Stigende interesse for CO2-besparelser ved renovering

26. jun 2020

Brugen af livscyklusvurderinger har vundet indpas i den danske byggebranche, og det er godt nyt for klimaet og byggeriets miljøprofil. Hos Rambøll betragter man værktøjet som en game-changer, der i tørre tal kan vise vejen for den grønne omstilling af byggeriet.

Efterspørgslen er stor på metoder, der kan kortlægge miljøfordelene ved at renovere frem for at bygge nyt. Det er oplevelsen hos Rambøll, der i de seneste år har deltaget flittigt i udbredelsen af såkaldte life-cycle assessment (LCA) i byggeriet.

”Over hele linjen ser vi en stigende interesse for livscyklusvurderingerne. Ikke kun fra bygherrer, der bygger DGNB-certificeret, men fra alle, der ønsker information om, hvordan de kan nedbringe CO2-emissioner ved at renovere”, siger Christine Collin, der er Senior Bæredygtighedskonsulent hos Rambøll.

Det SBI-udviklede LCAbyg bruges til at estimere den samlede miljøpåvirkning i en bygnings levetid, herunder klimaaftryk, bidrag til ozonlagsnedbrydning, forsuring og forbrug af brændsler. I levetiden medregnes blandt andet råstofudvinding og fremstilling af byggematerialer, og netop disse faser gør ofte forskellen mellem nybyg og renovering.

En livscyklusanalyse af boligbyggeriet Hedelunden i Greve viste for eksempel, at man ved at genanvende de eksisterende strukturer under ombygningen ville udlede 56 gange mindre CO2 end ved at rive ned og bygge nyt. Konkret giver det en besparelse på 17.870 ton byggeaffald og 1600 ton CO2 svarende henholdsvis til den årlige affaldsproduktion fra 23.575 indbyggere, og hvad 5300 træer kan optage over 30 år.

 

Flere bundlinjer i spil

I forlængelse af det øgede fokus på klimaudfordringerne generelt i samfundet spejder byggebranchen også efter grønnere fremgangsmåder. Og spørger man Christine Collin, er der god grund til at begynde med værktøjer, der kan demonstrere effekten af bestræbelserne – uanset omfanget af et givent byggeprojekt.

”Før, at vi hver især kan mindske vores CO2-udledning, må vi først og fremmest vide, hvor meget vi rent faktisk udleder. Derfor er vi nødt til at regne på det. Og livscyklusanalyserne kan bruges på alle typer af bygninger og renoveringer, også selvom man bare er på udkig efter en facaderenovering af sin bolig. Det går også noget hurtigere at lave beregningerne, hvis der er tale om et sommerhus og ikke et stort kontorkompleks, så alle kan i princippet være med. Derfor har værktøjet så stort et potentiale, fordi det i vid udstrækning kan ændre måden, hvorpå små og store bygherrer anskuer byggeri, og bringe flere bundlinjer i spil” siger Christine Collin.

 

Bred implementering kræver lovkrav

Men selvom potentialet er stort og efterspørgslen stigende, er der stadig et par sten i skoen, når det kommer til renovering. Usikkerheder omkring brugen og tilstanden af materialerne i eksisterende bygninger gør det nemlig vanskeligt at regne nøjagtigt på de totale emissioner.

Kan man for eksempel stole på, at de tilgængelige tegninger er retvisende, og at der ikke har været foretaget udokumenterede ændringer eller pseudorenoveringer siden opførslen? Har man at gøre med en livscyklus før og efter renoveringen, og hvordan undgår man i så fald at dobbelttælle eller glemme emissionerne i hver cyklus?  Det er nogle af de udfordringer, der skal adresseres i videreudviklingen af værktøjer som SBIs LCAbyg, fortæller Christine Collin.

”Der kommer til at være et helt særskilt fokus på renovering og udfordringerne med restlevetid, så man lettere kan regne på det mere detaljeret. Opdateringen kommer også til at indeholde flere data om geografi, så vi kan begynde at indregne geografiske faktorer og betydningen af materialer, der eksempelvis skal importeres, og derfor har et øget aftryk i form af transport.”

Det er dog ikke de tekniske udfordringer, der bekymrer mest hos Rambøll. For før, der stilles seriøse krav til anvendelsen af livscyklusanalyser, er det usandsynligt, at metoden for alvor udvikler sig fra at være et tilvalg for de mest ambitiøse til fast inventar i byggeriet.

”Hvis ikke LCA bliver en del af bygningsreglementet, eller hvis ikke vi får nogle bechmarks at leve op til, så er der risiko for, at vi misser en mulighed for at rykke branchen i en mere bæredygtig retning. Så vil det kun være de samme aktører, som i forvejen er opmærksomme på problematikken, der får gjort noget ved det”, siger Christine Collin, der har svært ved at få øje på argumenterne imod implementering:

”Vi vil gerne vide, hvor meget tomaten nede i køledisken udleder, så vi kan minimere vores aftryk. Så hvorfor ikke udvise samme interesse for de bygninger, vi bor i?”, spørger hun retorisk.

Den opdaterede version af LCAByg forventes klar i løbet af efteråret 2020.