Børnehuset GAIA

Omfattende helhedsplan for Gyldenrisparken

Se mere

Børnehuset GAIA

Omfattende helhedsplan for Gyldenrisparken

Realiseret

2013

Anvendelse

Institution

Areal

501-5.000m2

Beskrivelse

Børnehuset GAIA er historien om en forvandling af et utidssvarende plejehjem til et moderne børnehus. “Hvorfor rive ned, når man kan bruge det, der er?” Med denne vugge til grav-tilgang er et plejehjem forvandlet til et tidssvarende og fleksibelt børnehus.

Klyngerleder Helle Bak forklarer forvandlingen sådan her: “Før var huset lidt uhyggeligt og faldefærdigt ud over alle grænser. Det er vildt, at det har kunnet lade sig gøre at skabe et fleksibelt hus med så mange funktioner.”

GAIA er en forvandling, hvor husets struktur er gentænkt. Små værelser er brudt ned med huller og fleksible rumdelinger, så huset er tilpasset de nye brugere. Bærende elementer er genbrugt, facaden er renoveret og vinduerne er udskiftet.

“Vi er stolte af vores hus,” fortæller Helle Bak.

Personalet omfavner huset med nøgleordene “det nære i det store”. En nærhed på en stue er kombineret med en masse fælles faciliteter: Multirum, motionssal, to legepladser og en grøn tagterrasse med legeplads og orangeri, hvor børn og forældre dyrker grøntsager. Alle faciliteter har basale funktioner tæt på – udetoiletter, pusleplads og udekøkken.

Sådan er Gyldenrisparkens nye ansigt: Et robust hjem for 500-600 børn og unge i 0-18-års alderen.

Brugskvalitet

Se ovenstående beskrivelse

Bidrag til omgivelser

Med fortætningen er udearealerne kommet ind i huset. Det giver merværdi, større fleksibilitet og plads til resten af Gyldenrisparken. Tænkt hvad huset havde fyldt i området, hvis man ikke havde samlet det på fire etager. Med udnyttelse af pladsen optimalt, får man mere for pengene, og når det er udført robust, vil det skabe glæde mange år frem.

Eksempelværdi

Det er eksemplet på, hvordan bæredygtighed handler om hele løsninger – om at optimere, genanvende og gentænke en eksisterende struktur. Man godt kan fortætte og optimere udnyttelsen af pladsen uden at gå på kompromis med fundamentale pædagogiske principper som nærhed og fleksibilitet.

Samarbejde

I et samarbejde mellem Lejerbo, kommunen og brugerne har holdet bag formet et fremtidens børnehus.

Yderligere information om projektet

http://www.witraz.dk/projekter/gaia/

Sted

Amagerbrogade 262
2300 København SV