Læs projektets egen beskrivelse

Det emmer af kulturhistoriske spor i en af Københavns fornemmeste gader; Amaliegade. Her ligger Amaliegaarden, der består af tre sammenbyggede 1700-tals palæer med tilhørende bag- og tværhuse. Den historiske bebyggelse er opført i årene mellem 1750-1787 af hofarkitekterne Lauritz de Thurah og Nicolai Eigtvedt samt Joseph Guione. Til palæerne hører indre Københavns største private have, den tidligere Kongelige Botaniske Have.

Amaliegaardens palæer blev oprindelig bygget som boliger med hestestald samt arbejds- og lagerhuse i baggården. Efterfølgende har bygningerne også dannet rammer for et hospital og senest offentlige kontorlokaler frem til 2014. Nu sluttes cirklen, hvor bygningerne igen fungerer som moderne tidssvarende boliger med respekt for stedets og bygningernes kulturarv.

Da Amaliegaarden er et fredet bygningsværk, har der været stort fokus på at bevare originale materialer og detaljer. Gennem en nænsom restaurering, omfattende analyse af konstruktionerne og de mange ændringer gennem tiden, har det været muligt at skabe 33 lejligheder i de gamle palæer og baghuse.

Kravene til komfort, sikkerhed, støj og varmeisolering har krævet særlig omtanke, men er fint integreret i projektet og på bygningernes præmisser. Eksempelvis er nye badeværelser og køkkener med dertilhørende føringsveje nænsomt placeret med hensyntagen til bygningernes oprindelige rumproportioner og hierarki.

For at bevare planernes disponering, de karaktergivende rumligheder og den historiske akkuratesse i videst muligt omfang, varierer lejlighederne i størrelse fra 68 m² til 238 m². Efter færdiggørelsen af Amaliegaarden er palæerne nu tættere på deres oprindelige funktion og udtryk, end de har været i over 200 år.

Blik for brugerne

Med afsæt i de oprindelige kvaliteter og indretning, er det tilstræbt at udføre reversible indgreb således, at det i fremtiden vil være muligt at genetablere rummenes proportioner og karakter, hvor det pga. det nuværende behov for badeværelser og køkkener har været nødvendigt at afvige fra denne. Eksempelvis er der blevet etableret fritstående køkkener, der muliggør fremtidige ændringer og genetablering af rum(-strukturer) uden indgreb i paneler. Generelt har der været fokus på at anvende traditionelle håndværksmæssige metoder og naturlige materialer for at bevare bebyggelses oprindelige karakter og kvaliteter. Vægge og lofter er pudset i kalkmørtel og eksisterende bygningsdele, som f.eks. døre, paneler, gulve og indfatninger er blevet nænsomt demonteret, restaureret og genanvendt i størst mulige omfang.

Inspirerende ressourcetiltag

Hvor undersøgelser har vist, at der tidligere har været vinduer, er disse blevet genskabt som kopi af de eksisterende, for på den måde at skabe boliger med optimale dagslysforhold. Ligeledes er det lykkedes at åbne en del af stueetagens boliger op for at skabe direkte adgang til haven og gårdrummene. De tidligere vognporte og værksteder er nu omdannet fra at være uopvarmede rum til tidssvarende boliger med en helt unik placering og unik historie, der kan aflæses i arkitekturen. Mens Amaliegaardens gadefacade er elegant i de dæmpede sandstensfarver, så byder bag- og tværhusene på helt andre farverige indtryk. Her findes en lille lomme midt i Frederiksstaden, der emmer af historisk atmosfære med frugttræer, toppede brosten, husmure kalket i klare okkerfarver, portgrønne døre samt hvide små-sprossede vinduer.

Eksempelværdi

I Danmark findes der et utal af arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i historiske bygningsværker af regional eller lokal betydning. Bygningsværker der rummer en æstetisk kvalitet i berigelsen af originale farver, teksturer og materialiter. At bibeholde, istandsætte, tilbageføre og transformere den oprindelige arkitektur i byer er mere relevant end nogensinde. Ikke kun med et mere bæredygtigt perspektiv for øje, men også for at kunne bevare en karakteristisk kulturarv i lokalsamfundet og for at sikre vedligeholdelsen af traditionelle håndværksfærdigheder. I kraft af en særdeles kyndig og nænsom restaurering og transformation er Amaliegaarden et eksempel på, hvordan historiske palæer og bygninger kan fungere til en nutidig levevis samtidig med at den kulturhistoriske arv bevares. Samlet set er Amaliegaarden et bevis på, hvordan man kan give fornyet liv til en historisk bebyggelse således, at den vil og kan blive anvendt og vedligeholdt i mange år frem.

Parter bag projektet

Bygherre: Amaliegade 23 P/S v. Kim Vibe
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: Wissenberg
Myndigheder: SLKS og Københavns Kommune

Sted

Amaliegade 23-25
1000 København K

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter