Renovering af landvilla fra 1970’erne

Relationer styrket ved kobling mellem logik og æstetik

Se mere

Renovering af landvilla fra 1970’erne

Relationer styrket ved kobling mellem logik og æstetik

Læs projektets egen beskrivelse

Landvilla opført i 1970´erne er gennemgribende omdisponeret og dens fremtræden væsentligt forandret.

Huset fremstod med uskønne ruminddelinger som savnede kontakt til de naturskønne omgivelser, og huset virkede i sit udtryk meget afkoblet fra opførelsestidspunktet. Forestillinger om stil synes at have præget opførelsen af det historistiske hus, der fremstod med svækket integritet og begrænset brugskvalitet.

At bevare mest muligt, under hensyn til langtidsholdbarhed, og forandre med udgangspunkt i husets kvaliteter og området som helhed, har været afsæt for renoveringen. Bygherre var faldet for stedet, men var i mellemtiden kommet i tvivl om hensynet til husets stil mon var en hindring for at skabe et hjem, de kunne spejle sig i, med funktionelle tidssvarende løsninger, og styrket kontakt til udemiljøet.

Huset er gennemgribende omdisponeret og præges af sammenhængende, men klart definerede rum, hvor opholdsrum og bevægelser er disponeret omkring facaden, der åbner sig mod nyetableret gårdrum og naturskønne omgivelser.

Det oprindelige ildsted med blanke tegl fremstod tidligere forstyrrende i det historicistiske hus med blyindfattede ruder, men bidrager efter renoveringen i høj grad til husets særlige karakter, og fungerer som naturligt samlingssted med styrket kontakt til de naturskønne omgivelser.

Stråtag, egetræsvinduer, douglasgulv, teglbelægninger og pigsten samler forandringerne i en stedforankret atmosfærefuld helhed, som fremstår med integritet – hvor logik og æstetik er forenet.

Med afsæt i (de lidt slørede) iboende værdier og ved anvendelse af traditionelle naturmaterialer er rumforløb og udtryk forandret og huset indskriver sig naturligt på stedet.

Blik for brugerne

Omdrejningspunktet for forandringerne har været ejernes længsel mod en meningsfuld relation med huset og dets omgivelser. Forandringerne er i høj grad tegnet indefra og ud - i en konstant vekselvirkning.

Levende bygningskultur

Opmærksomheden på relationer har også omfattet vores væren i tid. Landhuset udsprang ikke af en samtidig levende bygningskultur, og helheden virkede fremmedgørende.

I renoveringen er eksisterende pigstensbelægninger genanvendt og minimerer forsat opsprøjt fra stråtaget på de hvidpudsede vægge. De tre elementer kan henføres til den traditionelle byggeskik på landet, og der opstår en fin forbindelse mellem fortid og fremtid, når de olierede egetræsvinduer, som spænder mellem hvide flader, skaber referencer til den særlige varme nordiske modernisme.

Ved den arkitektoniske værdisætning rummede den simple skurbygning svaret på spørgsmålet om retning for forandringerne. Det simple udtryk blev afsæt for dialog med bygherre og senere transformationen, hvor fokus er flyttet fra stil til integritet. Koblingen mellem logik og æstetik i den simple bygning kan nu læses over hele huset, hvor også indvendige overflader samler sig i en helhed der fremstår med integritet og skaber en særlig varm landlig atmosfære, hvor fremmedgørelse er erstattet af resonans.