fbpx

Merværdi når gammelt og nyt forenes

26. sep 2023

I dag er der fredeligt i Oksbøl i Sydvestjylland, men historien er mere dramatisk. Under Anden Verdenskrig blev to længer opført som lazaret i en tysk militærlejr, og de var efter krigen hospital i Danmarks største flygtningelejr. I dag er længerne indrettet til flygtningemuseet Flugt – Refugee Museum of Denmark, hvor renovering af længerne og opførelsen af en tilbygning i ny arkitektur er løst i en samlet helhed.

De to rødstenslænger, der ligger i vinkel, var senest i brug som vandrerhjem, men efter at den funktion var slut i 2012, sygnede bygningerne hen med vand i kælderen og utæt tag med skimmelsvamp til følge. Efter en tiltrængt renovering rummer bygningerne i dag ikke længere hverken vandrerhjem eller de oprindeligt 36 små sygestuer, men museet FLUGT – Refugee Museum of Denmark, herunder udstillingsrum, møde- og konferencefaciliteter, café, industrikøkken og eget bageri. En helt ny bygning binder de to længer sammen og er det nye museums indgangsparti med billetsalg, butik og garderobe.

Historien fremhæves

Historiske fotos afslører, at de to længer også oprindeligt har været funktionelt forbundet, men hvor det tidligere skete via en åben, overdækket forbindelsesgang, sker det i dag med den nye tilbygning. Den har en markant arkitektur, der med sin kontrast til de enkle og uprætentiøse historiske længer gør anlægget til et vartegn. Men samtidig fremhæver tilbygningen længerne, som bærer stedets historie i sig, og de bevarede bygninger og den nye arkitektur løfter hinanden, så de sammen skaber større værdi end hver for sig, både funktionelt og formidlingsmæssigt. Nybygningen kobler sig på de gamle længer og underordner sig dem, fordi en mellembygning af glas danner overgang og er trukket ind på de gamle huses gavle og tage. På den måde fremhæves længernes gavle, og det gør så at sige længerne til udstillingsgenstande i sig selv. Samtidig er der via den nye bygnings store glasfacader åbne kig ud i området, der også er en vigtig del af formidlingen af stedets historie.

Nyt liv i længerne

Udefra står længerne stort set som oprindeligt, men med ny tagdækning og istandsat rødt murværk. De oprindelige vinduer og skodder var stort set forsvundet, men nogle nyere vinduer er bevaret af bæredygtighedshensyn, fordi de stadig kan bruges, mens nye er udformet som de oprindelige. Skodderne er genskabt som de originale og er ikke kun til pynt, men har også i dag en funktion som mørklægning i de udstillingsrum, der har brug for det.

Indenfor er længerne til gengæld bygget om til udstillingsformål, men tagværket og mange skillevægge er bevaret med spor efter tidens ændringer. De oprindelige vægge er murede, mens nye skillevægge, der er opført af hensyn til udstillingen, er af træ. Den i dag synlige tagkonstruktion og sporene i de bevarede skillevægge er vidnesbyrd om, at bygningen har en historie, der opleves i samspil med det helt nutidige udstillingsdesign.

Materialer der matcher

Den nye mellembygning danner både ude og inde en bevidst arkitektonisk kontrast til de gamle længer, men materialevalget er afstemt. F.eks. passer den nye bygnings beklædning af cortenstål i farvetone til længernes røde teglsten, og anvendelsen af gedigne materialer og traditionelt håndværk, som de eksisterende længer vidner om, er videreført i den nye og ekspressive arkitektur.

Hvor den nye bygnings lukkede facade bevidst skulle være utilnærmelig, var det samtidig et ønske med det nye museum om det alvorlige emne, at indretningen skulle bringe håb. Derfor er der store vinduer, der giver masser af dagslys, og materialerne er valgt, så de giver en venlig atmosfære. Der er anvendt fyrretræ til både konstruktioner og beklædning, og på gulvene ligger gule teglsten, der er inspireret af de oprindelige gulve i gangarealerne i de gamle længer. I dag binder teglgulvene både fysisk og visuelt det gamle og det nye sammen, fordi gulvene er lagt i forbandt uden afbrydelse gennem hele anlægget. At lægge de omkring 80.000 teglsten præcist igennem nybygningens slyngede form har krævet tid og tålmodighed. Under teglgulvet er der etableret gulvvarme, der forsynes via et jordvarmeanlæg under græsplænen udenfor. De holdbare materialer giver også en lettere daglig drift, og så bliver de smukkere, efterhånden som de får slid og patina.

Fordele for lokalområdet

Bortskaffelse af materialer er begrænset så vidt muligt, og det har flere lokale fået glæde af. De gamle tagsten er nemlig genbrugt i belægningen på stierne på en nærliggende kirkegård, ligesom noget af det tagtømmer, der er blevet fjernet, i dag befinder sig i et privat hus. De nye vinduer og de anvendte akustikpaneler er fra lokale producenter, da det har været et ønske så vidt muligt at engagere lokale håndværkere og virksomheder.

Også de lokale borgere har glæde af museet, som de bruger som et samlingssted, hvor de kan mødes over en frokost eller en kop kaffe eller bruge området rekreativt. Herudover trækker museet turister til fra nær og fjern, og renoveringen har bidraget til at sætte Oksbøl på det kulturelle landkort.