Etageboliger: Renovering betaler sig
29. mar 2022
Analyser og forskning fra de seneste år viser, at det kan betale sig at renovere etageboligbyggeri frem for at rive bygningerne ned og opføre nogle nye – og det gælder både i forhold til klimabelastning og totaløkonomi.
Arealmæssigt udgør etageboliger en betydelig del af det eksisterende byggeri i Danmark og står for omkring 20 % af energiforbruget i boligmassen. Der er derfor et stort potentiale i at energirenovere dem som et bidrag til at minimere klimabelastningen. I hvert fald hvis man skal tro en række analyser og rapporter, der konkluderer, at renovering i langt de fleste tilfælde vinder over nybyggeri i forhold til både klima og økonomi, hvis man medregner både energiforbruget og det samlede klimaaftryk gennem hele bygningens livsforløb.
Såvel klimaaftryk som totaløkonomi undersøgt
Hvor nyopførte bygninger som regel har et lavere energiforbrug end eksisterende, er der til gengæld en større miljøpåvirkning fra de materialer og processer, der går til at rive en eksisterende bygning ned og opføre en ny, end der er ved en renovering. Fordelene ved renovering dokumenteres i Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg, som er udarbejdet af Rambøll i 2020 for det tværfaglige branchepartnerskab Renovering på Dagsordenen. Analysen bygger på beregninger fra data indsamlet af BUILD ved Aalborg Universitet og blev den første bredere analyse af sin slags i en dansk sammenhæng, fortæller arkitekt Graves Simonsen, projektchef hos Bygherreforeningen og projektleder for Renovering på Dagsordenen:
”Arbejdet blev sat i gang som en udløber af Klimapartnerskabet for byggeri og anlægs anbefalinger i foråret 2020. En af anbefalingerne var netop at analysere renovering versus nedrivning og nyt erstatningsbyggeri i forhold til både CO2-aftryk og totaløkonomi. Der var på daværende tidspunkt ikke andre analyser, der på systematisk måde afdækkede begge disse forhold.”
Livscyklusvurdering er alfa og omega
I rapporten har 16 bygninger, der tæller både enfamiliehuse, rækkehuse, etageboliger, erhvervsbyggeri og offentligt byggeri, været igennem en livscyklusvurdering, LCA (Life Cycle Assessment). LCA’en viser CO2-udledningen gennem hele bygningens levetid og omfatter klimapåvirkninger fra udvinding af råmateriale, forarbejdning, transport, udførelse på byggepladsen og drift og vedligeholdelse, indtil bygningen i sidste ende rives ned, og materialerne bortskaffes eller genanvendes. Betragtningsperioden er som standard fastsat til 50 år, så projekter og analyser er sammenlignelige.
Hver bygning er undersøgt i fire scenarier – ét for en helt ny bygning inkl. nedrivning af den eksisterende bygning og tre scenarier med forskellige grader af renoveringstiltag. Analyserne er baseret på teoretiske beregninger og antagelser om fremtiden, som ikke nødvendigvis er retvisende for alle projekter, men selv med forbehold for diverse usikkerheder er resultaterne overbevisende.
”Rapportens konklusioner svarede nogenlunde til vores hypoteser i forhold til CO2-aftrykket, men det var lidt overraskende, at totaløkonomien viste sig at følge en vis parallelitet hertil, så der både på CO2 og økonomi viste sig klare fordele ved renovering fremfor nybyggeri. Rapporten anviser primært en retning, og grundigere analyser af et større antal bygninger og et større datamateriale vil formentligt kunne nuancere konklusionerne. Men generelt bør analysens resultater give anledning til refleksion over, hvornår der besluttes drastiske nedrivninger af velfungerende og sunde bygninger, hvis det ikke kan begrundes med tekniske, klimamæssige eller totaløkonomiske problemer,” mener Graves Simonsen.
Alu-vinduer er synderen
DAB’s almene boligbebyggelse Sorgenfrivang II fra 1959 nord for København var nomineret til Renoverprisen i 2017 og var i 2015 genstand for en LCA udført af SBi (nu BUILD) i Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer. Ét formål med analysen var at levere mere viden om LCA i renoveringsprojekter, hvor der typisk har været fokus på energi- og indeklimaforbedringer, men ikke så meget på materialeforbrug og materialernes klimabelastning. Renoveringsprojekter bliver i rapporten sammenlignet med nybyggeri, og konklusionen er den samme som hos Rambøll: Det er miljømæssigt fordelagtigt at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. For Sorgenfrivang II er konklusionen endda meget overbevisende, for de miljømæssige omkostninger ved renoveringen udgør kun ca. 40 % af de forventede miljøpåvirkninger ved nybyggede etageboliger. Også rent driftsmæssigt i forhold til energiforbrug kan renoveringen måle sig med nybyggeri.
Bag det samlede resultat gemmer sig bemærkelsesværdige forhold. Der er f.eks. ingen direkte sammenhæng mellem den anvendte mængde af et materiale og dets miljøbelastning. I Sorgenfrivang II udgør udskiftningen af vinduer en betydelig del af renoveringens miljøpåvirkning, selvom materialemængden ikke er tilsvarende stor. Her er alu-rammerne den store synder, for aluminium er meget energikrævende at fremstille, og hvis den ikke genanvendes, når bygningen på et tidspunkt nedbrydes, påvirker det miljøet meget. Materialemæssigt står forbruget af metaller for 40-60 % af de samlede miljøpåvirkninger i Sorgenfrivang-renoveringen, mens cementbaserede materialer til gengæld kun udgør omkring 10 %, selvom de indførte mængder af cement er forholdsmæssigt meget større.
DGNB-certificering tiltrækker lejere
Sorgenfrivang II’s renovering resulterede i en DGNB-certificering. Green Building Council Denmark har undersøgt en række certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri og fandt i 2011 DGNB-certificeringen bedst og mest ambitiøs for danske forhold. Selvom nogle bygherrer vælger andre certificeringsordninger, og andre kritiserer DGNB for ikke at være omfattende nok, er DGNB blevet den mest udbredte i Danmark. Den anvendes især ved nybyggeri, men også i stigende grad ved eksisterende byggeri, hvor en certificeret renovering kan give andre fordele end et bidrag til mindre klimabelastning.
Det gælder f.eks. for den private udlejningsejendom Ryesgade 25 på Nørrebro i København. Bygningen er fra 1906 og var i 2020 nomineret til Renoverprisen. I den forbindelse fortalte bygherren, adm. direktør Morten Heding Andersen fra Drost Fonden, at renoveringen blev DGNB-certificeret af flere grunde – ikke blot pga. en klimadagsorden, men også fordi et dokumenteret fokus på bæredygtighed tiltrækker og fastholder den lejertype, man gerne vil have, og det giver en bedre driftsøkonomi, når lejere vælger at blive boende i længere tid.
Glem ikke bevaringsværdierne
For både Ryesgade 25 og Sorgenfrivang II har den eksisterende bygning meget bevidst dannet udgangspunkt for, hvordan renoveringen skulle gribes an. I Ryesgade er de oprindelige murstensfacader bevaret stort set uændret, mens de oprindelige facader i Sorgenfrivang II er skiftet helt ud – her er den arkitektoniske idé og facadernes modulære hovedlinjer til gengæld ført videre i de helt nye facadeelementer.
Spørger man Graves Simonsen, er det vigtigt at se renoveringer i et helhedsorienteret perspektiv, hvor alle væsentlige forhold tages i betragtning:
”Der er også gode grunde til at se på de bevaringsmæssige kvaliteter, når man renoverer, og de kan langt hen ad vejen godt kombineres med optimeringer på energi og CO2. Selvom ældre bygninger har nogle begrænsninger i forhold til fleksibilitet, må vi som samfund begynde at tænke i, hvordan vi ikke bare tilpasser bygningsmassen til vores behov, som jo forandrer sig, men også tilpasser vores behov til bygningsmassen.”
Rapporten Bygningskultur og klima, udgivet af Realdania i 2021, fremhæver, at bevaringsværdige etageboliger generelt ikke har et større energiforbrug end ikke-bevaringsværdige og kun udgør 4 % af etageboligbebyggelserne i den undersøgte periode (1930-1974). Det kan være et godt argument for, at de mere omfattende renoveringer i første omgang gennemføres på bebyggelser, der ikke er bevaringsværdige, så vigtig bygningskultur ikke bliver renoveret til ukendelighed. Tallene skal tages med forbehold, for rapporten påpeger, at der må være et stort mørketal, idet der sandsynligvis er langt flere bebyggelser, der ville blive udpeget som bevaringsværdige, hvis der blev gennemført en registrering af dem.
Også økonomisk gevinst
Hvis gevinsten for klimaet og bevaring af bygningskulturen ikke er argumenter nok for at renovere frem for at bygge nyt, kan Rambølls rapport som tidligere nævnt også bidrage med godt nyt i forhold til økonomien. Analyserne omfatter nemlig også LCC, Life Cycle Cost, dvs. en totaløkonomisk beregning for en bygnings eller en byggevares omkostninger i dens levetid. Her medregnes ikke kun omkostninger til opførelsen, men også til vedligehold, udskiftning af materialer og udgifter til drift som rengøring og opvarmning. Også i denne analyse er budskabet klart: For alle 16 cases er renovering også totaløkonomisk mere fordelagtig end nedrivning og nybyggeri.
”Man kan håbe på, at økonomiaspektet får en betydning. Det er klart, at det vil kunne ændre det totaløkonomiske billede, hvis der kommer styr på den cirkulære økonomi, hvor genanvendelse af nedrivningsmaterialer bliver mere udbredt, og værdiansættelse af disse materialer bliver konkurrencedygtige med nye. Men grundlæggende er jeg overbevist om, at det får betydning og kan føre til ændret adfærd hos bygherrer, hvis business casen viser markante fordele ved at renovere,” fastslår Graves Simonsen.