter aktuelt. Det blev derfor besluttet at inddrage ca. 1.000 m2 kælder til nyt publikumsområde, hvilket forudsatte en total nedlukning og flytning af bibliotekets store serverrum og en ny placering til et endnu større magasin. Beslutningen om at tildele nye arealer til brugeren, affødte en gentænkning af hele bibliotekets nu fire publikumsetager.

Med dyb respekt for bygningen og den iboende arkitektoniske kvalitet og konteksten biblioteket er placeret i, er samtlige publikumsområder renoveret, og nye er kommet til. Ud over generelt at vægte transparens og åbenhed, var de to arkitektoniske hovedgreb at trække Universitetsparkens grønne univers med ind i biblioteket, og at synliggøre det ikoniske bogtårns kulturelle hemmeligheder med en bogreol i fire etager.

Der er i hele processen lagt stor vægt på funktionalitet. Ved tilblivelsen af kælderetagen opstod muligheden for at etablere en række nye og meget efterspurgte faciliteter. Ud over studenterkøkken, spisepladser, flere toiletter og moderne mødefaciliteter, som brugerne kan benytte, når lokalerne ikke er booket til fx undervisning, byder kælderen på relax- og aktivitetsområdet Tænkepausen. I Tænkepausen er der mulighed for at bryde arbejdsdagen op med et ’frikvarter’. Et kurvende egetræsgulv definerer zoner med forskellige faciliteter. En glasvæg skærmer mod lyden fra bordtennisrummet, mens tre kraftige uldgardiner skaber cirkulære rum til hhv. mindfulness, massage og gaming. Rummet og det organiske gulv afsluttes med den nederste del af ’Reolen’, der løber over fire etager.

Næste del af ’Reolen’ ses i stueetagen. Her danner den bagvæg for fire nicher, der er forvandlet fra garderobeområde med metallockers til hyggelige studienicher, der emmer af historie og atmosfære. Der ud over er der etableret en café med selvbetjeningsautomat og adgang til fremlagte aviser og tidsskrifter. Bibliotekets kantine blev ved samme lejlighed gentænkt i både arkitektonisk udtryk, åbningstid og ikke mindst udvalg.

I stueetagen er parkens karakteristiske gule tegl trukket med indenfor. Ønsket har i processen været at genskabe og understrege disse smukke gule flader. Det er gjort ved at fjerne stort set alle møbler og skilte, der gennem tiden havde sneget sig ind på teglvæggenes renhed. I stedet er der arbejdet med at understrege teglenes nuance og stoflighede i valg af materiale. Lige som størstedelen af de øvrige specialfremstillede møbler, er ’Reolen’, borde og sofaer lavet i en gylden egefineret 27 mm birkefiner.

En helt exceptionel transformation er sket på 1. og 2. sal. En rotunde i to etager, der beklædt med strækmetal og forbundet med gangbroer til 2. salens korridorer, visuelt optog hele rummet, er blevet fjernet! Med denne forvandling er det store, lyse og helt unikke biblioteksrum, der var gemt, kommet til sin ret. En næsten ubeskrivelig forvandling, der bidrager med et panoptisk overblik i bibliotekets kerne.

’Reolen’ var det ene af de to ønskede arkitektoniske hovedgreb, at trække Universitetsparken med ind i biblioteket, var det andet. I det dobbelthøje loggiarum, der fremkom på 1. sal, var der mulighed for at indrette en bibliotekshave, der ud over sin grønne karakter, kunne bidrage med bedre indeklima! For at skabe sammenhæng etagerne imellem, blev arkitektoniske træk fra kælderens organiske indretning bragt med op i huset. En kurvet have med 4-6 meter høje luftige træer, forskelligt grønt bunddække og et bassin, opfylder til fulde ønsket om at få naturen med ind i biblioteket. Som en oase midt i bygningen har Bibliotekshaven skabt nye studie- og opholdspladser med frit kig til himlen.

Den elegante trappe, der vertikalt binder de fire etager sammen, pryder rummets ene side, mens ’Reolen’ strækker sig op mod bogtårnet på den modstående side. Der er arbejdet med transparens og rumlige sammenhænge, hvilket tydeligt ses her. Gennem de nordvendte shedlys ses bogtårnets 17 etager, lige som forvandlingen fra Rotunde til det åbne dobbelthøje rum, flere steder har gjort det muligt at se omgivelserne udenfor på tværs af bygningen.

Med fjernelse af Rotunden blev korridorerne på 2. sal synlige, og et tidligere ubemærket loggiarum opstod. Ombygningen indeholdt derfor også gennembrydning af vægge, der skabte passage i korridorerne rundt om Bibliotekshaven for såvel brugere som ansatte.

En gennemgribende renovering af den gamle ikoniske læsesal, har givet mulighed for at indtænke ekstra studiepladser. De nedslidte egetræsreoler langs facaderne kunne ikke renoveres, og skulle derfor udskiftes. Med stor ydmyghed overfor læsesalens identitet og klassiske udtryk, blev disse 22 reoler redesignet, og der blev på elegant vis etableret 22 nye studiepladser med hæver/sænkeborde. På 2. sal har brugerne desuden fået en ny læsesal med 60 stillepladser, etableret i lokaler der tidligere blev anvendt af medarbejdere.

I hele projektforløbet har der været fokus på den rumlige variation, som den ældre og veldisponerede bygning byder på. Rumforløb og rumoplevelser der veksler fra små nicher til åbne rum, fra kunstlys til naturligt lys og fra tæt materialitet og stoflighed til rene og enkle flader. Der er lyttet til rummene, og hvad de hver især kalder på. Variationen har gjort det muligt at tilbyde brugerne en bred vifte af områder lige fra polstrede nicher i ’Reolen’ over afgrænsede gruppepladser i store rum til individuelle studiepladser på stille læsesale.

Med renoveringen af Det Kgl. Bibliotek i Aarhus er der således skabt fire etager med attraktive rum, der taler til hjertet! Tidsvarende biblioteksrum der er rammen om fordybelse, inspiration, oplevelse og læring – de værdier Det Kgl. Bibliotek skal understøtte.

Eksempelværdi

På baggrund af erfaringer fra Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebiblioteker har Det Kgl. Bibliotek arbejdet med ’Biblioteket som det tredje sted’. Biblioteket er hverken hjemme eller arbejde men er som det tredje sted et åbent og atmosfærefyldt sted med mange forskellige tilbud. Et sted hvor alle besøgende oplever, at der også er noget for dem. Som national overbygning for landets folkebiblioteker går Det Kgl. Bibliotek i Aarhus forrest som fanebærer.

Ombygningen af Det Kgl. Bibliotek er et eksempel på, hvordan brugen af arkitektoniske virkemidler i et sammenspil med valg af robuste kvalitetsmaterialer kan skabe rammer for mange slags ophold. Værdien af et velfungerende offentligt rum, må absolut ikke underkendes. Det er public service, når det er bedst!

Samarbejde

I foråret 2015 blev de første kim til et treårigt eventyr lagt. Et fantastisk samarbejde mellem en gruppe medarbejdere på biblioteket og rådgivende arkitekter fra Arkitema Architects affødte et idékatalog. Med en gennemarbejdet analyse af huset og grundig research på brugernes ønsker opstod det opslagsværk, der fungerede som ankerpunkt i hele processen.

Både frem mod 2015 og under forløbet er brugerne blevet inddraget og hørt. Dels i form af brugerundersøgelser og fokusgruppeinterviews og dels i en workshop, hvor deres ønsker om bl.a. 'flere fritidsaktiviteter' - 'mangfoldigt studiemiljø' og 'flere studiepladser' tydeligt kom til udtryk.

Forløbet har ikke været lig mange andre! En virkelig dynamisk og iterativ proces har kendetegnet samarbejdet mellem bygherre og rådgivere fra de første tanker til det endelige resultat. Sammenspillet mellem arkitektoniske og kreative provokationer og vigtig viden om brugen af huset hentet undervejs i forløbet, har flere gange fået projektet til at tage uventede drejninger. Den mest markante ændring er uden tvivl skridtet fra den oprindelige tanke om at begrønne rotunden med en plantevæg til på drastisk vis at træffe en beslutning om helt at fjerne rotunden for at kunne skabe Bibliotekshaven! Kun på grund af et SÅ dynamisk samarbejde, hvor synergi, handlekraft og modighed er kendetegnene, er biblioteket blevet til det, det er i dag.

Brugskvalitet

Som landets national- og universitetsbibliotek har Det Kgl. Bibliotek ønsket at levere endnu bedre service til brugerne. Der er derfor over en årrække arbejdet med visionen ’mere til flere’. Med fokus på såvel digitalisering af kulturarven og bibliotekets fysiske rammer, har målet været, at forbedre forhold og adgang for brugerne. Ved at gentænke, transformere og udvide publikumsarealerne, er der skabt formidable rammer for studieliv, fordybelse, vidensdeling og alt det andet, der gør det til et attraktivt bibliotek.

Et moderne universitetsbibliotek rummer ikke blot bøger, computere og læsepladser. Det er de studerendes daglige arbejdsplads, og skal derfor tage højde for de behov, de har i løbet af en dag. I den nye indretning er der indarbejdet faciliteter, der ud over behagelige og differentierede studiepladser, giver forskellige muligheder for at mødes og diskutere i grupper og ikke mindst plads til også at tage en pause med f. eks. bordtennis, boksning eller gaming. Vil man hellere have pulsen helt ned, kan det ske med massage eller mindfulness i områder defineret af cirkulære uldgardiner.

Etablering af en bibliotekshave i hjertet af bygningen har ubeskrivelig stor betydning for oplevelsen og kvaliteten af opholdet på biblioteket. En ’cirkelsofa’ i kernelæder omkranser en have, der prydes af grønt bunddække, høje luftige træer og lyden af rindende vand fra havens spejlbassin. Bibliotekshavens indbydende atmosfære byder på studiepladser til store og små grupper, hvorfra man har udsigt til en del af den fire etager høje reol og bogtårnet, der rejser sig op bag reolen.

Alle steder i huset oplever man, hvad forbedringerne har gjort for rummene, atmosfæren og brugsværdien af biblioteket. Mange vil kun ubevidst registrere, at der er arbejdet ihærdigt med at skabe et dynamisk biblioteksrum med et varieret udbud af opholds- og studiepladser. Variationen spænder bredt fra uformelle områder, hvor man sidder med benene trukket op og den bærbare i skødet over regulære studiepladser til udendørs grupperum i kantinegårdens nye drivhuse.

Vigtigheden af et godt og behageligt lys har været en af byggestenene i projektet, og kvaliteten af lys har derfor været højt prioriteret på alle etager. Specielt i kælderen er der arbejdet dybdegående med lyskilder og lyskvalitet for at skabe et så behageligt og naturligt lys som muligt.

Bidrag til omgivelser

Et gennemarbejdet og gennemført koncept har gjort Det Kgl. Bibliotek til et behageligt sted at være. Et sted der lægger op til et besøg i afslappende omgivelser for såvel studerende som nysgerrige borgere der sætter pris på ro og behagelige rammer.

For at sikre en helstøbt oplevelse for de besøgende og med et ønske om at bidrage til det sociale liv i Universitetsparken, er kantinen nytænkt og renoveret i samme periode. Åbningstiden er udvidet, og der er indført lørdagsåbent med brunchbuffet. Denne ændring er – lige som det generelle arbejde med transparens og åbenhed – foretaget for at skabe en bredde og alsidighed i de besøgende. Ud over forbedrede forhold for kernebrugerne, giver det også mulighed for at kunne rumme de lokale taxachauffører og den forbipasserende mødregruppe. Endvidere har forbedringerne af kantinen og miljøet omkring, bidraget til synergien mellem biblioteket og de mange studerende på Park Kollegiet, der er bibliotekets nærmeste nabo.

Tilgængelighed har også været et punkt på dagsordenen. Tidligere var niveaufri adgang til biblioteket kun via en sekundær indgang og placeret langt fra handicap parkering. Gennem en fuldstændig ændring ved hovedindgangen er der etableret en handicaplift som en naturlig del af det venlige og indbydende ankomstområde.

Økonomi og værdiforøgelse

Som det fremgår af den oprindelige fremdriftsreform fra 2013 blev der stillet krav til universiteterne om at reducere studietidsoverskridelsen med 4,3 måneder frem mod 2020 i forhold til 2011. Studieforholdene er ét blandt mange vigtige aspekter i denne sammenhæng, og ligger sammen med punkter i bibliotekets rammeaftale til grund for de sidste års forbedringer.

På trods af støv og støj i et hus, der i en lang periode har været mere byggeplads end bibliotek, har brugerne holdt ved. Besøgstallet har endda været stigende. Fra godt 413.000 besøgende i 2013, inden byggeriet startede, var det i 2017 oppe på 446.000 besøg. Ønsket har været at etablere flere og bedre studiepladser, hvilket må siges at være lykkes.

Energikrav og bæredygtighed

I renoveringsprojektet er der arbejdet med bæredygtighed og energi på flere fronter. Den oprindelige idé med at flytte serverrummet fra kælderen udsprang ikke kun af behovet for mere plads. Et ønske om etablering af en varmepumpe, der omdanner varmeenergien fra serveren til varme og vand i huset, blev realiseret i forbindelse med denne flytning.

På tagfladen over den nye bibliotekshave er der opsat et solcelleanlæg, der årligt producerer 12.000 kWt, og størstedelen af lysamarturerne i huset er udskiftet med LED og dermed opnået en reduktion på 30W pr. udskiftet enhed.

Udførelseskvalitet

Tilgangen til projektet har sit udspring i bygningens høje arkitektoniske værdi, der på samtlige niveauer er søgt fremhævet og suppleret. Med stor passion og respekt for den eksisterende arkitekturs kvalitet er sammenhænge og rumlig variation styrket.

Det fantastiske resultat er opnået gennem innovativt samarbejde mellem bygherre og rådgivere. Beslutninger er ofte truffet på stedet i tæt dialog mellem bygherre, rådgiver og håndværker. Ud over livlig idégenerering er processen båret af arbejdet med utallige mockups. I 1:1 blev lyskilder og lyssætning afprøvet for at sikre den helt rette og ønskede lyskvalitet, lige som en arbejdsdag på værkstedet, bragte en model af et bord frem i 1:1.

Dem der er en del af noget, ved nu en gang bedst! Ved til stadighed at inddrage brugerne, opnås det absolut bedste resultat. For at accentuere stedets identitet og som et bidrag til en øget brugervenlighed, er navngivning af områder og skiltning indtænkt i de overordnede rammer. Navne som Indsigten, Stilheden og Arbejdsgangen har alle deres rødder i den bredde variation af funktioner, brugerne efterspørger. Skiltedesignet underordner sig bibliotekets øvrige design og materialevalg, men taler sit eget formsprog. Med inspiration fra hovedindgangens originale håndliste, er messing bragt i smukt sammenspil med kasser i egefiner. Materialer der på smukkeste vis afspejler den kvalitet Det Kgl. Bibliotek repræsenterer.

Yderligere information om projektet

http://www.statsbiblioteket.dk/bedrebibliotek/

Bilag (pdf)

Bilag (pdf)

Bilag (pdf)

Sted

Victor Albecks Vej 1
8000 Aarhus