Roskilde Festival Højskole

Fra tidligere betonfabrik til Danmarks første nybyggede højskole i 50 år

Se mere

Roskilde Festival Højskole

Fra tidligere betonfabrik til Danmarks første nybyggede højskole i 50 år

Læs projektets egen beskrivelse

Roskilde Festival Højskole skrev ved indvielsen i februar 2019 et nyt kapitel i dansk uddannelseshistorie ved at være den første nybyggede, almene højskole i Danmark i 50 år.

Højskolen er bygget i Roskildes kreative bydel Musicons Hal 10, der tidligere fungerede som fabrik til Unicons produktion af beton. Efter at have stået tom i mange år købte Roskilde Kommune i 2003 den nedlagte betonfabrik på 250.000 m2, og i juni 2010 blev den første udgave af Roskilde Festival Højskole testet i Hal 10.

De to arkitektfirmaer Cobe (DK) og MVRDV (NL) vandt konkurrencen for området kaldet ROCKmagneten i 2011, som ud over Roskilde Festival Højskole også inkludede rockmuseet Ragnarock, Roskildegruppens hovedsæde samt en helhedsplan for omdannelse af det omkringliggende område. Første spadestik for højskolen var i marts 2017 og to år senere stod højskolen færdig og var klar til brug for de forventningsfulde lærere og elever.

Her to år efter åbningen står Roskilde Festival Højskole som et flot eksempel på, hvordan man kan renovere en udtjent industribygning og transformere den om til en helt ny bygning, der bliver brugt i en helt anden kontekst. Højskolen er blevet en attraktion som brander hele området og har fået stor international omtale samtidig med at den er blevet en succes rent elevmæssigt med udsolgte hold og ventelister.

Blik for brugerne

Helt grundlæggende er det bærende princip i højskolen og den overordnede idé med projektet at bruge og genbruge den eksisterende bygning (den nedlagte betonfabrik) i så vidt omfang som muligt. De bærende konstruktioner fra den nedlagte betonfabrik er fuldstændig bevarede og intakte og udgør hundrede procent husets basiskonstruktion. Den eksisterende og bevarede betonkonstruktion er synlig både indvendig og udvendig og står derved som et forbilledligt eksempel på en brugbar renovering af en eksisterende bygning samtidig med at det omfavner områdets historie på fornemmeste vis. For at kunne leve op til nuværende energikrav og standarder er den gamle fabrikshal desuden blevet opdateret med nye vinduespartier, ovenlys og facadeplader mellem de eksisterende søjler. Elevboligerne og tagene består desuden af lette træelementer i boksmoduler og landskabsprojektet er en del af LAR-projektet (Lokal Afledning af Regnvand) for hele Musicon-området og overordnet set er der brugt naturlige materialer i hele projektet, når det har været muligt. På den helt store klinge står byggebranchen for 40 procent af hele verdens CO2 udledning. Ved i langt højere grad at bevare, renovere og genbruge fortidens tomme industribygninger og give dem nyt liv i stedet for at rive dem ned og bygge nyt kan hele branchen blive langt mere klimavenlig og bæredygtig uden at gå på kompromis med kvalitet eller æstetik. Lige netop det er Roskilde Festival Højskole et unikt eksempel på.

Brugskvalitet

Med Roskilde Festival Højskole har Cobe og MVRDV renoveret og åbnet den gamle fabrikshal op med store vinduer og ovenlys samtidig med, at de eksisterende betondragere og søjler er bibeholdt helt rå som levn fra den gamle produktionshal. Overalt i huset opleves i dag en klar kontrast mellem nyt og gammelt. Hallen, der oprindeligt var ét stort rum, er blevet fyldt med 16 store bokse i forskellige farver og materialer inspireret af Roskilde Festivals farverige univers. De indeholder forskellige funktioner, som værksteder til skolens kunstneriske fag, tribuner, musikstudier, dansesal, faglokaler, lærerværelse og foredragssal med plads til 150 personer. Alle skolens faglokaler er skabt som værksteder for fagene, der giver de bedst mulige rammer til at udfolde sig inden for de forskellige fagligheder. Alle bokse henvender sig mod skolens store fællesrum midt i den gamle produktionshal med otte meter til loftet. Her findes også skolens fællesfaciliteter såsom spisesal og festlokaler. Boksene er stablet i to etager og forskudte, således der opstår spændende og intime rumligheder, hvor højskolens fællesskab udvikles og forstærkes i ’mellemrummet’.

Bidrag til omgivelser

Roskilde Festival Højskole er en vigtig del af udviklingen af Musicon, hvor ambitionen er at skabe en levende, kreativ og ungdommelig bydel. Roskilde Festival Højskole er derudover en byhøjskole – som en af de få i landet. En del af visionen for højskolen har derfor også været at skabe liv til omgivelserne på Musicon og ligeledes bruge byen og trække virkelighed ind på højskolen. Eleverne inspireres på mange måder af de kreative og dynamiske omgivelser på Musicon, og vice versa. Ud over højskolen indeholder projektet også boliger til både elever og lærere. Elevboligerne er placeret foran højskolen i to separate bygninger og består af en række stablede moduler beklædt med sinus- og trapez-metalplader med en klar reference til områdets historie som industrielt produktionsområde. Hver elevblok er på fire etager og bundet sammen af et udvendigt gangsystem. Fra boligerne har skolens elever udsigt til naboen Ragnarock Museum med den guldbeklædte aluminumsfacade på den ene side og Rabalder Parkens skateområde på den anden side. På hver etage bor en gruppe med 15-20 elever, som ud over egne værelser også råder over fællesrum med køkken, loungeområde og arbejdsnicher. Ved siden af elevblokkene er fire rækkehuse med lærerboliger til højskolens lærerstab. Rækkehusene er også udført i rumstore præfabrikerede moduler iklædt med sinus- og trapez-metalplader. Hele Musicon ligger klos op ad Roskilde Festival Pladsen – og det betyder også noget for højskolen. Det er i høj grad festivalens idéer om frivillighed, projektledelse og kulturproduktion, der kombineret med højskoletraditionens værdier udgør fundamentet for Roskilde Festival Højskole.

Eksempelværdi

Transformationen af den gamle fabrikshal til ny højskole er et fornemt eksempel på, hvordan renovering af industrielle bygningsværker både kan understrege et områdes historiske arv, blive et nyt vartegn for en bydel og ikke mindst være en brugbar inspirationskilde til, hvordan man kan skabe autentiske og bæredygtige byggerier i høj kvalitet ved at renovere i stedet for at rive ned. Højskolen har derudover været med til at understøtte Musicons udvikling med ønsket om at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Dermed er projektet også et eksempel på, hvordan tomme industribygninger og anlæg kan få nyt liv som en del af en helhedsorienteret byudvikling. Byggeri og omgivelser går dermed hånd i hånd, og en udtjent industribygning er i stedet blevet til en spirende hub for ungdom, kreativitet og fællesskab.

Udførelseskvalitet

Højskolen består af det bedste fra Roskilde Festival og højskoleverdenens værdier sat sammen. Men bevaringen af den eksisterende betonkonstruktion har også været vigtig ud fra et æstetisk og udførelsesmæssigt synspunkt. Den eksisterende konstruktion indrammer huset, og der er generelt skabt en klar kontrast til det rå, robuste ydre og det farverige indre. Den gamle industrihal er blevet åbnet op og er nu badet i lys ved hjælp af ovenlys og store gulv-til-loft-glasfacader. Akustikken i det store rum er løst gennem akustikregulerende loftsbeklædning, og beklædningen af de enkelte bokse. Boksene er stablet oven på hinanden i to etager i varierende størrelse og farver. Hver boks er en selvstændig enhed med hver sin funktion og materialepalette, og farvevalget går igen i alle de ydre flader, inkl. boksenes tage – eksempelvis er politik-boksen lilla, træværkstedet beklædt i træ, atelierboksen hvid, biblioteksboksen rød, computerboksen blå, og foredragsboksen orange (med en reference til Roskilde Festivals orange scene). Gangbroer mellem boksene er udført i stål og forbinder boksene i det øvre plan. Referencerne til Roskilde Festival går også igen i møblerne, der er lavet ud af grafittimalede træplader fra en kunst-happening på festivalen i 2018. Udefra virker højskolen ydmyg og stadig industriel, som et levn fra historien, og tanken er, at eleverne kan være med til at forme og præge skolens udtryk med tiden, lige som de farverige bokse indendørs også kan bruges som opslagstavler til eleverne. Fortid og fremtid mødes.

Parter bag projektet

Arkitekter: COBE og MVRDV
Landskabsarkitekter: LIW Planning og Kragh & Berglund
Entreprenør – højskole: B. Nygaard Sørensen
Entreprenør – elev- og lærerboliger: Scandibyg
Ingeniør – konstruktioner og installationer: Norconsult
Ingeniør – bæredygtighed: Transsolar
Ingeniør – brand: Alectia
Akustik: Gade & Mortensen