Udvendig isolering af murede huse – uden at ødelægge bevaringsværdierne
28. maj 2015
I 1940-50’erne blev der opført et stort antal murede boligbyggerier over hele landet. De er sparsomt isoleret i forhold til standarden i vore dage, så der er et stort potentiale i at energirenovere dem. Demonstrationsprojekter viser vejen.
De murede boligbebyggelser blev opført som løsning på efterkrigstidens boligmangel. Mange af dem er tegnet af tidens store arkitekter og er opført i god materiale- og håndværksmæssig kvalitet. Byggerierne er en del af kulturarven, fordi de udgør en væsentlig del af historien om udviklingen af velfærdsstaten og ønsket om gode boliger til alle.
Isoleringsmetoder med fordele og ulemper
Boligerne lever ikke længere op til nutidens forventninger om størrelse og indretning, indeklima og energiforbrug. I forhold til efterisolering er det vigtigt at vælge den metode, der passer bedst til den enkelte situation.
Indvendig efterisolering giver f.eks. gener for beboerne, der bliver forstyrret under udførelsen og får deres boligareal reduceret. Der er også risiko for skimmelvækst, hvis arbejdet ikke udføres korrekt. Hulmursisolering kan være umulig eller vanskelig at foretage, fordi bygningerne fra perioden er opført enten i massiv mur eller i hulmur med faste bindere. Og udvendig isolering giver tykkere ydermure og dybere vindueshuller, der giver mindre dagslysindfald til beboerne.
Den udvendige isolering er anset for at være den mest effektive efterisoleringsmetode, der samtidig løser problemer med kuldebroer bedst og dermed forbedrer indeklimaet, fordi risikoen for skimmelvækst reduceres.
Energirenovering med respekt for bevaringsværdierne
Periodens murede boligbebyggelser hører til den funktionelle tradition, der er kendetegnet ved et uprætentiøst og fornuftigt byggeri, enkle konstruktioner, godt håndværk og robuste materialer og en enkel detaljering, der bl.a. findes i murværket, hvor både sten, forbandt og fuger har betydning. De murede facader hører til de bærende bevaringsværdier i mange af bebyggelserne, så hvordan kan man isolere udvendigt, hvis man vil respektere de værdier, der gør byggeriet til noget særligt?
Det har den almene boligorganisation fsb undersøgt i et demonstrationsprojekt i Tingbjerg i Brønshøj, hvor de har foretaget udvendig efterisolering af en gavl i massiv mur. Boligbyggeriet fra 1955-58 er tegnet af arkitekten Steen Eiler Rasmussen og opført i blank mur, og det er netop murstenenes materialekarakter, stoflighed og patina, der er en del af de særlige kvaliteter i bebyggelsen.
”Vi vil gerne vise, at det er muligt at renovere med respekt for historien og arkitekturen. Forsøget med gavlen er et skridt på vejen og kan forhåbentlig inspirere andre,” fortæller fsb’s projektleder Claus Olsen.
Genbrugte mursten i ny skalmur
En traditionel metode til udvendig efterisolering er at etablere en ny skalmur uden på den eksisterende mur og isolere derimellem. De nye mursten ser anderledes ud end de gamle, og den nye og den gamle mur mødes i en lodret dilatationsfuge, der meget tydeligt signalerer, at der er tale om en skalmur.
I Tingbjerg har man grebet det anderledes an. Når netop murværket har høj bevaringsværdi, har man valgt at skrælle det yderste lag af den eksisterende, massive mur og genbruge de nedtagne mursten. Stenene er blevet afrenset hos virksomheden Gamle Mursten, inden de er blevet opmuret i en ny skalmur med 150 mm isolering bagved. 50 % af stenene var gode nok til at blive genbrugt, og det har været nok til at bevare det oprindelige murværks karakter. Der er suppleret med nye sten, og murstenene er blandet på stilladset. Ved fremtidige projekter anslår fsb, at det vil være muligt at genbruge op til 75 % af de oprindelige mursten.
”Efterfølgende har licitationsresultatet vist, at udgifterne til afrensning af stenene godt kan konkurrere med prisen på nye mursten. Besparelsen på indkøb af nye sten balancerer med prisen for afrensning af de gamle, når det drejer sig om store mængder. Det sparer også på CO2-regnskabet, at vi ikke skal bruge energi på at producere nye mursten,” fortæller Claus Olsen.
Den udvendige efterisolering er næppe en gangbar løsning på fredede bygninger eller bygninger med høj bevaringsværdi. Løsningen er også mest relevant på byggerier med få facadedetaljer.
”Det er planen, at metoden også skal afprøves på de facader, der har vinduer og altaner, med de udfordringer det giver i forhold til den øgede murtykkelse. Vores beregninger viser, at energimærket kan forbedres fra det nuværende E til C, hvis vi gennemfører den afprøvede isoleringsmetode på alle facader,” fortæller Claus Olsen og tilføjer, at en evt. ekstraomkostning kan retfærdiggøres, fordi man bevarer de særlige kvaliteter, en bebyggelse har, og også på den måde skaber merværdi.
Kortlægning af bevaringsværdierne er et godt grundlag
Før arbejdet i Tingbjerg gik i gang, blev der defineret en række krav til gavlens arkitektoniske kvaliteter. Det har været vigtigt, at den nye gavl skulle have samme variation i farve, struktur og stoflighed som den oprindelige. Ikke kun rent arkitektonisk, men også kulturhistorisk. Det er noget særligt i Tingbjerg, at stenene er muret op med bagsiden udad og med en række spor efter stenenes produktionshistorie med fingeraftryk og mærker efter brændingen og det underlag, de har ligget på. Det blev også besluttet, at de nye tegl skulle være standardsten, fordi det fornuftige og simple materialevalg er i bebyggelsens ånd.
”Der kan være forskellige værdier i forskellige bebyggelser, så det er vigtigt at kortlægge de særlige kvaliteter, før man går i gang. På den måde sætter man rammerne for, hvordan værdierne fastholdes,” forklarer Claus Olsen. Han bakkes op af arkitekt Morten Ørsager fra Erik Møller Arkitekter, der har været arkitekt på projektet i Tingbjerg.
Gamle sten med fornyet styrke?
Morten Ørsager har været involveret i et lignende demonstrationsprojekt i Odense med bebyggelsen Højstrupparken fra 1948-52, der er tegnet af arkitekt Erik Eriksen. Som et led i kampagnen ’1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser’ er Højstrupparken bl.a. blevet energirenoveret ud fra samme princip som i Tingbjerg med udgangspunkt i en værdisætning af bebyggelsen.
I begge projekter har Teknologisk Institut modtaget et udvalg af de nedtagne mursten og gennemført en række tests for at undersøge, om stenenes kvalitet var god nok f.eks. i forhold til frostfasthed.
I byggelovgivningen gælder de samme regler for byggeri med nye og gamle mursten, men hvor nyproducerede mursten er omfattet af Byggevareforordningen og dermed klare standarder for dokumentation, er det vanskeligt at dokumentere egenskaberne for genbrugssten ud fra de samme kriterier.
”Når der ikke er en standardiseret dokumentationsmetode, er det en barriere for udbredelsen af denne type energirenovering, fordi rådgiverne i projekter, hvor der anvendes genbrugssten, selv skal finde ud af, hvordan dokumentationskravene skal opfyldes,” forklarer Abelone Køster, der er sektionsleder for afdelingen Murværk på Teknologisk Institut, og tilføjer:
”Demonstrationsprojekter er med til at udvikle og formidle nye metoder, men ofte foretager man vurderinger kun for den konkrete sag. Før der er udviklet en metodik og et regelsæt, der kan anerkendes som fyldestgørende, er det svært at komme videre fra forsøg til ’rigtige’ projekter. Så der er et stykke vej endnu, men med forsøgsprojekterne er vi kommet et godt stykke af den.”
Fakta
Gavlen i Tingbjerg findes på adressen Tårnhusstræde 24 i Brønshøj. Arbejdet er udført i sommeren 2014 af bygherren fsb med Erik Møller Arkitekter som arkitekt, Danakon som teknisk rådgiver og entrepriseaftale med Murersvendenes A/S. Demonstrationsprojektet er støttet af Københavns Kommunes pulje: Demonstrationsprojekter om energirenovering af almene boliger. Læs mere om projektet i Tingbjerg her.
I forbindelse med kampagnen ’1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser’, som er et partnerskab mellem Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden, er der udgivet to bøger: ’Renoveringsguide – kvaliteter, udfordringer og anbefalinger’ og ’Bygningskultur og bevaringsværdier’. Bøgerne, hvor bl.a. Højstrupparken er omtalt, kan afhentes gratis i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K eller tilsendes mod betaling af fragt. Skriv til info@bygningsarv.dk