Strandgaarden
Restaurering af fredet klitgård ved Vestkysten
Strandgaarden
Restaurering af fredet klitgård ved Vestkysten
Læs projektets egen beskrivelse
Strandgaarden er fredet og en af de mest autentiske ejendomme i den kæde at klitgårde, der ligger frit i det vestjyske klitlandskab fra Nymindegab i syd til Fjand i nord. De stråtækte, grundmurede gårde er blandt de allerbedste eksempler på en lokal byggeskik, der er tilpasset egnens barske vejrlig og de knappe ressourcer, men alligevel udstråler en stærk vilje til at bygge smukt og i harmoni med landskabet.
Strandgaardens historie kan føres tilbage til 1537, og de nuværende bygninger på stedet har i år 150-års jubilæum, da ”Gaarden er bygget og bekostet af Ungkarl Jens Nielsen Lodberg 1875”, som der selvbevidst står med udskårne bogstaver på en bjælke i ladens imponerende spærkonstruktion.
Oprindeligt har Strandgaardens beboere ernæret sig ved landbrug suppleret med fiskeri og rørskær, som er traditionelle erhverv på klitten, men i 1930-erne begyndte man at supplere med lejeindtægter fra sommergæster, og i 1960-erne blev den købt af byfolk, der lejede ud til feriegæster og selv brugte ejendommen som udgangspunkt for gåsejagt på jordene, der ligger mellem havet og Vest Stadil Fjord. Fra 1973 har bygningen været ejet af staten og drevet som museumsgård, indtil den i 2021 blev solgt til de nuværende ejer, familien Strandgaard, der har gennemført en omfattende, men nænsom renovering og tilbageføring.
Strandgaarden er i forbindelse med renoveringen igen blevet indrettet med en bolig i stuehuset mod syd og en aftægtsbolig i østlængen. Aftægtsboligen udlejes som helårsbolig, så der igen bor folk på stedet hele året, og sydlængen benyttes af ejerne, når de selv opholder sig på gården.
Østlængen med den originale bageovn og den gamle stald med båse og hønsehus står museumsmæssigt som oprindeligt, og det er tanken at denne bygning med tiden skal renoveres.
Den store lade i Nordlængen har fået nyt gulv, men står ellers som oprindeligt med sin imponerende tømmerkonstruktion. I tilknytning til laden er der indrettet toiletter og køkken i den tilstødende del af østlængen, så der kan afholdes lejlighedsvise arrangementet.
Renoveringsarbejdet er sket med stor veneration for gården, der betyder virkeligt meget for ejerne, da den også tidligere har været i familiens hænder, idet de nuværende ejeres oldeforældre ejede gården fra 1939 til 1945, og det har fra starten været et ønske at føre gården tilbage til fordums storhed ved at bruge lokale håndværkere med kendskab til de oprindelige byggemetoder og oprindelige materialer.
Blik for brugerne
Bygherren har være meget med på banen både med hensyn til det udførelsesmæssig, men også vedrørende det rent funktionelle. Det gælder også ved den multifunktionel lade, som kan bruges til mangeartede formål så som mindre intimkoncerter, fester/receptioner, udstillinger osv. Lejerne udvælges nøje, således at deres arrangement passer til gården og laden. Det allerførste arrangement efter den store renovering var en 80 års fødselsdag/Guldbryllup, som en af de lokale afholdt. Den pågældende er ud over at være lokal, også en af dem, der stadig høster tagrør til stråtage i området, på samme vis som det er gjort i århundreder. Det første arrangement i 2025 bliver forventelig en billedudstilling af en kunstner fra østjylland, som laver en udstilling om naturen, hvor hun udover sin fotoudstilling, drager andre elementer ind, så som korsang.
De nye tiltag, der er blevet lavet i laden for at få den til at fungere i en moderne verden, er udført med respekt for det oprindelige. Som eksempel kan nævnes strømudtag, som alle sammen er monteret nede mod gulvet på bagsiden af stolperne, således at de ses mindst muligt. Det tilknyttede køkken og toiletter er udført i et tilstødende rum, som ikke har haft indretning eller inventar af historisk værdi, således at de ikke har taget plads fra noget, som man kunne have brugt i fortællingen om gården.
Inspirerende ressourcetiltag
Klitgårdene er i sig selv et meget fint eksempel på optimeret udnyttelse af stedets sparsomme ressourcer. Teglstenene er lokalt brændte i små teglovne, så de kun har skullet fragtes over små afstande, og mere beskyttet murværk, som nordfacaderne og de indvendige vægge er ofte opført af helt lokale, soltørrede klægsten. Tømmeret er i stor udstrækning strandingsgods, og stråtagene er udført af tagrør og mønningstørv fra de store eng- og vådområder ved fjordene, der adskiller klitten fra indlandet. De smukke pikstensbelægninger omkring gårdene og på gårdspladserne er udført med strandsten, og en del af inventaret stammer ofte fra strandinger.
Denne materialeholdning præger også Strandgaarden, og ved renoveringen er der så vidt muligt benyttet traditionelle, gennemprøvede materialer, som sikrer et sundt indeklima og samtidig holder klimaaftrykket på samme lave niveau som da gården oprindeligt blev opført.
Gården har nu ligget på stedet i 150 år, hvilket i sig selv er en langvarig udnyttelse af de ressourcer, der blev brugt ved opførelsen, og i forbindelse med renoveringen er der installeret et nyt jordvarmeanlæg, der fremover minimerer energiforbruget til opvarmning.
Eksempelværdi
Tidligere var det almindeligt, at klitgårdene gik i arv, og der blev indrettet en aftægtsbolig til de gamle, så flere generationer boede samtidigt på gårdene, og da vedligeholdelsen var en del af de mange gøremål på gårdene, gik kendskabet til de gamle teknikker og materialer videre fra generation til generation. Men da denne livsform begyndte at ændre sig, og en ny tids byggematerialer og håndværkere kom på banen, begyndte den gamle byggeskik i bogstaveligste forstand at forfalde, og i dag er mange af gårdene forsøgt renoveret med moderne, men uegnede materialer og teknikker, der ikke fungerer sammen med de gamle bygninger og det hårde klima. Det var også aktuelt på Strandgaarden, da de nuværende ejere overtog gården. Den var sidst renoveret inden museets åbning i 1977, og meget af den renovering var udført med ”moderne” materialer, som ikke egner sig til den type ejendom.
Derfor er opgaven på Strandgaarden grebet anderledes an, og ved at sammensætte et hold af lokale rådgivere og håndværkere, der kender de traditionelle byggemetoder på Vestkysten, er det lykkedes at gennemføre en renovering, der har vakt stor interesse i kraft af sin kompromisløse tilgang til de traditionelle teknikker og materialer. Arbejdet har været fulgt af såvel TV Midtvest som Dagbladet Ringkøbing Skjern og er flittigt delt på de sociale medier, lige som der har været et meget velbesøgt åben hus-arrangement, og der er stor lokal interesse for metoderne og en anerkendelse af, at de oprindelige teknikker er de bedste og ikke kun hører fortiden til, men stadig praktiseres af erfarne håndværkere.
Solidt samarbejde
Der har fra starten været et godt samarbejde mellem bygherren og de øvrige involverede parter, og gennem hele forløbet har der været en fælles gejst og vilje til at finde de bedste løsninger. I samarbejde med arkitekterne fra NB Tegnestuen i Ringkøbing, blev der sammensat et hold af kompetente, håndværkere og leverandører, og der er gennem hele forløbet blevet trukket på historisk viden fra museumsfolk, Ringkøbing Bevaringsforening og ikke mindst lokale klitboere, lige som Slots- og Kulturstyrelsen har være med under hele renoveringen, ikke kun som myndighed, men også som sparringspartner.
Faglig kvalitet
I kraft af bygherrens seriøse tilgang til den faglige kvalitet, er meget af arbejdet paradoksalt nok udført ”som man altid har gjort” - når nu de gamle teknikker er de bedst egnede, er der ingen grund til at prøve på at forbedre dem. Så alt hvad der har være af moderne materialer i ejendommen fra tidligere renoveringer, blandt andet cement og moderne malingstyper er blevet afrenset og erstattet af rene kalkprodukter og linoliemaling som kan arbejde sammen med de oprindelige bygningsdele og sikrer større holdbarhed og et bedre indeklima. Hvor der er tale om moderne tilføjelser, er arbejdet udført med stor fokus på, at de viser samme kvalitetsholdning og indgår harmonisk i det samlede billede, hvor de oprindelige konstruktioner fortsat er det væsentlige.
Levende bygningskultur
Det er bygherrens intension, og et af motiverne bag købet, at Strandgaarden også fremover skal være en aktiv del af det lokale liv. Stuehuset er ført tilbage til den oprindelige indretning fra før ændringen til museum og og både denne og aftægtsboligen har fået nye køkkener og nyindrettede toiletrum. Aftægtsboligen er igen udlejet som en almindelig bolig, så der leves et dagligliv på gården. Den store lade er i kraft af de nye køkken- og toiletfaciliteter, der er blevet tilknyttet, blevet et flot og multianvendeligt rum, der kan benyttes af lokalbefolkningen og andre interesserede til en bred vifte af arrangementer fra familiefester til kunstudstillinger. Gården er i forbindelse med den store omtale af renoveringen også blevet et besøgsmål for foreninger og andre nysgerrige, og i kraft af sin autentiske fremtræden og beliggenhed i klitlandskabet er den et flot og levende eksempel på den lokale historie.
Parter bag projektet
Bygherre: Cufadan Ejendomme A/S v. Morten Strandgaard
Arkitekt: NB Tegnestuen Aps
Ingeniør: Kjeld Abrahamsen Rådgivende Ingeniør F.R.I.
Murer: Husby Murerforretning
Tømrer: Holmsland Tømrer & Maskinsnedkeri A/S
Smed: Kirkeklokken ApS
Gørtler: Den Jyske Gørtler
VVS: Gunnar Kristensen VVS A/S
EL: Vestjysk El Aps
Tækkemand: Tækkefirmaet Kim Andersen ApS
Maler: Malerfirmaet Johnny Mortensen ApS
Kloak og jordarbejde: Entreprenør Knud Erik Jacobsen
Yderligere information om projektet
Sted
Husby Klitvej 5, Husby Klit
6990 Ulfborg