Kompagnistræde 2
Læs projektets egen beskrivelse
Kompagnistræde 2 er beliggende centralt i Viborgs middelalderbykerne omkring Domkirken og Nytorv – og direkte i den smukke Latinerhave, der er anlagt i 1700-tallet. Ejendommen er i 1883 opført som gymnastiksal til Viborg Latinskole. Viborg Kommune var ejer fra 1926 til 1.12.2011, hvor bygherre købte bygningen. Renoveringen blev igangsat den 1.3.2012, og første indflytning den 1.8.2012. Projektforløbet var kendetegnet ved et intenst og konstruktivt samarbejde mellem bygherre, arkitekt, håndværkerne, Viborg Kommune og lejerne som de kommende brugere.
Renoveringen er defineret ud fra et arkitektonisk greb der sikre, at bygningens historiske fortælleværdi kan spejles direkte i indretningen, såvel gennem detaljeløsningernes enkelhed og originalitet som i de anvendte materialers art og karakter. Den transparente rumoplevelse på etagerne opnås ved en udstrakt anvendelse af glas i etableringen af kontorlokalerne, der blev mulig gennem et tæt samarbejde med Viborg Kommune omkring krav til brand og flugtveje.
Parter bag projektet
Bygherre: Ole Philipsen, Rødkærsbro.
Arkitekt: Kjeld Bisgaard Jensen, arkitekt maa, Viborg.
Hovedentreprenør: KIC Tømrer & Snedker A/S
Kommune: Viborg Kommune, Teknik & Miljø
Lejere/brugere: WON WON, Method & Madness Architects, Svend Døssing m. fl.
Sted
Kompagnistræde 2
8800 Viborg