fbpx

Enfamiliehuse: Bevaring er bedst

29. mar 2022

Det kan være svært for den almindelige husejer at gennemskue, hvad der er bedst: At energirenovere sit hus eller rive det ned og bygge et nyt. Men der er hjælp at hente fra en række undersøgelser, der slår fast, at der er gode grunde til at bevare sit enfamiliehus – både for klima og pengepung.

I Danmark er der over 1 mio. enfamiliehuse, som tilsammen udgør en meget stor del af den samlede bygningsmasse. De kan derfor bidrage væsentligt til en mindre klimabelastning, hvis energiforbruget formindskes. Men hvis man virkelig vil passe på klimaet og isolere sit hus, skal man tænke sig om en ekstra gang, for de gode intentioner kan nemlig ende med at blive værre for både klimaet og huset.

Hele husets livscyklus tæller med

I 1960’erne og 1970’erne kom der i bygningsreglementet mindstekrav til varmeisolering, der siden da er steget støt. Dengang skete det pga. oliekrisen og af hensyn til samfundsøkonomien, men i dag er det med tanke på klimaet for at nedbringe CO2-udledningen. Derfor tæller ikke kun besparelser på varmeforbruget med, men derimod den samlede klimabelastning gennem husets levetid. I en såkaldt livscyklusanalyse, LCA, indgår klimabelastningen for forskellige byggematerialer i beregninger af den samlede klimapåvirkning i de 50 år, der er sat som standard for husets levetid. Det omfatter udvinding af råstoffer, byggematerialernes produktion, transport og anvendelse på byggepladsen samt bortskaffelse, når huset engang skal rives ned. Når alt regnes med, vinder det eksisterende hus over det nybyggede.

Det viser forskningsprojektet Livscyklusanalyse af transformation af et gammelt hus fra 2022, der er gennemført af Danmarks Tekniske Universitet og Det Kongelige Akademis arkitektskole. Her analyseres et eksisterende enfamiliehus i fire forskellige scenarier for restaurering eller renovering – hertil kommer to scenarier for at rive huset ned og i stedet bygge et nyt hus af enten træ eller mursten.

Overisolering kan give bagslag

Projektet sammenligner ikke kun eksisterende og nye huse, men undersøger også forskelle mellem restaurering og renovering.

”Vi definerer det sådan, at man ved restaurering reparerer og anvender de samme typer materialer, bygningsdele og teknikker som i det eksisterende hus. I renovering sker der derimod en større grad af udskiftning, f.eks. helt nye døre og vinduer, lige som der anvendes mineraluld frem for organiske isoleringsmaterialer,” forklarer restaureringsarkitekt, ingeniør og lektor på Det Kongelige Akademi, Thomas Kampmann.

Scenariet med restaurering og isolering vinder over renoveringen i det samlede regnskab gennem husets levetid, selv om varmetabet faktisk er større. Det er nemlig langt fra lige meget, hvilke materialer og produkter, man bruger, når der skiftes ud eller isoleres. Træ-alu-vinduer med energiruder, som er anvendt i renoveringsscenariet, holder f.eks. i kortere tid end traditionelle vinduer af kernetræ med forsatsruder, lige som aluminium kræver meget energi at udvinde, forarbejde og bortskaffe. Også isoleringsmaterialet er afgørende. I to af restaureringsscenarierne anvendes hempcrete, der består af hamp og læsket kalk, der lige som træbaserede isoleringsprodukter er organiske materialer, der ikke koster alverden i klimaregnskabet hverken i produktions- eller bortskaffelsesfasen. I modsætning hertil kræver produktionen af mineraluld meget energi. Analysen viser, at Scenarie 1b, hvor huset er restaureret og isoleret med 200 mm hempcrete, er den klimamæssigt bedste løsning frem for en renovering med nye vinduer og 300 mm isolering med mineraluld.

Den tykkeste isolering kan altså slet ikke betale sig rent klimamæssigt, og herudover risikerer man også at forringe husets rum. Hempcrete er f.eks. et diffusionsåbent materiale, så fugt kan trænge væk frem for at blive i konstruktionen og gøre skade. Derfor behøver en væg isoleret med hempcrete ikke et ventileret mellemrum mellem ydervæg og isolering – det gør mineraluld til gengæld. Her skal være 50 mm ventilering, og jo tykkere isoleringsopbygningen er, jo mere ændrer man på dybden af vinduesåbninger og på rummets proportioner, lige som rummets areal bliver mindre.

LCA bør inkluderes i bygningsreglementet

For Thomas Kampmann gav analyserne flere overraskelser:

”Jeg troede faktisk, at det restaurerede hus ville være endnu bedre i forhold til det renoverede, end det viste sig at være, men jeg var mest overrasket over, at et helt nyt hus opført på bæredygtige præmisser udleder så meget mere end både et restaureret og et renoveret hus. Og analyserne gælder endda kun ved en 50-årig periode – mange ældre huse, materialer og bygningsdele kan holde meget længere, måske 100 år, hvis de bliver vedligeholdt ordentligt, og så ser regnestykket endnu bedre ud til fordel for bevaring.”

Undersøgelsens konklusion, at restaureringsscenariet trods et større varmetab påvirker miljøet mindst, gør det tydeligt, at man ikke kun skal fokusere på energiforbedringer, men inddrage mange faktorer set gennem hele husets liv. Projektets parter mener derfor, at LCA bør inkluderes i bygningsreglementet for at give et retvisende billede.

”Vi har manglet sådan en undersøgelse, hvor restaurering, renovering og nybyggeri er sammenlignet. Alle tror og mener noget, men ingen ved det reelt. Og resultaterne er meget aktuelle lige nu, hvor bygningsreglementet bliver skærpet i forhold til klimabelastning, men hvor voldsom isolering altså ikke er den bedste løsning. Et helt nyt hus vil med de nuværende regler få en bedre energimærkning end et gammelt hus, og det er ifølge vores analyser misvisende. Så undersøgelsen henvender sig ikke kun til almindelige husejere, men i høj grad også til beslutningstagerne,” påpeger Thomas Kampmann.

Godt for både miljø og økonomi

Udgangspunktet for undersøgelsen er et bindingsværkhus fra 1887 på Bornholm. Ifølge Thomas Kampmann ville det være ideelt, hvis tilsvarende analyser blev gennemført for langt flere bygningstyper, for selvfølgelig er der forskel på et bindingsværkshus og et parcelhus fra 1960’erne og et enfamiliehus og en etagebolig. Man kan dog godt bruge konklusionerne som indikation, selvom man bor i en anden type hus – den store forskel ligger nemlig i materialerne:

”Det handler egentlig mere om forskellen mellem traditionelle materialer og moderne materialer – stål og beton er nemlig ikke gode i forhold til klimabelastningen. Man skal i virkeligheden opføre sig, som en snusfornuftig bondemand gjorde i gamle dage. Vi skal vedligeholde vores huse med materialer og teknikker svarende til det, der er brugt i det oprindelige hus – de er sunde for bygningen, og dermed holder den i længere tid. Hvis vi overhovedet skal bygge nyt, skal vi lave huse med materialer og teknikker, der kan vedligeholdes og repareres,” mener Thomas Kampmann.

En ressourcebevidst tilgang er ikke kun godt for klimaet. I 2020 udarbejdede Rambøll rapporten Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg, som dokumenterer, at renovering af bl.a. enfamiliehuse giver en bedre totaløkonomi end nedrivning og nybyggeri, når man medregner alle udgifter i husets levetid.

Pas på bevaringsværdierne

Med bygningsreglementets større krav til isolering stiger risikoen for, at god arkitektur og vigtig bygningskultur går tabt, hvis ejerne f.eks. vælger at isolere deres huse udvendigt. Det kan rent teknisk være en udmærket løsning, men en udvendig isolering skjuler fuldstændig den eksisterende bygnings facade – og dét er et problem, når der er tale om bygninger med bevaringsværdier. Fredede og bevaringsværdige huse kan fritages for bygningsreglementets krav, men det omfatter ikke alle de huse, der kunne være bevaringsværdige, men blot endnu ikke er blevet registreret og udpeget som sådan.

I Silkeborg ligger et enfamiliehus fra 1934, der ligner et helt nyt hus, men som faktisk var nomineret til Renoverprisen i 2019. Det oprindelige hus er nemlig blevet beklædt med træ oven på en udvendig isolering. Det gamle hus var dog så forandret og ombygget, at der ikke var nogen bevaringsværdier tilbage, så den nye klimaskærm har ikke ødelagt noget af bevaringsværdi, og samtidig er der sparet på klimabelastningen ved at bevare det eksisterende hus frem for at rive det ned.

I Mårslet syd for Aarhus transformerede ejerne en tidligere stald bygget af gasbeton til en familiebolig, en renovering, der førte til en nominering til Renoverprisen i 2015. Huset blev på traditionel vis isoleret indvendigt, for ejerne ønskede at bevare facadernes gasbeton synlig, fordi den har en helt særlig overflade og også fortæller noget om bygningens oprindelse som en simpel staldbygning.

Lidt er bedre end ingenting

Forskellige huse kræver forskellige tiltag, og de bedste resultater opnås som regel, når flere tiltag spiller sammen. Det er også mest effektivt at gennemføre energiforbedringerne sammen med øvrige ombygninger og ændringer – når der alligevel skal renoveres, bliver tiltagenes udgifter forholdsmæssigt mindre og dermed lettere at passe ind i en privatøkonomi. Men ifølge Thomas Kampmann kan man også tage det skridt for skridt:

”Hvis man alligevel skal i gang med at sætte sit hus i stand, har man brug for at vide, hvad huset er bygget af og hvordan, og så er det forholdsvis let at beregne mængder af de forskellige materialer, som er det, man skal vide til en LCA. Men man kan også gå stille og roligt til værks og starte med det, der kan gøres nu og her – det kan være at etablere forsatsrammer med energiglas foran de gamle vinduer. Næste gang kan man så fortsætte med at få blæst noget papiruld ud på loftet,” forklarer Thomas Kampmann og understreger:

”De små skridt tæller også.”