Det handler ikke om at bo stort, men om at bo godt
26. sep 2023
I et typisk villakvarter i det vestlige Aarhus ligger et parcelhus fra 1968, der har gennemgået en atypisk renovering. Huset er nemlig ikke blot bevaret, frem for at rive ned og bygge nyt, men er blevet mindre end før. Med en ny disponering af husets rum har beboerne fået mere ud af færre kvadratmeter.
I dag er et nybygget parcelhus i gennemsnit større end 200 m2, men børnefamilien i Aarhus er gået stik imod denne tendens om større og større huse. De har nemlig valgt at rive nogle tilbygninger ned, så 60’er-villaens areal er blevet 18 m2 mindre og i dag er tilbage til de oprindelige 154 m2 stueplan og en kælder på 76 m2. Til gengæld har fjernelsen af tilbygningerne betydet, at rummene indenfor har fået mere naturligt lysindfald, og at især opholds- og spisestuen har fået den oprindelige åbne udsigt og tætte forbindelse til haven tilbage, både fysisk og visuelt.
Mindre areal brugt bedre
Godt nok har huset i dag færre kvadratmeter, men en ændret planløsning har resulteret i, at de er bedre udnyttet og uden spildplads. I den nye plan er køkkenet flyttet og ligger i åben forbindelse med spiseplads og opholdsstue, der er blevet boligens centrale fællesrum. Det oprindelige køkken lå for sig selv i et hjørne, og dette rum anvendes nu som soveværelse – dvs. at der er vundet et ekstra rum ved at integrere køkkenet i de fælles opholdsarealer. Fra det nye soveværelse er der direkte adgang til et nyt badeværelse, hvor de gamle køkkenlåger er genbrugt i nye skabe. De to børneværelser er nok mindre end i et nybygget hus, men til gengæld er de lyse og behagelige at være i, og herudover er der for enden af værelsesgangen et rum, der bruges fleksibelt som kontor, gæsteværelse og fælles legerum til børnene.
Med færre kvadratmeter, der bruges af flere personer, og som også betyder mindre volumen at varme op, er der også tænkt på bæredygtigheden, der især er tilgodeset, fordi familien har valgt at bevare parcelhuset frem for at rive det ned og erstatte det med et nyt hus.
Moderne standard uden at miste 1960’er-udtryk
Parcelhuset er energirenoveret og opgraderet til moderne standard med fokus på at nedbringe energiforbruget, fjerne kuldebroer og skabe et godt indeklima og god komfort bl.a. med akustikregulering. Før var der brystninger med radiatorer under stuevinduerne, der i dag går helt til gulv uden radiatorer foran, fordi der er etableret gulvvarme. I samme omgang kunne man isolere under terrændækkene. Der er desuden efterisoleret i dele af facaden og i taget, og en del af isoleringen er sket som supplement til den eksisterende isolering, der er genanvendt. Herudover er alle vinduer skiftet til lavenergivinduer. Vinduerne i pejsestuen og køkken-alrummet er større end oprindeligt, og et større lysindfald bidrager ikke kun til et behageligt rum, men også med passiv varme og mindre behov for kunstig belysning, der giver et lavere elforbrug. Samlet set er energiforbruget halveret efter renoveringen.
Samtidig er det lykkedes at bevare store dele af 1960’er-interiøret med ubehandlede gulstensvægge flere steder i huset og den indvendige, oprindelige trappe til kælderen. Husets andet badeværelse er stort set uændret med badekar, skabe og grønne vægfliser. En del af vægfliserne fra det oprindelige køkken blev taget nænsomt ned og er flyttet med som vægbeklædning i det nye køkken.
Stor eksempelværdi
Især udvendigt er det oprindelige udtryk fra 1960’erne bevaret med lavt tag, gule murstensmure og mørkt træværk, og på den måde er det ikke kun husets, men også kvarterets helhedsudtryk, der er taget hensyn til.
I 1960’erne var der et veritabelt boom i parcelhusbyggeriet, og over hele landet ligger husene i massevis stadigvæk. Ofte bliver de revet ned og erstattet med nye huse eller udvidet og bygget om til ukendelighed. Denne renovering kan derimod være med til at vise vejen for, at det godt kan lade sig gøre at bevare husene samtidig med, at de opfylder vore dages krav til energiforbrug og komfort. At renovere og bevare dem er ikke kun et skridt i en mere bæredygtig retning, men er også med til at bevare bygningskulturen.