fbpx

Allested-Vejle Hallen

Læs projektets egen beskrivelse

Allested-Vejle i Faaborg-Midtfyn Kommune blev sammen med Sdr. Nissum og Stepping udpeget som vindere af konkurrencen om \”Nyt liv i gamle haller\”.

En konkurrence, hvor Lokale og Anlægsfonden parrede tre udtjente idrætshaller med tre arkitekter, for at vise, at det er muligt at omdanne en gammel hal til et moderne idræts- og kulturcenter med spændende arkitektur og fleksibel funktionalitet for kun 10 mio. kr. og med en udvidelse af grundarealet på maksimalt 10 procent.

Sammen med BSAA Arkitekter skabte folkene i Allested-Vejle et projekt med et helt nyt indgangsparti med kig ind til idrætshallens aktiviteter og squash- og skydebaner i kælderen. Hallen fik en ny første sal med opholdsmuligheder og loungeområde, café og fitnesslokale med kig over idrætsbanen. Endelig har Allested-Vejle Fritidscenter – som hallen kaldes nu – fået en tagterrasse, hvor hallens brugere kan nyde solen i sommerhalvåret.

Adgangen mellem idrætshal og første sal sker via en ny \”eventtrappe\”, der kan lukkes af med foldevægge – og dermed bliver trappen til et selvstændigt rum til fx musikoptræden.

Parter bag projektet

Bygherre: Allested-Vejle Hallen
Arkitekter: BSAA Arkitekter
Ingeniør: Viggo Madsen i konkurrencefasen og Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniør A/S i projekt/udførselsfasen.
Landskabsarkitekter: Thing & Wainø

Sted

Skolevej 1B
5672 Broby

Realiseret

2011

Indstillingsår

2015

Anvendelse

Kultur

Areal

501-5.000m2