fbpx

Løvvangen

Læs projektets egen beskrivelse

Større variation til Løvvangen
Nordjyllands største boligrenovering er nu ved at ændre et helt boligområde omkring Løvvangen i Nørresundby. 818 lejligheder opført i en monoton arkitektur, har fået fornyet den fysiske identitet og området som helhed får et kæmpe løft.
Løvvangen har gennemgået en kolossal forvandling fra et meget ensartet udtryk, kendetegnende 1960’ernes store boligbebyggelser, til et varieret, imødekommende og mere æstetiks udtryk. Beboerne i Løvvangen har fået enerigtige boliger, men også boliger i en smuk og sammenhængende bebyggelse. Stedets identitet er nu programmeret ud fra arkitekturen, farveholdningen og beplantningen. Den nye velisolerede klimaskræm fremstår i tegl i tre forskellige nuancer og en ny variation af vinduestyper giver varierende dybde i facaden. Alle altaner er udvidet og glasinddækket, hvilket er endnu en stor kvalitet for beboerne. Både på altanerne og svalegangene er der indrettet med robuste materialer, der forbedrer akustikken og dermed mulighederne for ophold. På svalegangene er der skabt en fin rytme i glasværnenes forløb, der indbyder til en pause og måske en snak med naboen.
De inddækkede altaner, fremspring i facaden og flotte materialer giver et helt nyt facadeudtryk til Løvvangen. Men den omfattende renovering har også haft til sigte at skabe et bedre socialt liv og større tilgængelighed og mangfoldighed. De grønne områder mellem boligerne får også et tilsvarende løft og nye stier er dannet for at binde området bedre sammen. Omkring et torv, der indbyder til fællesaktiviteter, ligger det nye ”Kvarterets Hus”, velfærdsbygninger og et garageanlæg. Kvarterets Hus danner ramme for caféen, kursuslokaler og en boligsocial indsatsgruppe. Kvarterets hus er, modsat boligerne, opført med træbeklædning, der giver en hel anden stemning og tydeliggør bygningens selvstændighed.

Parter bag projektet

Bygherre: Sundby-Hvorup Boligselskab (afd 12) Totalrådgiver/arkitekt: Kærsgaard & Andersen A/S Landskab: Bascon Ingeniør: COWI Entreprenør: Jorton, Toppenberg, MT Højgaard, Poul Erik Nielsen, D-Tek, Arne Andersen, Carsten Sørensen

Yderligere information om projektet

http://renovering-afd12.dk/velkommen

Sted

Nørresundby

Realiseret

2013

Indstillingsår

2015

Anvendelse

Bolig

Areal