Zoneinddeling og udvendig isolering – respekt for både fortid og fremtid på Danmarks bedste renovering

27. okt 2016

Med pragmatiske løsninger og et relativt lille budget er en nedslidt bygning blevet til unikke studieboliger med spor af tidens tand. Projektet har vundet RENOVER prisen 2016.

Den tidligere Konstabelskole på Margretheholm i København blev bygget i 1939 som en moderne bygning med bærende konstruktioner af søjler og bjælker i jernbeton og facadebeklædning af røde teglsten. I dag er de gamle mursten synlige mellem hvide facadepartier, der beskytter en ny, udvendig isolering, så beboerne kan holde varmen, uden at bevaringsværdierne er gået tabt.

Værdierne bestemmer
Konstabelskolen fungerede frem til 1993 som en del af den danske flåde. Bygningens historie og tidstypiske arkitektur i funktionel tradition er grunden til, at den er erklæret bevaringsværdig af Københavns Kommune. Selv om skolen havde stået tom i mange år og var i meget dårlig stand, måtte den ikke rives ned, og kommunen havde også en række krav til renoveringen.

– Et godt samarbejde mellem kommune, bygherre og arkitekt har ført til det resultat, vi står med i dag, hvor bygningen er efterisoleret udvendigt på udvalgte steder. Hvis vi havde ønsket at pakke den helt ind, havde kommunen nok sagt nej, for så ville de oprindelige værdier være forsvundet, fortæller arkitekt Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten.

Partiel isolering med kig til historien
Den udvendige efterisolering er foretaget med 200 mm Rockwool batts, der er pudset med indfarvet, lys silikonepuds. Det er en selektiv isolering, der betyder, at dele af den oprindelige teglfacade står frem ved siden af de nye glatpudsede ydervægge. Teglmurene findes bl.a. ved indgangspartierne, hvor indfatninger omkring dørene er et af de bevaringsværdige træk, der ikke må slettes.

– Inde i bygningen er der zoner, som ikke er opvarmede til samme niveau som almindelige opholdsrum, f.eks. indgangs- og trappearealerne – her har vi isoleret indvendigt, så vi har kunnet lade facaden stå urørt. De øvrige steder er der etableret udvendig isolering. Så det er en hybrid løsning, der lever op til BR10-energikrav. Samtidig kan man aflæse bygningens disponering og historie, forklarer Søren Nielsen.

Murværket er også synligt omkring de oprindelige vinduesåbninger, hvor de gamle vinduer er fjernet. I efterisoleringslaget udenpå er der nye huller i overstørrelse, og her sidder de nye vinduer.

– Vinduesdetaljen er ret vigtig. Dels kommer der mere dagslys ind, fordi lysåbningen er større, og samtidig kan man se, at bygningen har en historik, fordi man hele tiden ser det nye og det gamle sammen, fortæller Søren Nielsen.

Grå beton og forsvarets farver
Renoveringen har haft en økonomisk ramme på omkring 40 mio. kr. og 11.764 kr./m2. Der har ikke været råd til store armbevægelser, og det har sammen med bygningens ruinøse tilstand dannet baggrund for projektets tilgang. Der spilles videre på materialitet og overflader ved at lade forskallingsspor, slidte vægge, malingslag og graffiti stå. Boligerne har derfor et råt udtryk med en blanding af ubehandlede vægge og nymalede overflader. Ejendomsadministratoren, DEAS, gør meget ud af at fortælle beboerne, at de ikke må male de rå og rustikke vægge. De skal bevares, som de er.

I kælderen er de kraftige konstruktioner af insitustøbt jernbeton synlige. Har der været brug for nye åbninger i væggene, har man helt nøgternt skåret huller i betonen og slebet kanterne. Tidligere dørhuller, der ikke er brug for, er muret til, så det tydeligt ses, hvor de har været. Sporene efter bygningens fortid er på den måde bevaret, og det gælder også detaljer som et påmalet skilt med ’tobaksrygning forbudt’ i et tidligere ammunitionsrum.

Bygningens militære historie afspejler sig også i valget af farver, der er inspireret af mosaikker på søjler i indgangspartierne. Den blå illustrerer søværnet, den gule hæren og den grå flyvevåbnet, og i hver fløj ser man disse farver i gangarealernes vægge og de nye gulve, der er støbt i polyurethan, også kaldet PUR. De nye facaders hvide farve er valgt som en association til søofficerernes hvide uniform – og også for at harmonere med andre bygninger i området.

Det må ikke se for pænt ud
Balancen mellem at fastholde det rå look og samtidig lave nye tiltag har givet nogle diskussioner undervejs.

– Det kan være en udfordring på fagligheder, når man skal sige til en murer, at han ikke må pudse en væg alt for pænt op, fordi den fortsat skal se gammel og slidt ud, fortæller Niels Andersen. Han er projektchef for Sjælsø, der var bygherre under opførelsen af bygningen, der senere blev solgt til PKA.

Renoveringen omfatter også de tekniske installationer, og bygningen har energimærke A2010. Energimærke-rapporten fortæller, at det årlige fjernvarmeforbrug er 186 MWh, og det samlede opvarmede areal 4.139 m2; det svarer til et forbrug på 45 kWh/m2 årligt. Som en del af tilgangen til det rå og usentimentale udtryk er installationer ført synligt.

– Alt var så slidt, at det i princippet var et råhus, vi overtog, så installationerne er helt nye. Vi måtte ikke sætte synlige ventilationsanlæg på tagene, fordi bygningen er bevaringsværdig, så derfor har vi etableret små, separate ventilationsanlæg med varmegenvinding i hver eneste bolig. Det giver lidt udfordring på driften, fordi der skal skiftes filtre osv. i hvert enkelt anlæg,” forklarer Niels Andersen.

Blandet er bedst
I dag er den tidligere skole igen fuld af unge mennesker, der kan leje sig ind i én af de 84 lejligheder med 1-, 2- og 3-værelses boliger med eget køkken og bad. På taget ligger to lidt større boliger, der er indrettet i en karakteristisk oval tagbygning. Efter krav fra kommunen er den genopført med samme udseende som den tidligere, fordi den var en del af bevaringsværdien. I kælderen er der et stort fællesrum med køkken, vaskeri, depotrum samt cykelværksted og -parkering.

– Vi var lidt bekymrede for funktionen med studieboliger ift. de byhuse, vi har opført i det nye bykvarter her på Margretheholm, men det har vist sig at være et plus. Man får en blandet beboersammensætning, og rent bymæssigt er det en stor fordel med mere liv og flere aktiviteter. Vi fornemmer, at folk herude også er glade for den historiske bygning. Den har gjort området mere attraktivt, fortæller Niels Andersen.

At bevare gamle bygninger, når man bygger nyt, skaber kontinuitet og samspil mellem det gamle og det nye, så et sted får en historisk identitet – i både by- og bygningsskala.

Det er en generel udfordring, hvordan man redder en historisk bygning for fremtiden. Vi mener, at en partiel isolering kan være en anvendelig strategi. Vi står over for et behov for efterisolering i meget store byområder, der er opført i tegl typisk i 1940-50’erne, og det her er et bud på én mulighed – at man laver partiel isolering i stedet for at skjule bygningen fuldstændig, siger Søren Nielsen.