Historiske Lydinge Aagård på Fyn vinder Specialprisen 2024

Læs artiklen nedenfor, og læs nomineringsudvalgets udtalelse i dette link.

”Vi ser os selv som forvaltere i en lille lomme af gårdens tid.” Sådan oplever Niels og Berit Juhler Gredal deres opgave i forhold til at værne om den mindst 175 år gamle bindingsværksgård Lydinge Aagård, der i dag udgør en smuk og stemningsfyldt bolig for det unge par og deres to børn.

Parret er gået til opgaven med stort engagement og har med deres ydmyge og respektfulde tilgang og brug af århundredgamle materialer og metoder har gjort meget godt for den gamle gård på Fyn, der har gennemgået en nænsom og omhyggelig renovering i hele boligens stueplan, siden parret overtog den i 2019. Resultatet er en fantastisk charmerende bolig, der lever op til moderne standarder og samtidig emmer af historie og håndværksmæssig kvalitet. Renoveringen er så vellykket, at Renoverprisens Nomineringsudvalg har kåret den som modtager af Renoverprisens Specialpris 2024.

Duften af harpiks førte til Lydinge Aagård
Det unge pars rejse som husejere startede et pænt stykke fra Lydinge Aagård, nemlig ved Køge, hvor de først renoverede et andet hus med brug af konventionelle materialer. Der var dog noget, som ikke føltes helt rigtigt. En sanselig oplevelse ved duften af harpiks, da Niels en dag savede i frisk træ, vakte parrets længsel efter at renovere med naturlige materialer som træ, ler og kalk – og førte til, at de solgte huset på Sjælland for at starte forfra på Fyn med Lydinge Aagård.

Det præcise opførelsestidspunkt for den gamle gård på landet tæt på Odense kendes ikke, men det menes at være en gang i 1700-tallet. Gården var tidligere blevet renoveret i 1970’erne med brug af materialer som mineraluld, flamingo, pladeløsninger og akrylmaling. Parret besluttede, at det hele skulle væk, og at huset skulle føres tilbage til de oprindelige materialer.

Ler spiller afgørende rolle
Parret har en tålmodig og langsigtet tilgang til deres renovering. Løsningerne er kommet til dem løbende, efterhånden som de har lært huset at kende, fundet de rette materialer og mestret forskellige byggemetoder.

De indledte med at dykke ned i de historiske teknikker og materialer, der blev brugt, da gården oprindeligt blev bygget. Da huset oprindeligt er bygget af lersten, har det betydet, at ler har spillet en helt central rolle i renoveringen. Parret fik fra en lokal håndværksmester en simpel opskrift på lermørtel – sand, vand og hestepærer – som har været brugt i århundreder.

Ydervæggene er nu beklædt med plader i massivt ler ud mod det gamle bindingsværk, mens de indvendige skillevægge står med de oprindelige ubrændte lersten, som parret har renset for gammel mørtel, genbrugt og forsynet med yderligere et lag af hjemmerørt lerpuds.

Parret har også bevaret husets 36 historiske vinduer, fyldt revnerne i bindingsværket omhyggeligt ud med en blanding af tjære, linolie og sort farvepasta, og fået en ovnsætter til at opbygge en masseovn efter gammel skik og med en central placering midt i stuen. Som isoleringsmateriale har de valgt træfiberisolering.

I stuer og værelser har parret opbygget flotte panelvægge af malede trælister op til vinduernes kant, som understreger den gamle stil og bidrager til hyggen. De har også tilføjet en ny trappe, der er fremstillet af en lokal snedker.

Massevis af genbrugte materialer
Stort set alt andet i huset er fremstillet af genbrugte materialer. Fx har den lokale snedker forsynet de gamle indvendige døre med nye karme og nye bundstykker, gamle gulvbrædder er blevet brugt til at bygge hylder, og på badeværelse og i køkken møder man smukke gamle fliser, der er rengjort for gammel fliseklæb og mørtel og sat op igen på smukkeste vis.

Parret fortæller, de overalt har lagt vægt på at sikre brug af materialer, der består naturlige ingredienser, ikke indeholder skadelige stoffer og har et minimum af effekt på klima og miljø.

Deler viden om de gamle skikke
Hverken Niels eller Berit er håndværkeruddannet. De har i stedet med stor ildhu og entusiasme opsøgt viden om de gamle byggeskikke – og samarbejdet med dygtige professionelle håndværkere der har den nødvendige knowhow om de gamle skikke. De har vist, hvordan man gør, hvorefter parret selv har kunnet overtage det meste af arbejdet. Med smittende engagement og entusiasme deler parret også gerne selv deres opnåede viden med alle, der er interesserede i at udføre renoveringer af historiske bygninger, bl.a. via deres Instagram – @lydingeaagaard – og oplæg på fx Klimafolkemødet.

Huset som en materialebank
Parrets forvaltertankegang betyder, at de ser sig selv som forvalter af en bygning, der har stået i hundredvis af år, før de kom til, og gerne skal stå i hundredvis efter. ”Vi har blot huset til låns. Husets materialer er værdifulde ressourcer og er en materialebank, vi har ansvar for at passe på,” fortæller de.

Dermed repræsenterer modtageren af Specialprisen 2024 en bæredygtig tankegang, byggebranchen i disse år arbejder for at vende tilbage til.