Læs projektets egen beskrivelse

Saftstationen i Damme blev opført i 1884 af De Danske Sukkerfabrikker, som en af 4 decentrale saftstationer på Møn. Bygningen indskriver sig som et godt eksempel på den tidlige industriarkitektur i Danmark, og er i dag den eneste bevarede på Møn.

I slutningen af 1800-tallet var transport en udfordring for de bønder, der skulle levere roerne. Derfor blev der etableret forproduktion tæt på leverandørerne, så sukkersaften blev udtrukket lokalt, for derefter at blive pumpet i underjordiske rør til oparbejdning på sukkerfabrikken i Stege.

Den lokale tilknytning og de følgevirkninger det fik for området kan mærkes den dag i dag. Ikke længere i form af arbejdspladser, men i høj grad for en rodfæstet bevidsthed om historie og familiemæssige relationer.

Den historiske sammenhæng, den unikke bygning og – ikke mindst ønsket om at fastholde mindet om den tidlige industrielle udviklings betydning for landsamfundet – har motiveret bygherren til at give sig i kast med en renoveringsopgaveopgave, hvor balancen mellem bevaring og fornyelse er afgørende for at fastholde lokal veneration for stedet. Samtidig har det været et ønsket at etablere funktioner, der bidraget til udvikling af Møns turisme og kulturelle aktiviteter.

Den konkrete løsning

Renoveringen har indledningsvis konkret bestået i sikring af selve saftstationsbygningens klimaskærm, hvor mange års manglende vedligehold havde sat sine spor. Efterfølgende er der indrettet et 200 m2 stort multifunktionsrum og 3 ferielejligheder. Bygherren har valgt ikke at udnytte tag- og tårnrum, bl.a. for løbende at kunne tilse det gamle tagværk

Endelig er bygningens forplads anlagt i en kombination af en eksisterende brostensbelægning og en ny, cirkulær grusplads. Indkørslen til området er flyttet i for hold til de oprindelige, så man kan overskue hele bygningens længde, når man ankommer.

Det er valgt ikke at ændre de dele af udearealer, hvor man stadig kan se rester af de ramper og roekamre, hvor bønderne læssede roerne af. Som smukt bagtæppe for bygningen står i dag gamle lindetræer, som formentlig er plantet kort før, produktionen ophørte på saftstationen i 1929.

Den 140 år gamle saftstation har levet et omtumlet liv siden produktionen ophørte for knapt 100 år siden. Gennem årene har den haft flere ejere, stået tom i perioder, været anvendt som bl.a. lager og i 1960-erne Indrettet til produktion af betonautoværn. Sidstnævnte belastede bygningen i væsentlig grad. F.eks. blev bjælkeværk blev fjernet, og portåbninger blev udvidet, så lastbiler kunne køre ind. Senere ejere har anvendt bygningen til tømmerhandel, scenografisamling og indtil 2015 festlokale.

I hele perioden siden 1929 synes der ikke at have været gennemført vedligeholdelse af klimaskærmen, på nær oplægning af et stålpladetag med teglpræg på bygningens tårn og nordende p.g.a. et utæt skifertag.

I SAVE-vurderingen har Saftstationsbygningen har en overordnet bevaringsværdi på 2 og en kulturhistorisk værdi på. Ved overtagelsen i 2016 var det tydeligt, at bygningen led under manglende vedligeholdelse siden produktionen lukkede ned.

Ved overtagelsen af bygningen i 2016 kunne bygherren konstatere betydelige frostsprængninger i facaden, især ved tagnedløb og åbninger. Skader i den resterende del af det originale skifertag vår åbenbare, og udvendigt træværk udtørret eller angrebet af råd.

En sikring af klimaskærmen var derfor hastende og blev iværksat hurtigt – sideløbende med færdiggørelse af planer for projektets efterfølgende fase.

Denne del af opgaven var central: Bevarelse, ikke alene ved restaurering, men lige så ved at fastholde ”billedet” af stedet, historie og de minder, der har betydning for lokalsamfundet.

Bygherrens motto for ombygningen har været “nænsom renovering og restaurering af det ydre samt ombygning af det indre til formål, der understøtter interesse for stedets historie og for Møns kulturelle aktiviteter og turisme

Det konkrete samarbejde om opgaven
Det har været vigtigt for bygherren at bruge lokale håndværkere med interesse for de løsninger og teknikker, der blev brugt ved opførelsen af bygningen. Her tænkes især på murer-, skifer- og tømrerarbejderne, men indirekte også for opgaver, der løses efter nyere byggeskik og regler. Det har betydet meget for samarbejdet mellem fagene og har formået at fastholde en efterfølgende interesse blandt håndværkerne for stedets ve og vel.

Murværk
Til restaurering af murværket fandtes der på stedet en del originale Marienborgsten, der efter stammer fra en af de andre, nu nedrevne, saftstationer. Dermed var det muligt at udbedre større skader.

Tag
Velegnet brugt (Walisisk) skifer, der udgør den originale tagdækning, kan være svær at skaffe i større mængder, Det lykkedes dog af skaffe nok (bl.a. lokalt) til at reparere den sydlige tagflade, lægge hele tårnet og den nordlige om. For tårnets og den nordlige dels vedkommende havde opsætningen af et stålpladetag desværre ødelagt en meget stor del af skiferplader, der ellers var i perfekt stand. Samlet kunne ca. 40% af de eksisterende skiferplader nedtages, genbruges og sikres endnu mange års levetid.

Vinduer og døre
Det var fra starten af planlægningen et ønske om at udskifte alle udvendige træflader, vinduer og døre, hvor det meste ikke ville være realistisk at restaurere og genbruge. De eksisterende støbejernsvinduer var derimod i god stand og krævede ”kun” fuldstændig afrensning, malerbehandlig og nyt glas. Inspireret af vinduernes slanke profil, valgtes det at bringe HS Hansens produkt ”millennium” i spil til de supplerende døre og vinduer, der var behov for. Dermed er det lykkedes at bevare en god sammenhæng med det oprindelige udtryk – og at tilføje en moderne overgang til den indre rumoplevelse.

Indre ombygning
Saftstationens indre var ved overtagelsen en usammenhængende blanding af original ruminddeling og ny indretning med dårlige installationer og overfladebehandling.
Hertil havde 60-ernes anvendelse og hårde behandling af bygningen resulteret i, at der kun fandtes få bevaringsværdige elementer tilbage. Det store rums 2 originale porte var en opløftende undtagelse. De blev restaureret, og beundres nu af husets gæster som et godt minde om bygningens historie.

Multifuktionsrummet
Bygningens højloftede sydlige ende var det naturlige sted at indrette til det multifunktionsrum, der efterfølgende er blevet et attraktivt sted til afholdelse af en bred vifte af arrangementer – fra konfirmationer til koncerter.

Enkle og robuste materialer, har været vigtige for bygherrern. Lofter og beklædninger i birkefiner, vægge pudsede med Jurakalkmørtel og flisgulve (Cascais).

Indeklima og akustik har været vigtige fokusområder. Salens proportioner er skabt ved at etablere et indre ribbeloft, der er en vigtig faktor i et rum, ”udfordret” af hårde, parallelle ydervægge og stengulv. Men ved hjælp lyddæmpende paneler i rummets korte ender, og enkle bevægelige bafler på langsiderne er det faktisk lykkedes at skabe en akustisk løsning, der roses af de mange musikere og klassiske ensembler, der har spillet i rummet.

Balanceret ventilation føres under gulv -med fordelt indblæsning langs væggene. Sammen med gulvvarmen sikres dermed en god komfort for brugerne, og enkelheden i rummet understøttes. Tilsvarende er varmeanlæggets udedel (luft-til-luft) placeret skjult i et højt kælderrum i gavlen, med afkast gennem en rist hvor der oprindelig var en låge. Også den løsning bidrager til at bevare den oprindelige bygnings enkle udtryk.

Ferielejligheder
I bygningens nordlige ende er der indrettet 3 ferielejligheder på hver godt 50 m2 i ét rum, hvor soveområde og køkken/ophold adskilles af en toilet/bad kærne, udformet som en ”boks” i rummet.

Lejlighederne er i princippet ens, men har hver særlige karakteristika, bestemt af bl.a. de oprindelige vindes og døråbninger, hvis dimensioner er bibeholdt.

Materialevalget er som i den store sal: Lyst og med et venligt og robust udtryk.

Blik for brugerne

Renoveringsprojektet har ført den 140 år gamle bygning ind i det 21. årh., og der er skabt et markant mødested på Vestmøn til lokalt og regionalt funderede arrangementer, der i bredeste forstand kan favne områdets mangfoldige kulturelle aktiviteter. Saftstationen har med sit nye liv og åbenhed mod lokalsamfundet, bidraget til at skabe begejstring og stolthed.

Dette er yderligere forstærket med de mange arkitektur- og kunstinteresserede, udenlandske gæster, der har valgt at bo i Saftstationens ferielejligheder. De fleste fortæller, at de oplever kvalitet, en rolig atmosfære og en kombination af modernitet i fin samklang med historisk bevidsthed.

Dermed understøtter de bygherrens bevæggrunde for at vælge den - umiddelbart betragtet - lidt specielle blanding af funktioner i Saftstationen anno 2025.

Eksempelværdi

Mange udtjente Industribygninger – særligt i byområder - har i dag fået den opmærksomhed de fortjener – med nye spændene funktioner, ingen havde forestillet sig, da blev bygget.

Industribygninger på landet har ikke nydt samme opmærksomhed, måske til dels fordi den økonomiske formåen på landet ikke er helst så stor som i byerne, måske fordi underlaget for at ”fylde” bygningerne med nye aktiviteter ikke kan understøtte investeringen i tid og økonomi.

Renoveringen af saftstationen i Damme kan forhåbentlig tjene som eksempel på, at en bygning, der i væsentlig grad har haft betydning med lokalbefolkningen i generationer, er værd at vække til live og blive brugt som samlende symbol på både historie og fremtidsmuligheder i lokalsamfundet.

Solidt samarbejde

Det har været vigtigt for bygherren at bruge lokale håndværkere med interesse for de løsninger og teknikker, der blev brugt ved opførelsen af bygningen. Her tænkes især på murer-, skifer- og tømrerarbejderne, men indirekte også for opgaver, der løses efter nyere byggeskik og regler. Det har betydet meget for samarbejdet mellem fagene og har formået at fastholde en efterfølgende interesse blandt håndværkerne for stedets ve og vel.

Et frugtbart samarbejde med lokale interesser for bygningsbevaring, lokalarkiv og familier til tidligere medarbejde på stedet har spredt sig som ringe i vandet og har bragt dimensioner ind i projektet, som har været en positiv overraskelse i hele forberedelses- og byggeperioden.

Faglig kvalitet

Det har været vigtigt for bygherren at bruge lokale håndværkere med interesse for de løsninger og teknikker, der blev brugt ved opførelsen af bygningen. Her tænkes især på murer-, skifer- og tømrerarbejderne, men indirekte også for opgaver, der løses efter nyere byggeskik og regler. Det har betydet meget for samarbejdet mellem fagene og har formået at fastholde en efterfølgende interesse blandt håndværkerne for stedets ve og vel.

Et frugtbart samarbejde med lokale interesser for bygningsbevaring, lokalarkiv og familier til tidligere medarbejde på stedet har spredt sig som ringe i vandet og har bragt dimensioner ind i projektet, som har været en positiv overraskelse i hele forberedelses- og byggeperioden.

Levende bygningskultur

Den historiske sammenhæng, den unikke bygning og - ikke mindst ønsket om at fastholde mindet om den tidlige industrielle udviklings betydning for landsamfundet - har motiveret bygherren til at give sig i kast med en renoveringsopgaveopgave, hvor balancen mellem bevaring og fornyelse er afgørende for at fastholde lokal veneration for stedet. Samtidig har det været et ønsket at etablere funktioner, der bidraget til udvikling af Møns turisme og kulturelle aktiviteter.

Parter bag projektet

Bygherre: Saftstationen ApS / Arkitekt: Arkitekt Peter Bysted MAA, Ingeniør: MP Rådgivende ingeniør ApS. Håndværkere: Murer: Murermester René Karstensen, Tømrer; Tømrermester Jan Kubel, VVS: Rex Naturvarme ApS, Stål; Næstved Smede- & Maskinværksted ApS, Tagdækker: Falk Tag & Facade ApS, Vinduer/døre: HSHansen A/S, EL: Hemmingsen El ApS. Maler: Malermester Ivan Luffe.

Yderligere information om projektet

https://saftstationen.dk

Sted

Fanefjord Kirkevej 35
4792 Askeby