Læs projektets egen beskrivelse

Midt i Vejlby-Risskov, få kilometer fra Aarhus Centrum, ligger Bytoften. Bytoften skiller sig ud fra de omkringliggende lejlighedsbyggerier – ikke bare visuelt, men også i kraft af sin historie.

Nærværende projekt, Bytoften afd. 21, indebærer transformation fra tidligere erhvervsbygninger til 47 almene boliger i Vejlby-Risskov-bydelen i Aarhus. Boligerne er etableret i et tidligere virksomhedskompleks fra slutningen af 60’erne, der, efter det blev forladt i 2014, blev arnested for hærværk og brandspåsættelser. I flere år stod bebyggelsen som et spøgelseshus eller ”Ground Zero”, som det er blevet kaldt, i Vejlby-Risskov mellem kulturhistoriske bygninger som Risskov Gymnasium og Vejlby Kirke. De uroligheder, der udspillede sig i og ved byggeriet, skabte utryghed hos områdets beboere, og det var derfor en stor lettelse for mange, da transformationen af Bytoften begyndte.

Bygningen blev opkøbt af Boligforeningen 10. marts, som så potentialet i den som almene boliger. Byggeriet blev ryddet og miljøsaneret, og råhuset genanvendt. Den ”nemme løsning” havde været at vælte den hærgede bygning – i stedet blev det besluttet at genbruge hele betonkonstruktionen, herunder de lodrette lameller og den krumme form, der giver Bytoften dens unikke udtryk.

Projektet har været enormt komplekst – både pga. af den særegne bygning og ikke mindst den tid, som transformationen er blevet udført i; en usikker tid med corona-pandemi, krig i Europa og heraf afledt økonomisk tilbagegang. Derudover er projektet udført som almene boliger, og der har dermed været en stram budgetramme. På trods af disse udfordringer er transformationsprojektet nu velafsluttet, og beboerne er begyndt at flytte ind i det tidligere erhvervsbyggeri.

Inspirerende ressourcetiltag

Nærværende projekt er ligeledes et godt eksempel på, hvordan den samlede miljøpåvirkning kan minimeres, når samtlige bærende konstruktioner genanvendes. Ved at genanvende hovedkonstruktionen, som er bestående af det ressourcetunge materiale; beton, reduceres byggeriets samlede klimabelastning, samtidig med at behovet for nye materialer reduceres. Beregninger har vist, at der i arbejdet med Bytoften er sparet ca. 1000 tons CO2 ækvivalenter alene ved genanvendelse af hovedkonstruktionen. Det betaler sig dermed på bæredygtighedsfronten at genbruge og transformere! Derudover er bygningerne blevet renoveret til nutidens standarder og krav, hvad angår energi og livscyklus. De anvendte materialer er slidstærke med lang levetid og et minimum af vedligehold. Byggeriet er projekteret med henblik på at udnytte de eksisterende, fysiske og robuste rammer, mens samtlige installationer, facader, vinduer mm. er udskiftet for at optimere driftsøkonomien og energieffektiviteten. Mange vinduesglas var itu og kunne derfor ikke genanvendes.

Eksempelværdi

Projektet skal tjene som eksempel på, at man ved genbrug af eksisterende bygningskroppe både får en gevinst ift. bæredygtighed og samtidig nogle helt unikke bygninger – i dette tilfælde almene boliger. Håbet er, at projektet vil inspirere andre bygherrer, herunder også de almene boligforeninger, til at give sig i kast med renovering og omdannelse frem for nedrivning. Der er ikke mange almene boligforeninger, som vælger transformationsprojekter, når de skal udvikle nye afdelinger, men når de gør, får deres beboere boliger med en historie, som ingen andre har. Projektet Bytoften redefinerer således det, vi kategoriserer som almene boliger, og tjener som eksempel på, at transformation ikke kun kan sættes i relation med eksempelvis kulturarv og offentlige bygherrer, men også det almene område. Fra spøgelseshus til almennyttigt; transformationen af Bytoften kommer mange til gode – både bygningens beboere, som kan glæde sig over at bo i anderledes, almene boliger, men også hele områdets indbyggere, der ikke længere skal bekymre sig om ”spøgelseshuset” og de lyssky aktiviteter, som det husede. Renoveringen af Bytoften løfter hele området visuelt og skal sammen med de omkringliggende nye eller nyrenoverede boligbyggerier trække unge og familier til Vejlby-Risskov – på den måde er projektet ikke blot bæredygtigt ift. ressourcer, men også socialt. På grund af projektets særegne karakter bidrager omdannelsen af Bytoften desuden med vigtig viden ift. renovering af bygninger fra denne periode og ikke mindst bygninger med betonskelet i stor skala og atypiske former. Bytoften er et eksempel på succesfuld transformation fra erhverv til boliger og herudover forvandling af et område, som tidligere led under hærværk og uroligheder.

Faglig kvalitet

Grundet Bytoftens særlige karakter og form var læringskurven i dette projekt stejl. Udførslen har krævet meget af teamet, der sammen har skulle finde de bedste løsninger i et byggeri, som rummede nye elementer for alle involverede. Byggepladsen og bygningen var kompliceret: Formen på det tidligere erhvervsbyggeri er atypisk, den grundlæggende funktion skulle ændres og bygningen bestod af mange små rum. Derudover ramte udførslen af transformationen ind i både corona-pandemien og krigen i Ukraine. Som eksempel kan nævnes, at ventilationsanlægget til bygningen skulle produceres i Ukraine, men eftersom mange af fabrikkens arbejdere blev indkaldt til militærtjeneste, lukkede de for produktionen, og et alternativ måtte derfor findes. Bytoften er skabt ud fra et princip om holdbar, robust og ærlig arkitektur, hvilket både kommer til udtryk i den arkitektoniske idé og det udførte projekt. På trods af udfordringer er de anvendte løsninger og materialer på projektet alle af høj kvalitet, med en høj levetid og et minimum af vedligehold - for drift, miljø og brugere.

Levende bygningskultur

Det tidligere erhvervsbyggeri blev skabt til LEC i slutningen af 60’erne. LEC eller ”Landbrugets EDB-Center” udførte databehandling for landbruget, men udvidede senere hen til andre fagområder. LEC blev overtaget af Mærsk Data og efterfølgende IBM, som flyttede fra bygningerne i 2014. Personaleskaren og firmaernes succes voksede støt gennem årene, hvorfor det blev nødvendigt at udvide løbende. Virksomhedskomplekset bestod af flere store bygninger, heraf står tre i dag tilbage. De er karakteristisk buede og aflange i brutalistisk stil; den ene er i dag transformeret til Bytoften afd. 21, de andre to til kollegieboliger som en del af Tranekollegiet. Tilsammen er de med til at løfte områdets arkitektoniske og sociale kvalitet. Bytoftens 47 almene boliger i varierende størrelser på 1-4 værelser er fordelt over 3 plan. Den arkitektoniske idé har grundlæggende været at gøre så lidt som muligt og på den måde fremhæve råhuset. Derfor står vægge og lofter i ren beton, hvilket giver et urbant og industrielt udseende, som vidner om stedets historie og grundtanke. Der er derudover synlig rørføring i lejlighederne og få, simple designvalg i fællesarealerne. De lodrette betonlameller på facaden er bevarede. Facadebeklædningen er udført i en mørkgrå farve, så de hvide lameller fremhæves. Mellem lamellerne er der store glaspartier med rammer i mørkt træ. Den varme farve fra træet bryder med det ellers kølige udtryk på facaden. Vinduerne er trukket tilbage, så bygningens form kommer mest muligt til sin ret. Bytoftens aflange, buede form og det nærmest grafiske udtryk, som de lodrette lameller mod den mørke baggrund underbygger, giver oplevelsen af, at bygningen er i dynamisk bevægelse. Bytoften er omdannet fra erhverv til moderne, almene boliger uden at ændre på facadens udtryk og rytme og ikke mindst byggeriets form. Indvendigt er råhuset fremhævet både i lejligheder og fællesarealer. Historien om det det tidligere erhvervsbyggeri og dets storhedstid lever dermed videre i en ny funktion i Vejlby-Risskov.

Parter bag projektet

Bygherre: Boligforeningen 10. marts 1943 (Bytoften afd. 21)

Totalrådgiver: P+P arkitekter A/S

Ingeniørrådgiver: Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S

Entreprenør: Færch & Co.

Landskab er udført i samarbejde med de omkringliggende bygningers bygherrer.

Bytoften ligger ved siden af Tranekollegiet, som også var en del af det tidligere LEC/IBM. Tranekollegiet var med i kapløbet om RENOVERprisen i 2023 og blev udvalgt som én af de atten favoritprojekter. To af Bytoftens parter; P+P arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, var også rådgivere på dette projekt.

Yderligere information om projektet

https://pplusp.dk/portfolio/bytoften/

Sted

Bytoften
8240 Aarhus