Professor: Vi må ikke blive for energieffektive

26. jun 2020

Det er naturligvis bæredygtigt at energioptimere sin bolig, tænker de fleste nok. Ikke nødvendigvis, siger SDU-professor Morten Birkved, som bekymrer sig om de metoder, der anvendes i byggeriet for at leve op til gældende isoleringskrav – uden den tilsigtede effekt.

Effektivisering er en af hjørnestenene i den danske energimodel, der har drevet den grønne omstilling i årevis. Særligt i byggeriet stilles skarpe krav til energibesparelser og energimærkninger af bygninger.

Men bygningsdirektivet er i praksis for snæversynet, mener Morten Birkved, der er professor MSO ved Institut for Kemi-, Bio og Miljøteknologi på Syddansk Universitet. Og det går i sidste ende ud over klimaet:

”Man propper en masse isolering ind i vores bygninger for at undlade at udlede drivhusgasser. Men i de krav, der opstilles, tages der ikke forbehold for, at bygningerne har et langt liv. Og at energiforsyningen ændrer sig i løbet af det lange liv”, forklarer Birkved.

Efterhånden som energikilderne bliver grønnere og genanvendelige, står byggebranchen over for et paradoks, hvor selve indsatsen for at mindske CO2-forbruget senere i driften ender med at bide sig selv i halen.

”Konsekvensen er, at man overisolerer, fordi man investerer en masse fossil energi i produktionen af eksempelvis rockwool, som man ikke får igen, uanset hvor længe man venter. Hele fidusen ved energieffektivisering er netop at investere for så at genvinde indskuddet over tid. Men på carbon-kontoen ser vi ikke den tilbagebetaling. Ikke som udviklingen tegner sig”, siger Morten Birkved, der selv har påvist problemet via en livscyklusanalyse af et dansk boligbyggeri med uhensigtsmæssigt høje isoleringsniveauer.

 

Bæredygtighed kræver længere perspektiver

Mange års politisk fokus på effektivisering kan være medvirkende til, at energirenovering længe har været ensbetydende med bedre isolering og billigere elregninger. Men hvis byggeriget for alvor skal klimaneutraliseres, er vi nødt til at udvide regnestykket, mener Morten Birkved:

”Man er nødt til at kigge på nettoresultatet og tage materialernes klimaaftryk med i ligningen. De mest energieffektive materialer er omkostningstunge at udvinde og transportere, før de kommer i brug. Det kan kun svare sig, så længe vores energiforsyning ser ud, som den har gjort indtil nu. Derfor er man nødt til at tænke som en økonom og se bæredygtighed som et produkt af mange faktorer, der vil ændre sig over tid”, forklarer han.

Lykkes man med at omlægge produktionen af isoleringsmaterialer, så de kan fremstilles uden fossile brændsler, er man langt i problemløsningen. Indtil da bør man ifølge Morten Birkved i højere grad benytte sig af alternative materialer som træfibre og halm, der giver tykkere vægge, men koster mindre på CO2-budgettet.

Men kravene til isolering er som udgangspunkt nødt til at afspejle virkeligheden, hvis de skal bane vej for et mere bæredygtigt byggeri:”Det handler ikke længere om at være så energieffektiv som muligt. Det handler om at være energieffektiv nok. Det er det breakeven point, vi skal identificere – og det er svært, for ingen kan spå om fremtiden”, siger Morten Birkved, der dog ikke er i tvivl om, at de gældende regler er problematiske:

”Både forskere og myndigheder arbejder med en række scenarier for, hvordan energiforsyningen vil se ud i fremtiden. Og uanset hvordan man vender og drejer det, så er det anbefalede niveau i dag lig med overisolering. Derfor er det helt afgørende, at bygningsdesignerne bliver opmærksomme på problemet og får hjælp til at regne på deres samlede aftryk. Så hvis vi virkelig vil gøre klimaet en tjeneste, skal tallene gøres taktisk tilgængelige”, slutter Morten Birkved.