Sverigesgade 4 – Mødested for nyt og gammelt
24. jun 2014
Nyt og gammelt går i dialog med hinanden i renoveringen af et gammelt pakhus på havnen i Odense.
På havnen i Odense er et gammelt pakhus, der oprindeligt blev brugt til opbevaring af korn, forvandlet til et moderne kontorlandskab med tydeligt kig til fortiden. I dag er det Odense Maritime Technology, der fylder lokalerne, og de kan blandt andet nyde deres frokost med udsigt til en stor kornmaskine, der som en fortællende skulptur fylder en del af kantinen.
Samspillet mellem nyt og gammelt manifesterer sig desuden i de gamle tømmerkonstruktioner, som er suppleret med nye stålkonstruktioner og skaber en dialog mellem to tider.
Renoveringen af Sverigesgade 4 har haft en positiv effekt på omgivelserne. Der er skabt nyt liv i dagstimerne på havnekajen, som før lå øde hen.
Nomineringsudvalget siger om nomineringen:
– Samlet vurderet er renoveringen af det gamle pakhus på Sverigesgade 4 et sympatisk bud på en privat investors indlevede forståelse for markedet og en stemningsfuld renovering, der på en oplevelsesrig måde kombinerer nyt og gammelt.
Parterne bag renoveringen:
Bygherre: Byggeselskab Olav de Linde
Rådgiver: Grontmij
Plan: Odense kommune
Tag: Hansson og Knudsen
Indvendigt: Tømrerfirma Madsen
VVS: Nordisk Klima
El: Schmidt og Øhrnstedt
Se video om renoveringen af Sverigesgade 4: