fbpx

Bæredygtigt byggeri er en nødvendighed

16. maj 2022

Det kan være godt for forretningen, hvis en virksomheds domicil er indrettet i en renoveret bygning. Bygningen kan nemlig give brandingværdi, og renovering skaber plus på kontoen for både klimabelastning og totaløkonomi.

Nogle leverer rådgivning inden for bæredygtigt byggeri, og andre sætter bæredygtighed på dagsordenen ved at have til huse i en renoveret bygning. I den rådgivende ingeniørvirksomhed AFRY gør de begge dele. AFRY’s domicil i Herning, der var nomineret til Renoverprisen i 2020, er nemlig en kontorbygning fra 1965, som AFRY selv har renoveret. Ifølge Thomas Dalsgaard Hoff, der er direktør for forretningsenheden Buildings i AFRY i Danmark, må de som virksomhed selv gå forrest for at vise deres kunder, at de tager bæredygtighed alvorligt:

”At vi holder til i en eksisterende bygning, vi ovenikøbet selv har renoveret, giver os mulighed for at vise, hvad vi kan,” forklarer han.

Gennemsyret af bæredygtighed

Hos AFRY er visionen, at alle medarbejdere skal kunne rådgive kunderne om bæredygtige løsninger.

”Det er en del af vores forretningsstrategi, at de enkelte afdelinger og den enkelte medarbejder skal have viden om bæredygtighed inden for det, de er specialister i – det skal forankres hos alle og ikke bare hos en enkelt bæredygtighedsekspert. Alle medarbejdere i AFRY bliver uddannet i bæredygtighed for at få en forståelse af, hvorfor det er kernen i vores strategi,” fortæller Thomas Dalsgaard Hoff.

AFRY’s vision bakkes op af selve bygningen. Den fungerer som en model i 1:1 og er et showroom for kunder og interesserede, der kan opleve, hvad en renovering kan føre til. Her fremvises både det store greb om renoveringen og en række konkrete løsninger, også dem man normalt ikke ser, fordi de er gemt væk under gulve eller over lofter. Flere steder har AFRY nemlig valgt at gøre en dyd ud af nødvendigheden: Ventilationsanlæggene står synlige som store skulpturer i de eksisterende lysgårde, og flere steder er der lavet låger til installationsskaktene, så der er adgang til at demonstrere, hvordan bygningens egne installationer fungerer.

Genbrug gavner klimaet

AFRY’s bygning er opført af gedigne materialer som mursten og kobber, som har lang holdbarhed og patinerer smukt. Det var da heller ikke nødvendigt at gøre noget særligt ved tag og facader, så renoveringen er primært foregået indenfor. Konstruktionen er bevaret, og man har også beholdt enkelte bygningsdele, som mange andre måske havde kasseret. F.eks. er de oprindelige vinduesrammer og -karme af kernetræ af californisk redwood bibeholdt, fordi træet er af høj kvalitet og var i god stand, mens ruderne er skiftet ud til lavenergiruder. De oprindelige arkitektlamper er også bevaret, men bygget om til LED. I det nye store atrium, der blev skabt ved at fjerne en del af et betondæk, er der endda tale om at genanvende materialer i helt nye sammenhænge. Her er konstruktionstræ, der blev fjernet fra bygningen under renoveringen, genopstået som nye bænke.

På den måde har AFRY gjort renoveringen mere bæredygtig, for klimabelastningen bliver mindre, hvis man genanvender både byggematerialer og byggevarer, end hvis der anvendes nye produkter produceret af jomfruelige råvarer, som det formuleres af VCØB, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet. I 2021 har VCØB udarbejdet en guide over cirkulære byggevarer, vcob_co2_besparelse_cirkulaere_byggevarer.pdf der viser, at genbrug giver overraskende store besparelser på klimabelastningen. I tabeller over procentvise CO2-besparelser fremgår det eksempelvis, at der ved genbrug af indvendige døre kan spares 80 % i forhold til at anskaffe helt nye døre, og klimabesparelsen for at genbruge tagsten er endnu større på hele 98 %. I den modsatte ende af skalaen står anvendelse af beton, der indeholder en femtedel genanvendt tilslag, for en minimal klimabesparelse på 0,3 %; resultatet fremkommer under særlige forudsætninger, hvor andre faktorer som f.eks. transportafstand påvirker beregningerne, men det signalerer, at det er usikkert, om der overhovedet opnås en klimabesparelse ved denne type beton, der ellers lyder som et bæredygtigt produkt. Til gengæld er der en meget stor klimabesparelse på 96 % ved at genanvende hele betonelementer, søjler og bjælker.

Miljørigtige moduler

Ikke blot materialer og byggevarer kan genanvendes, men også hele moduler. På flere måder blev en cirkulær tilgang anvendt, da en rund bygning af 16 moduler, der blev opført som cafe, blev hentet ud af en lagerhal i København og sat sammen igen til et sommerhus i Nordsjælland. Bygningen, der var nomineret til Renoverprisen i 2021 som Sommerhuset ”Café Jorden Rundt”, var fra starten projekteret til at kunne skilles ad og bruges et andet sted, såkaldt Design for Disassembly.

Genbrugte bygninger giver brandingværdi

Genbrug af både bygninger og materialer kan også være vejen til arbejdsglæde og positiv branding for en virksomhed. Arkitektur og bevaringsværdi var da også en del af AFRY’s begrundelse for at blive i kontorbygningen frem for at lede efter et nyt domicil, fortæller Thomas Dalsgaard Hoff:

”Det giver medarbejderne identitet at arbejde i bygningen, der har fine aner lokalt og et højt arkitektonisk niveau. Man var stolte af bygningen, da den blev opført, fordi den var moderne og af høj kvalitet, og vi fornemmer i dag, at vi er del af en længere historie.”

Af samme grunde valgte tegnestuen Zeni i Aabenraa at flytte til en tidligere kedelhal fra 1957, hvor de selv stod for renoveringen. Hvor AFRY’s bygning har samme funktion, som den oprindeligt blev brugt til, har kedelhallen været igennem en transformation, hvor den rå og funktionelle stemning er bevaret, samtidig med at rummene er omdannet, så de lever op til moderne standard for arbejdspladser.

Kedelhallen i Aabenraa var i 2020 nomineret til Renoverprisen, og i den forbindelse fortalte tegnestuen, at renoveringen har givet dem langt større synlighed end før og nye kunder. Medarbejderne er blevet gladere og inviterer nu til møder på tegnestuen, hvor de før tog ud til kunderne. Den nye funktion, hvor der er folk i bygningen i dagtimerne, har herudover været med til at give området nyt liv.

For meget fokus på nybyggeri

Trods de mange positive effekter har renovering en række udfordringer, fordi viden, arbejdsprocesser, regulativer og økonomi især er rettet mod nybyggeri. Hos AFRY kan Thomas Dalsgaard Hoff nikke genkendende til den problematik.

”Det starter helt fra måden at uddanne både rådgivere og håndværkere på, og det fortsætter i den måde, byggebranchen laver forretning – det handler primært om nybyggeri, og det gør det også myndighedsmæssigt. Men renovering skal håndteres på en anden måde, fordi der undervejs altid opstår noget uforudset. Processen skal derfor være meget mere fleksibel, og den bør også så at sige vendes om. Ved nybyggeri skabes bygningen ud fra en række behov og krav til bl.a. funktion, mens det er helt omvendt ved renovering. Her er det funktionerne, der skal passes ind efter bygningen. Det skal vi også have i baghovedet, når vi bygger nyt, for de bygninger, vi opfører i dag, skal renoveres senere, og derfor er det vigtigt fra starten at indtænke fleksibilitet til at kunne håndtere en anden funktion,” mener Thomas Dalsgaard Hoff.

I starten af 2022 udgav Værdibyg resultaterne af et udviklingsprojekt om bedre processer i renoveringsprojekter Lean i Renoveringsprojekter (vaerdibyg.dk) udarbejdet af Lean Construction-DK Netværket sammen med LivingLean og Build ved Aalborg Universitet. Projektet tager netop udgangspunkt i at finde processer og samarbejdsmetoder, der passer til de mere uforudsigelige renoveringsprojekter, og en af hovedpointerne er, at man hele tiden bliver nødt til at ændre fokus og indsats og derfor i højere grad skal navigere fremfor at kontrollere.

Højere kvadratmeterværdi

Et led i renoveringen af ARFY’s domicil var en DGNB-certificering, som også har bidraget til en god renoveringsproces.

”DGNB-certificeringen er et kvalitetsstempel, der dokumenterer, at vi har gennemført en renovering med fokus på bæredygtighed. Men DGNB er også en struktureret måde at arbejde med bæredygtighed på, som gav os stor værdi undervejs i renoveringen,” fortæller Thomas Dalsgaard Hoff.

AFRY gennemførte også livscyklusvurderinger, LCA, og vurdering af livscyklusomkostninger, LCC. Thomas Dalsgaard Hoff er sikker på, at renoveringen ikke kun klimamæssigt, men også økonomisk, har givet et positivt resultat. Han anslår, at bygningens kvadratmeterværdi netop pga. den bæredygtige tilgang er steget med 5-10 %.

Økonomien driver værket

AFRY’s domicil er ejet af PensionDanmark, og ifølge Thomas Dalsgaard Hoff er det en god indikation af, at bæredygtighed også er rentabel; PensionDanmark ville næppe have investeret i en renovering med så stort fokus på bæredygtighed, hvis ikke den også var økonomisk attraktiv.

I de seneste år er budskabet i en række forskningsprojekter og analyser da også, at renovering frem for nedrivning og nybyggeri kan betale sig både i forhold til klimabelastning og totaløkonomi. Læs mere her: Etageboliger: Renovering betaler sig.

”Generelt set er økonomi nok den største driver for ændringer og for, at den grønne omstilling skal lykkes – og modsat også den største forhindring. Byggebranchen bliver nødt til at ændre kultur og vaner for, hvordan vi i dag producerer og tænker bygninger, for der er alt for meget nybyggeri. Hvis ikke investorerne og politikerne vil ændre det, så vil forbrugerne i sidste ende kræve det. Jeg tror oprigtigt på, at bæredygtighed og udnyttelse af eksisterende bygninger er en nødvendighed og også en berettigelse for, at vi kan lave forretning,” fastslår Thomas Dalsgaard Hoff.