fbpx

Valbyhus

Læs projektets egen beskrivelse

Bygningen er en del af en større helhed på Bjerregårdsvej i Valby. Sjældent har man set noget lignende, når det gælder fornem renovering. Softwarefirmaet Edlund A/S ejer i dag ikke færre end 14 store villaer i netop dette område bestående af Bjerregårdsvej, Bjerregårds Sidevej, Antoinettevej og nu sidst også Gamle Carlsberg Vej. Edlund holder til i de mange huse, der tilsammen udgør en kæmpe campus for ikke færre end 230 ansatte. Det hele startede i 1997, da Erling Edlund til sine dengang i alt 7 ansatte, ham selv inklusive, købte Bjerregårds Sidevej 4. Og nu ejer firmaet stort set hele kvarteret, sidst med køb af Bryggeriforeningens store sandstensejendom på hjørnet af Gamle Carlsberg Vej og Banevolden. I alle huse er der bopælspligt, så der er typisk indrettet beboelseslejlighed øverst og så kontorer for resten. Også ”Onkel Toms Hytte”, der tidligere lå på Folke Bernadottes Allé ved Østerport Station, er kommet til for enden af Bjerregårdsvej op mod Banevolden, som nabo til Valbyhus, hvor der tidligere var domicil for den katolske biskop.

Parter bag projektet

Bygherre Erling Edlund i 2001 - fra Bagermestrenes Investeringsselskab A/S Renoveret af Erik Møller Akitekter

Sted

Bjerregårdsvej 16
Valby

Realiseret

2010

Indstillingsår

2014

Anvendelse

Erhverv

Areal

501-5.000 m²