Renovering kræver empati og proces
26. mar 2013
I renoveringsprojekter er der til forskel fra i nybyggeri en eksisterende bygning og dens beboere eller brugere at forholde sig til. Det stiller nogle helt særlige krav til renoveringsprocessen og de ingeniører, der skal lede den, mener ingeniør og teamchef i NIRAS Kurt Nielsen-Dharmaratne.
Da Kurt Nielsen-Dharmaratne for nogle år siden var projektleder på totalrenoveringen af en bebyggelse med flere hundrede lejligheder, stod man foran en logistisk udfordring: Beboerne skulle blive boende – også selvom lejlighederne i en periode ville stå uden både bad og køkken. Spørgsmålene meldte sig hurtigt. Kunne man opsætte en skurvogn med delebad- og toilet neden for ejendommen? Ville beboerne være villige til at dele? Hvem skulle have ansvaret for, at badene blev gjort rent og for at indkøbe nyt toiletpapir, når den sidste rulle var brugt? Løsningen blev, at hver lejlighed fik sin egen midlertidige sanitetsvogn i den periode, der blev bygget i lejligheden, og hvor beboerne selv stod for rengøringen og vedligeholdelsen af sanitetsvognen. Ved første øjekast virkede det som en dyr løsning, men når driften blev medregnet, viste det sig faktisk at være den billigste. Samtidig imødegik man konflikter med beboerne.
Eksemplet er karakteristisk for ingeniør og teamchef i NIRAS Kurt Nielsen-Dharmaratnes syn på, hvad der er særligt ved ingeniørens rolle i renoveringsprojekter.
– I nybyggeri skal du forholde dig til bygherre, håndværkere, kommune, naboer osv. I renoveringsprojekter skal du forholde dig til alle dem, men samtidig også til en eksisterende bygning, der dikterer hvad der er muligt og som har beboere, hvis dagligdag du griber ind i. Der er en virkelighed, du som ingeniør er nødt til at forholde dig til, og det skaber nogle helt andre procesbehov end nybyggeri, forklarer Kurt Nielsen-Dharmaratne.
Han har været teamchef hos NIRAS i fem måneder, hvor han har ansvaret for eksisterende bygninger. Opgaverne spænder fra tilstandsvurderinger til at være projektleder for flere store renoveringsprojekter. Han har derfor efterhånden en stor portion erfaring i at ”få klaveret til at spille” i de store renoveringsprojekter, hvor sociale kompetencer og fokus på proces er altafgørende for succes.
– Når man renoverer bygninger, som folk stadig bor i, er man nødt til at lave en tidsplan flere måneder ud i fremtiden og overholde den ned til mindste detalje, da man griber så opfattende ind i hver enkelt beboers hverdag. Nogle beboere indretter sig efter planen ved f.eks. at tage på ferie for at undgå at være hjemme i byggerodet. Andre ønsker at være hjemme, men arrangerer fælles madlavning mens køkkenet er under ombygning. Håndværkeren kan derfor ikke gå i gang med at nedtage køkkenet før tid, for så står beboeren uden køkken og kan ikke lave mad uden at have planlagt noget andet. Sådanne situationer skal undgås for de skaber konflikter. Den gode renovering opnås bedst gennem gensidig respekt for alle de implicerede parters roller og situationer i projektet.
Spørger man Kurt Nielsen-Dharmaratne, er empati derfor mindst ligeså vigtig som den ingeniørtekniske kunnen hos en ingeniør, der beskæftiger sig med renovering.
– Når man arbejder i eksisterende boligbebyggelse, så kræver det god situationsfornemmelse og respekt for de folk, der bor der. Hvis strømmen eller det varme vand pludselig ryger, er det vigtigt at have et beredskab, ellers kan der kan hurtigt opstå konflikt. Det handler især om at kommunikere, både før man går i gang, så forventningerne afstemmes, men lige så vigtigt når der opstår noget uventet.
På den måde er slutresultatet ikke det eneste der tæller i et renoveringsprojekt, mener Kurt Nielsen-Dharmaratne. Processen skal også have været god og harmonisk.