Huset Blom

  • Realiseret

    2013

  • Anvendelse

    Erhverv

  • Areal

Beskrivelse

Huset Blom – en perle midt i Sønderborg

Huset Blom blev bygget i 1924 af gartneriejer Blom som familiebolig. Huset har været
i familiens eje, indtil Pia og Klaus Bartholin og en kreds af ejere overtog huset og
grunden i 2013 for at skabe en villarestaurant med mad i særklasse. Huset har
herefter gennemgået en gennemgribende renovering med stor respekt for husets
originale stil, form og sjæl, men også med fokus på de moderne faciliteter, der
kræves for at drive restauration. Pia og Klaus Bartholin har stået for hele
renoveringen – de har selv været arkitekter på huset og har benyttet sig af 6 lokale
håndværkere, både som inspiratorer og til praktisk gennemførelse. Bygningen er
blevet opgraderet fra energiklasse G til B, og der er bl.a. blevet hulmursisoleret,
indsat termoruder efter originalt design og lagt nyt tag. Under hele forløbet har
Pia og Klaus haft god kontakt til Blom-arvingerne for at sikre husets arv og
historie, og det er også af stor respekt for husets oprindelige bygherre, man har
valgt at kalde restauranten Huset Blom. For Pia og Klaus har det været en sjov,
spændende og lærerig proces med de mange udfordringer undervejs, der dukker op i et
ældre hus, når man skal finde den optimale løsning, som fungerer og har respekt for
husets originalitet. Huset Blom stod klar til indvielse og åbning januar 2014.

Yderligere information om projektet

http://www.huset-blom.dk/22-2

6400 Sønderborg