DEN GAMLE POSTTERMINAL I AARHUS

OMFATTENDE TRANSFORMATION OG BÆREDYGTIG RENOVERING MED ET STORT FOKUS PÅ GENANVENDELSE.

Se mere

DEN GAMLE POSTTERMINAL I AARHUS

OMFATTENDE TRANSFORMATION OG BÆREDYGTIG RENOVERING MED ET STORT FOKUS PÅ GENANVENDELSE.

Læs projektets egen beskrivelse

Siden 1974 har Ejendomsselskabet Olav de Linde sat en ære i at opkøbe gamle industri- og erhvervsejendomme og med respekt for bygningernes fortid, arkitektur og materialer omdanne disse til nye spændende lejemål med autenticitet og sjæl.

For tre år siden købte Ejendomsselskabet Olav de Linde den ca. 10.000 kvadratmeter store tidligere postterminal i Ankersgade i Aarhus for at skabe bl.a. storrumskontorer, fitness og nyt cafemiljø. I flere år var bygningen af den lokale avis udpeget som den næst-grimmeste i byen. Hvor ord som ‘øjebæ’ før har været slynget efter bygningen, er den nu et skoleeksempel på flot og brugbar bygningsrenovering.

Efter grundige sammenlignende analyser valgte Ejendomsselskabet Olav de Linde at skabe nyt liv i de eksisterende bygninger. Det havde givetvis været lettest at rive postterminalen ned og bygge nyt op fra grunden, men CO2-gevinsten i at bevare og transformere bygningen kunne ikke ignoreres.

Rådgivningsvirksomheden Transition beregnede, at den renoverede postterminal over en periode på 50 år ville udlede en tredjedel mindre CO2 end en ny bygning ville gøre.

Beregningen medtog indlejret CO2, som er den CO2, der spares ved at genbruge materialer i den eksisterende bygning i stedet for at smide dem væk og starte forfra med nye materialer, der koster CO2 at producere, transportere mv.

Analysen viste, at der var hele 2.200 ton indlejret CO2 i postterminalen – dvs. at man ville starte med at skylde 2.200 ton CO2, allerede inden man havde taget første spadestik til en ny bygning, hvis man rev den gamle ned fremfor at bevare den eksisterende bygning.

Den klimamæssige fordel ved at bevare en bygning i videst mulig udstrækning, er, at der ikke udledes CO2 fra ret mange byggematerialer. Kun fra dem, som renoveringen kræver. Resultatet er entydigt, at det er bedre at bevare en bygning end at bygge tilsvarende nyt.

Dertil er genbrug en mærkesag for Ejendomsselskabet Olav de Linde. Dette gør sig blandt andet gældende for væksthuset, som er blevet opført ovenpå taget af en del af den eksisterende bygning.

Dette væksthus er opført i 90-95% genbrugsmaterialer og fungerer i dag som showroom for PUMA. I væksthuset er der bl.a. anvendt gamle gulvbrædder fra kommunehospitalet, mens vinduer og døre stammer fra det gamle statshospital, ligesom elkabler er genbrug, og gipsplader er genbrugt for tredje gang.

Ejendommen på Ankersgade er en stærk betonbygning, og derfor er de mange rå betondetaljer blevet en central del af indretningen i de transformerede lejemål. Heriblandt betonsøjler med dekorative brugsspor og skrift fra tidligere tider. Andre tilførte materialer er en blanding af kvalitets- og genbrugsmaterialer fra ejendomsselskabets genbrugslager.

Under renoveringen af den tidligere postterminal har der været fokus på at bevare bygningens identitet. Derfor kan der flere steder opleves referencer til bygningens forrige funktion som postterminal. Derudover står lejemålene i dag i en rå New Yorker-stil med afrensede betonsøjler og -lofter, nye gulve, og en facade, der er åbnet op med ekstra vinduespartier.

I dag er virksomheder som PUMA, Brdr. Dahl VVS, FitnessX, Aarhus Boulders og Blå Kors Genbrug rykket ind i erhvervslejemålet, der er fuldt udlejet.

Blik for brugerne

Hvor de fleste ville rive den tidligere postterminal ned, valgte Ejendomsselskabet Olav de Linde ikke blot at beholde bygningen, men også at bevare så mange materialer, som muligt, samt benytte genbrugte materialer, hvor det lod sig gøre. Det betød, at både tunge bærende konstruktioner som betonsøjler, bjælker og dæk blev bevaret, men også konstruktioner som facadebeklædning, indervægge, vinduer og døre er bevaret i stor stil. Anvendelige materialer, som ikke blev brugt direkte i bygningen igen, blev kørt på lager til brug i andre bygninger. Der er bygget et 140 m2 orangeri, som består af 90-95% genbrugte materialer fra andre lokale nedrivninger. Udover ekstra isolering i vægge og tag, har bygningen, som er koblet på den lokale fjernvarme, fået nye og velisolerede varmeinstallationer og ny ventilation, så driften er optimeret og energiforbruget reduceret.

Inspirerende ressourcetiltag

Bygningen som før var en gammel postterminal, har med sin transformation og nye funktioner givet et stort løfte til området. Bygningen består i dag af kontorer men også faciliteter til byens borgere med oplevelsesmæssige og sociale aktiviteter som et fitnesscenter og en klatreklub samt genbrugsbutik. Udover lejemål i selve postterminalen bor Jumbo Bakery og Mood kafferisteri til leje i den tidligere værkstedsbygning, hvor postbilerne blev sendt til smøring, når dette var nødvendigt. Derfor var værkstedsbygningen udstyret med en smøregrav, der nu har fået en specialbygget disk, der kører henover den. Bager og kafferisteri tilfører nu området stor værdi, da det fungerer som omdrejningspunkt for det lokale caféliv. På facaderne af den tidligere postterminal er der udført flere kunstværker af kunstner Peter Birk, som forskønner bygningen til glæde for lejere, besøgende i huset og forbipasserende.

Levende bygningskultur

For at sikre, at det mest bæredygtige alternativ var at renovere fremfor at bygge nyt, blev der lavet en total kortlægning af alle bevarede materialer, samt materialer til brug for renoveringen, for at holde CO2 udledningen fra drift og materialer for den renoverede bygning op mod tilsvarende nybygning. Den store force ved at bevare er dog ikke kun den klimamæssige bæredygtighed, men også bevarelsen af unikke historiske detaljer og arkitektoniske greb samt historiefortælling om området. Ejendomsselskabet Olav de Linde har med transformationen skabt et levende område i byen med erhvervslejemål, der pulserer af liv og for en stor dels vedkommende inviterer områdets beboere indenfor til forskellige slags shopping, sport og cafébesøg.

Parter bag projektet

Bygherre: Ejendomsselskabet Olav de Linde

Arkitekt/Rådgiver: Ejendomsselskabet Olav de Lindes tegnestue, Rådgivende ingeniør: AFRY, LCA-beregning: Transition ApS

Udførende: Ejendomsselskabet Olav de Linde og KGH Hansen