fbpx

Billedkunstnerens hjem

Herfra vores verden går

Se mere

Billedkunstnerens hjem

Herfra vores verden går

Læs projektets egen beskrivelse

Hvad er et hjem?

Da Danmark var lukket ned og vi alle arbejdede hjemmefra, boede vi to voksne med to børn og en tredje på vej i en Villalejlighed på 145 m2 i Hellerup som vi netop havde istandsat og boet i, i mindre end et år. Vi havde al grund til at være glade, men alligevel var der noget der manglede og en dag i april 2020 havde vi set en nyt opslag på en bolig vi bare måtte se.

Det vi mødte, var en ruin og det var et sted der var så særegent som man sjældent finder det. Vi faldt for det med det samme, for vildskab, for natur, for lyset, for murstenene, for komposition og det håndelag stedet var udført med. Men der, i 2020 stod stedet som forladt, forvokset og forvildet. Ladt tilbage var nogle rå bygninger med smadrede ruder, levn fra fester, natur der voksede ind i huset og et projekt langt større end vi kunne se, for vi var forelskede. Vi købte det, skar det fri så vi kunne se det, renoverede det så vi kunne mærke det og brugte tid på at give det liv i respekt for og med en stigende forståelse for stedet og for historien.

Historien er at lampedesigner og producent af lampen ”Kongelys”, en relativt kendt lampe i sin tid og senere billedhugger Niels Rasmussen Thykier havde bygget et sted på en gammel plantage i Bagsværd, som det sidst i en serie af tre meget forskellige huse.
Billedhuggeren har eksperimenteret med husets form og begrænsninger grundet højspændingsledninger og har placeret hovedhuset på den 2450 m2 store grunds sydvestlige hjørne. Dertil er en cirkelformet havemur, et sekskantet atelier og et gæstehus med pagodeformet tag og værksted.

På mange måder havde det været lettest at rive det hele ned og bygge nyt op fra grunden, men stedets- og bygningernes iboende kvaliteter gjorde det til en ressource og et benspænd på samme tid. Alle bygninger er opført i teglsten, flotte håndstrøgne og håndsorterede tegl. Der er eksperimenteret med kasserede, overbrændte tegl og med endda med moler tegl, som er en let mursten der isolere og i datiden blev markedsført med ”murstenen der kan flyde”.
For at bevare identiteten, autenciteten og historien på bedste vis, har vi renoveret og transformeret i en følt proces, med beslutninger truffet løbene og undervejs, indefra og ud. Således at det eksisterende bliver fremhævet og fortalt, tilpasset en børnefamilie, at respekten for værket og for kulturarven bevares i alt fra farver til materialer.

Klimaskærmen har vi ladet bestå og lært af, adgange til lys og til have er en inspiration og en visdom, der har gjort os bedre i stand til at forstå den indvirkning det har på os. Det er et enkelt arkitektonisk koncept, der både fornyer kunstnerens egen bolig, men samtidig opretholder og forstærker dens særlige egenart, historie og relevans. Som billederne dokumenterer, var det et sted alle andre var klar til at rive ned, men vi tog kampen op, for stedet, for huset og for os.

Vi har lært at et hjem er meget mere end de vægge der holder vores tag. Det er en fornemmelse og forståelse af stedslighed og det at skabe en sammenhæng og en samhørighed mellem det indre og det ydre, at lade lyset forbinde elementerne. Naturen og de materialer vi kan lave af naturen, kropsliggør den følelse. Fra vejen ankommer man gennem en mur til en 80 meter lang indkørsel, langs den er et naturstykke og ved enden møder man en spids, husets forreste punkt. Ind i en entre der åbner huset op i hele sin længde, med niveau spring og varierende rumhøjder og ender til sidst i husets to hjerter, det håndbyggede- og hjemmelavede køkken og stuen med det hvælvede loft. I midten af huset er en sirlig udført trappe med lameller mellem rummene der fører op til husets første sal, hvor vi finder husets soveafdeling. I det gamle køkken er skabt en ny gang og et bad, i badet finder vi en af de mange små, men særlige detaljer der er med til at gøre helheden, en kvartcirkel vindue bag vandrette lameller der skaber et diffust og behageligt lys.
Det kan ikke beskrives, men skal ses.

Blik for brugerne

De eksisterende bygninger er opført mellem 1940 og 1945 og er med transformationen blevet bragt til nutidige standarder ved at tilføje en ny energikilde i form af en luft til vand varmepumpe, hulmurs isolere og udskifte ødelagte døre og vinduer. Alt hvad der bevares kunne, er renoveret og bevaret. Vi har gravet mursten op fra under 10 cm jord, renset dem og lagt dem igen som terrasse, vi har (gen)etableret haven, vi har slebet gulve og behandlet med farvet linolie. Hele farvepaletten beror på en kortlægning af eksisterende farver og vi har søgt at fremhæve de særlige detaljer der gør sig gældende. At opdatere stedet i det omfang det er muligt, til gældende energikrav og standarder er afgørende i forhold til at fungere som bolig, men har kun påvirket designprocessen begrænset, da vi i forvejen har arbejdet meget med at bevare det originale mest muligt. At renovere og transformere eksisterende boliger (og steder) i vores byer er grundlæggende et spørgsmål om bæredygtighed, men også om en etisk og respektfuld tilgang til kulturarv, der understreger vigtigheden af langtidsholdbart og robust design. Det håndværksmæssige styrker fortællingen og skaber en dialog, både med fagfolk og besøgende om hvad der er god renovering og om hvilke muligheder og valg vi alle kan tage, det er også social bæredygtighed. Vores huse er små satellitter og steder som vi kalder hjem, det er vigtigt at vi ikke kun tager plads, men også giver tilbage til både miljø og samfund i form af at vise lokalområdet hvordan man kan renovere og bo. Vi inviterer ind og har gjort vores sted tilgængeligt for netop denne dialog.

Eksempelværdi

Det er svært at beskrive og skal opleves, men eksemplets magt her, er at gøre så lidt som muligt og alligevel har det været rigtig hårdt arbejde. 30 års manglende vedligehold sætter sine spor. Jeg tror ikke at nogen har set noget lignende, vi havde ikke selv og med dette eksempel er et bud på hvordan vi indretter steder og boliger. Hvor meget plads skal vi bruge? Vi er to voksne, tre børn og en hund på 97 m2, men det lykkes, gennem arkitekturfagligt håndelag at få det til at føles af meget mere.

Levende bygningskultur

Man siger at man har sine penge i mursten, her er virkelig mange mursten. Alle slags mursten, her er mur ud mod gade, mur mod nabo, ringformet mur der omkranser vores have. Tre bygninger af mursten, søjler af mursten, terrasser og sågar støttemur af mursten. Skulle man bygge alt dette af mursten i dag, tror jeg næsten det ville koste mere end hvad vi gav. Vi købte huset for 3,4 Mio og har brugt 1 Mio på at renovere. Siden er huset, af uafhængige mæglere vurderet til at kunne sælges for væsentligt mere. Vi træffer valg hele tiden og selvom vi ikke er færdige endnu og selvom der er ting vi ville lave anderledes, så er vi ikke i tvivl om at dette er vores sted, vores hjem.

Parter bag projektet

Bygherre: Niklas & Laura Storbjerg Nolsøe
Rådgiver: Niklas & Laura Storbjerg Nolsøe
Udførende: Selvbyg, Traf-Bud (tømrer + maler), El-Tek ApS (el-arbejder)
Ingeniør: Ingen

Sted

Møllemarken 13
2880 Bagsværd

Realiseret

2022

Indstillingsår

2023

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500m2