fbpx

Ørstedspavillonen vinder Specialprisen 2019

05. sep 2019

Efter en gennemgribende renovering står Ørstedspavillonen i dag som et kultur- og forsamlingshus til glæde for beboerne og hele kulturlivet på Langeland. Renoveringen blev kun muligt på grund af en imponerende indsats fra lokale sjæle. Det arbejde sikrede Ørstedspavillonen Specialprisen 2019.

Specialprisen går til et originalt og særligt projekt, der ikke lever op til alle RENOVER prisens kriterier, men som alligevel fortjener hæder for sin stærke frivillige indsats.

Og i år er det Ørstedspavillonen i Rudkøbing på Langeland, der kan kalde sig vinder af den særlige pris. Efter at have stået som en forladt ruin, blev bygningen købt og gennemrenoveret af lokale ildsjæle med hjælp fra fonde, virksomheder og privatpersoner. Bygningen står i dag som et kultur- og forsamlingshus til glæde for beboerne på Langeland.

Læs mere om renoveringen af Ørstedspavillonen her.