Thorvald Hansens Tårn i Byrum på Læsø
Bevaring af lokal attraktion
Thorvald Hansens Tårn i Byrum på Læsø
Bevaring af lokal attraktion
Læs projektets egen beskrivelse
Træskoskomager, blikkenslager og cykelsmed Thorvald Hansen byggede i 1926 -27 et tårn til sig selv for at få en udsigt over hele Læsø. Se vedhæftede historie. Tårnet har efterfølgende været ejet af flere og stod i 2018 meget forfaldent og i fare for at blive lukket. Bl.a. skulle træværk udskiftet, revner i murværk repareres, vinduer renoveres med isætning af nyt glas, forstærkning af tårn med stålkonstruktion og opmaling af tårn i oprindelige farver.
Lokale håndværkere blev inddraget med tilbudsgivning, rådgivning om overfladebehandling blev indhentet og ansøgninger om støtte blev afsendt.
I foråret blev opgaven udført og tårnet blev genindviet og Læsøboerne og undertegnede blev meget tilfredse med resultatet.
Brugskvalitet
Tårnet stod i fare for at blive lukket for offentligheden, da træværk på reposer og trapper var råddent. Store revner i murværk og puds gjorde tårnet utrygt og informationsmaterialet var af dårlig kvalitet der ikke underbyggede tårnets historie. Renoveringen har genskabt glæden ved et besøg og sammen med en ny historiefortælling underbygget Læsøboernes stolthed over Thorvald Hansen og hans tårn. Mange har udtrykt glæde og rost renoveringen og de involverede håndværkere.
Bidrag til omgivelser
Tårnet står nu skarpt og flot og bidrager til udviklingen omkring forskønnelsen af Byrum by. Ved indvielsen kom mere end 300 mennesker, sammen med "Thorvald Hansen", musik og underholdning. Efterfølgende er det i 2019 blevet besøgt af mere end 5.000 besøgende, som hver har betalt kr. 20,- for at komme op i tårnet. mest prominent har været et besøg af Kronprinseparret Mary og Frederik og deres fire børn.
Eksempelværdi
Renoveringen af tårnet har givet et løft til området. Læsø Kommune har nedrevet to saneringsmodne bygninger i nærheden og ejerene af to nærliggende huset har renoveret deres huse, ligesom Læsø Museum har renoveret udhuse og stakitter omkring. Der arbejdes på yderligere bygningsforskønnelser omkring Mejeripladsen mv. Renoveringen af tårnet har utvivlsomt været med til at fremme processen.
Solidt samarbejde
Renoveringen blev udført af lokale håndværkere der på trods af travlhed meget gerne ville være en del af dette. De brugte deres faglige viden, ligesom der blev indhentet konsulentbistand til beslutningen om overfladebehandling. Opgaven blev udført til tiden, så tårnet var færdig til den egentlige turistsæson startede.
Økonomi og værdiforøgelse
Renoveringen har medført at antallet af besøgende i tårnet er mere end tredoblet fra 2018 til 2019 og det forventes yderligere forøget i 2020 med bedre markedsføring af oplevelsen. Bygningens ejer får meget ros af de besøgende og af Læsøboerne, der husker tidligere besøg fra deres barndom. Tårnet omfattes som en del af Læsøs kulturarv og de er stolte over renoveringen ligesom tårnets ejer.
Udførelseskvalitet
Thorvald Hansen støbte selv de omkring 3.000 byggesten med 3 sten om morgenen, 3 til middag og 3 til aften. Slæbte selv alle byggematerialer, sten og grus, til bakken hvor han byggede tårnet. Primitivt men stærkt bygget, så de gamle håndværkstraditioner kom i brug igen. Tidligere renovering af vinduer med plexiglas blev tilbageført til glas med kit. Ikke to glas var ens. Kronprinsesse Mary var optaget af især et vindue, som blev fotograferet. Andre falder i svime over andre detaljer.
Parter bag projektet
Thorvald Hansens Tårn og tilhørende bolig blev i 2018 købt af Han-Mar Aps der er 100 % ejet af Jess Jessen-Klixbüll, Vesterø Havnegade 58, 9940 Læsø som stod for renoveringen af Thorvald Hansens Tårn også kaldet Læsø Tårnet.
Yderligere information om projektet
Sted
Thorvald Hansens Vej 5
9940 Byrum