Renoveringer kan danne ramme om det gode familieliv

10. apr 2018

Bladrer man igennem de indstillede projekter til RENOVER prisen 2018, er der særligt én projekttype, der går igen: renoveringer af private boliger. Pernille Hjorth fra Danske Boligarkitekter giver her gode råd til, hvordan man kommer i gang med en renovering af sit hjem.

”Når man renoverer sin private bolig, så handler det i bund og grund om, at man vil skabe rammen om det gode familieliv.” Sådan siger Pernille Hjorth, der er sekretariatsleder i Danske Boligarkitekter. Ifølge hende hænger det gode familieliv sammen med, at man får opfyldt sine behov:

”I løbet af et liv ændrer en families situation sig, og der kan en renovering være med til at opfylde de nye behov. For eksempel ved at man laver om på ruminddelingen eller bygger til,” siger hun.

Behovsopfyldelsen kan også ske ved, at man forbedrer isoleringen og energioptimerer sin gamle bolig: ”Mange mennesker forbinder det med livskvalitet at bo et sted, hvor indeklimaet er behageligt, og hvor der ikke er træk eller fodkoldt,” siger Pernille Hjorth.

Bevar den oprindelige charme
Kigger man på de private boliger, som er blevet indstillet til RENOVER prisen 2018, har de fleste det til fælles, at den oprindelige ånd i boligen er forsøgt bevaret. Gamle dørhåndtag, skabslåger og loftbjælker står stadig intakte, og udskiftninger af for eksempel tegl og gulv er sket i overensstemmelse med det oprindelige udtryk. Tendensen med at bevare det oprindelige ser de også hos Danske Boligarkitekter:

”Rigtig mange privatpersoner er begyndt at interessere sig for boligarkitektur. Der bliver ikke lavet nær så mange brutale renoveringer længere. Folk forstår, at når man har købt et stykke arkitektur, så følger der et ansvar med. Man er nødt til at gå lidt mere respektfuldt til værks, når man renoverer og bygger om,” fortæller hun og fortsætter: ”Det er den unikke blanding af det gamle og det nye, der giver en bolig sit særpræg.”

Der er gode råd at hente
Det kan virke som et uoverskueligt projekt at begynde at renovere sin bolig og samtidig sætte sig ind i, hvordan man bedst bevarer den oprindelige arkitektur. Ofte er udfordringerne, at der er stor usikkerhed omkring selve processen:

”Mange synes, at der er så meget at forholde sig til og sætte sig ind i: regler, tilladelser, økonomi. Og så er der jo de her skræmmehistorier med årelange processer, som folk fuldstændig har knækket halsen på.”

Det kan derfor være en god idé at tænke projektet godt igennem, inden man går i gang. Pernille Hjorth fortæller, at der er tre ting, man bør overveje.

  1. For det første skal man finde ud af, hvad behovet er, og hvorfor man gør det.
  2. For det andet skal man lægge en økonomisk ramme, som er gennemtænkt og realistisk.
  3. Og så er det en god idé at få rådgivning hos en arkitekt, som kan vurdere de arkitektoniske muligheder på baggrund af de indledende overvejelser og sikre, at byggeriet bliver gennemført som planlagt.

Med de tre pejlemærker in mente er man godt klædt på til processen, og man risikerer ikke – i bedste byggejargon – at ramme muren midt i det hele:

”Mange tror, at det er en fordyrende omstændighed at få fat i en arkitekt, fordi det er en ekstra ressource, der skal ind over. Men faktisk kan god vejledning gøre den samlede byggeudgift billigere og kan give et langt mere gennemtænkt projekt, hvor de moderne løsninger og de gamle detaljer går hånd i hånd,” slutter Pernille Hjorth.