KROGERUP HØJSKOLE

HERREGÅRDEN FINDER HJEM

Se mere

KROGERUP HØJSKOLE

HERREGÅRDEN FINDER HJEM

Læs projektets egen beskrivelse

Nogle kommer på Krogerup Højskole for at dyrke en interesse, andre for at få redskaber til at ændre verden, eller for at blive klogere på sig selv. Det eneste skolen forlanger, er engagement, nysgerrighed og åbenhed.

Gennem hele processen har vi set grundigt på den bygning, vi har haft mellem hænderne. Vi har iagttaget skjulte spor, der har afsløret tidens transformationer, udbygninger og ændringer, og har lært af disse, for at genskabe Krogerup i en restaureringsproces, inspireret af den særlige ånd på stedet.

Krogerup er oprindeligt opført som herregård med de funktioner en sådan skulle have i samtiden. Som bolig til en familie og som samlende repræsentativ magtbase for praktiske og administrative funktioner i et større lokalområde.

Krogerup Højskole står i dag som et eksempel på, at en bygning optimalt kan gennemgå flere liv. Selvom bygningen ikke længere repræsenterer sit oprindelige formål, viser renoveringen, hvordan dens identitet kan bevares – med en anden funktion.

ERIK Arkitekter har som totalrådgiver sammen med dygtige underrådgivere og fagentreprenører gennem en længere årrække (2015 – 2022) istandsat og transformeret (blandt andet) hovedbygningen – både indvendigt og udvendigt. Den udvendige istandsættelse af tag og fag (ydermure) afsluttede opgaven.

År nul
I 1946 bliver Krogerup til højskole. Fra begyndelsen og i årtierne frem til nu, indtager man efter bedste evne de højloftede og meget forfaldne rum til undervisning og administration. I de første år, er det som at presse foden i en støvle, der har ligget ubrugt i en kælder i lang tid. Bygningerne er forfaldne og der er materialeknaphed i efterkrigstiden.

Der er ikke råd til at gøre meget, møbleringen er klunset og som sammenbragte børn i en ny familie kæmper Krogerups lærere og ansatte sammen med engagerede elever om at opbygge højskolens ånd. Man indtager rummene, og får langsomt gjort herregårdssalonernes patinerede patos til demokratiske rum for oplysning. Arkitekt Børge Mogensen er en af kræfterne bag stiftelsen af højskolen. Ved at implementere sit møbeldesign og sans for farver, sætter han et særligt præg på herregårdens sale.

Efterkrigstidens materialeknaphed mærkede mulighederne – og farvetiltagene var dog mere en ”sminke”, end en bygningsbeskyttende renovering. Dog var det helt tydeligt, at Krogerup havde ramt en klar retning, i sin tilegnelse af det gamle herregårdsmiljø.

Nye designtiltag fremhæver de gamle
”Vores tilgang har været at fritskrabe bygningens kvaliteter fra årtiers unødvendige tilføjelser.” Arkitekt Bente Lange.

I den nyligt overståede restaurering, blev vi som rådgiverhold mødt af en hovedbygning, der var sandet til i årtiers ad hoc-tiltag på indretning og tekniske tiltag. Herregårdsarkitekturen var sløret og forfalden og Børge Mogensens dristige tiltag var blevet udvandet, malet over og flyttet rundt på. Belysningens armaturer og rummenes møblering var i bedste fald blevet tilfældig.

Det var tydeligt, at vi havde brug for et prisme at se vores arbejde igennem. Vi kiggede på en samling gamle farvefotos, fra højskolens unge år. Det var det billede, den ånd, parret med en grundig restaurering, vi ville flytte ind i nutiden, men på de sociale og faglige præmisser højskolens elever og ansatte i dag mødes og fordyber sig under.

Den fælles klangbund for hovedbygningens nu nænsomt istandsatte rumforløb, er samspillet mellem farvesætningen, belysningen og møbleringen. Hierarkiet i bearbejdningen tegnes af de primære sale og trapperum, farvesat og belyst sådan at de står markante, men samtidig enkelte i deres design. I dyb respekt for herregårdsarkitekturen, men bearbejdet i en tone, der åbner sindet til fordybelse i samvær med andre.

Vi har valgt ikke at farvesætte alle rum 1:1, men sådan at man oplever en dynamisk helhed, der underbygger flow og rum – inspireret af Børge Mogensens idéer.

Et godt eksempel er hovedtrapperummet. Her er alt træværk slebet og hvidmalet, og vægfladerne er renoveret og behandlet i en mat-grøn nuance, i tråd med de skalaer, Mogensen brugte.

I durchsichten er ophængt en pendel der som en mobile af cirkulære elementer danner et skulpturelt omdrejningspunkt og gør rummet dynamisk. Belysning iscenesætter overalt rummene på en samtidig måde. Belysningen har altid en rumlig rolle. Den markerer en rumlighed eller danner som i trapperummet et omdrejningspunkt. Belysningen er som designobjekt altid tilpasset rummet i sine proportioner. Vi har valgt armaturer, der er nutidige, ligesom det interiør, der kom ind efter 1946 var det i sin tid. Et meget bevist valgt, der kontrasterer og tydeliggør hovedbygningens overflader, stoflighed, og håndværksmæssige bearbejdning.
I dag står hovedbygningen møbleret på ny, udvidet og parret med højskolens samling af klassiske moderne danske stole og borde, man opbyggede i starten af 1960’erne.

Biblioteket var udstyret med en række fine reoler i hårdttræ. Med indlevelse i det oprindelige design, har vi redesignet, ombygget, tilpasset, polstret og farvesat reolerne til multifunktionelle møbler, der er rumdannende og kan bruges til at sidde i. De er flyttet ud på gulvet, sådan at der dannes rum i rummet og bydes op til en langt mere mangfoldig og multifunktionel brug af biblioteket.
Processen med at renovere den smukke, men forfaldne hovedbygning har også været et forløb med at trandencere højskolens tilkæmpede værdier ind i fysiske rammer, hvor disse føles hjemmehørende.

”Krogerup har en flot historie, men det ligger mig meget på sinde at arven hele tiden nyfortolkes og reaktualiseres, så den taler til ungdommen og ind i aktuelle samfundsudfordringer”. Rasmus Meyer, forstander Krogerup Højskole.

Som højskole tjener bygningen som samlingssted for elevernes liv til hverdag, weekend og mærkedage. Her er bibliotek, undervisningslokaler, spisesal og dagligstue. Med plads til fordybelse eller bare være til.

En hovedbygning med vokseværk
Vores restaurering har givet ny viden om hovedbygningen, der er opført i 1772-76 i nyklassicistisk stil. Et detektivarbejde, hvor mange spor er afsløret fra de transformationer, der foregået gennem dens levetid. Da bygningen i 1837 fik hævet sin højde og gik fra en etage og mansard til to reelle etager og tag, blev tagkonstruktionen naturligvis genbrugt – i en tid hvor materialer var kostbare og håndværkertimer billige. Inde på loftet er der tydelige spor efter dette. Det oprindelige mansardtag er tilvirket til den tagform, der kan ses på bygningen i dag.

Bygningens hovedtrappe er samme færd forlænget og tilpasset og viser på den måde en ressourcetilgang, hvor man ikke har ville ofre et smukt stykke håndværk, men har modificeret og genbrugt eksisterende. I 1918 blev bygningen fredet.
Bygningens nuværende fremtoning og ressourcetilgang

Når man kommer til Krogerup i dag, opleves en facade, der nu er nedvasket og kalket hvid, basen rosa. Der er i renoveringen af mur-og malerarbejdet anvendt kalkfarver og kalkbaseret mørtel. I snedkerarbejdet – på bl.a. vinduerne – er brugt langsomt groende træ, der svarer til husets oprindelige. Mange års ”spindelvæv” af elinstallationer er fjernet og nye lagt ind i en respektfuld tilpasning. Parketgulve er kommet til syne – blotlagt under væg til væg-tæpper. Vi har ”luset” i gulvet – kun skiftet træ, der hvor behovet var. Inspireret af stedets mangeårige lærdom om at beholde det der er!

På taget er der lagt nye håndstrøgne, sortglaserede tegl fra Sæby Teglværk, der er formgivet som tagets oprindelige, der var tærede.
I rådgivningsprocessen, har vi valgt denne løsning for at beskytte bygningen og tagkonstruktionen mod råd. Meget af den oprindelige tagopbygning står stærkt, og kun et begrænset antal dragere og bjælker har skullet udskiftes. Det giver vi videre til fremtiden.
Flertallet af nedtagne tagsten er sendt til genbrug gennem en professionel leverandør.

Vinduerne er nænsomt istandsat og behandlet med linolie. Alt sammen ressourcetiltag, der kan holde i mange år fremefter. Tilgangen er konsekvent at anvende håndværksmetoder og byggematerialer, der er hjemmehørende med den eksisterende bygning.

Eksempelværdi
Vi har påtaget os en ansvarsfuld restaurering af en fredet bygning. I tæt samarbejde med bygherre og brugere, har vi skrabet fri, og i processen accentueret bygningens arkitektur, for at kunne kuratere en bygningens ånd ud fra de spor, der gemmer sig i den. Vi har været meget distinkte på at bruge tidligere tiders designvalg til at forstærke nutidens anvendelse.

Blik for brugerne

Rådgiverholdet har haft et særligt blik for højskolens elever. Vi har nyfortolket den hidtidige brug af højskolens rum og møbler - og redesignet indretning og møblement. Dette i levende samklang med Børge Mogensens oprindelige design. (Se beskrivelse under punkt 2.)

Eksempelværdi

Vi har brugt en meget bevist metode i renoveringen. Vi har brugt tilgangen om at "skrabe væk" - og i dette arbejde, har fundet det primære lag, der har hjulpet os til at finde det design-fundament, renoveringen hviler på. (Se beskrivelse under punkt 2.)

Solidt samarbejde

Vi har i høj grad trukket på en tværfaglig viden i temaet. Både på rådgiver- og entreprenørsiden. Holdet er bredt sammensat og dækker både restaureringskompetencer, viden om traditionelle materialer og håndværk. Samtidig har vi bragt rådgivere ind, der er ledende på farvesætning og belysning, sådan at restaureringen kan stå i "nyt lys" og med en nyfortolket farve-klangbund. (Se beskrivelse under punkt 2.)

Faglig kvalitet

Den samlede renovering er projekteret og udført med traditionelle materialer. Vi har brugt et meget bredt entreprenørhold - bl.a. med et stukatørfirma. Vi har renset bygningen for senere tilkomne materialer og udelukkende brugt hjemmehørende som kalkbaseret mørtel og langsomt groende træ. (Se beskrivelse under punkt 2.)

Levende bygningskultur

Vi har været meget beviste om at bygningen ikke har det formål, den er opført til (herregård). Den har siden 1946 været højskole. Derfor har vi i processen bestræbet os på at genføde rammerne for højskolen nutidigt, men med designparametre, der stammer tilbage fra højskolens unge år - og de idéer Børge Mogensen bragte ind. (Se beskrivelse under punkt 2.)

Parter bag projektet

Bygherre: Krogerup Højskole
Totalrådgiver: ERIK arkitekter A/S
Arkitekt - farvesætning Bente Lange Arkitekter
Lysdesign: Marianne Tuxen / Tuxen Design
Statikingeniør: Barion Rådgivende Ingeniører ApS
Elingeniør: Sydkysten – El A/S
Akustik: Carl Nielsen Akustikpuds ApS
Stukkatør: Rubin Stuk & Søn ApS
Entreprenør på tag og ydervægge: Byens A/S
Maler: Krogerups Højskoles egen malermester