fbpx

Kajen

Transformation af Fisketorvets madhjørne til ny ekstrovert dining-destination

Se mere

Kajen

Transformation af Fisketorvets madhjørne til ny ekstrovert dining-destination

Læs projektets egen beskrivelse

Med Kajen tager Fisketorvet et stort skridt mod en bredere integration med byen. Det nye ’dining’-område repræsenterer en gentænkning af shoppingcentret som en del af en større vision om at åbne Fisketorvet mod det urbane miljø og skabe en levende destination for både københavnere og besøgende.

Da Fisketorvet åbnede i 2000, lå det på kanten af byen og slog en foreløbige krølle på udviklingen af Kalvebod Brygge. Som et barn af sin tid manifesterede Fisketorvet sig som et klassisk shoppingcenter – en enkeltstående og lukket bygningskrop beliggende i mødet mellem byen og de industrielle havnearealer mod syd. Siden er København vokset omkring og Fisketorvet, der i dag fremstår introvert i et ellers dynamiske knudepunkt mellem centrum og de nye bolig- og erhvervsområder i Sydhavn. Med byens puls på den ene side og havnens rekreative kvaliteter på den anden, har Fisketorvet gentænkt sin rolle i en ny urban kontekst, ændrede forbrugsmønstre og en voksende oplevelsesøkonomi.

Kajen er en nøglebrik i denne transformation. Beliggende i Fisketorvets sydøstlige hjørne, der også tidligere har fungeret som madhjørne, har stedet nu undergået en omfattende transformation der imødekommer en ny ressourcestærk brugerskare. Hvor spisestederne tidligere var orienteret mod centrets indre, åbner Kajen sig mod byen og havnen og skaber en ny destination, hvor livskvalitet, mobilitet og rekreation smelter sammen. Transformationen omfatter ikke kun bygningens struktur og facade, men nytænker det gastronomiske koncept, hvor brugervenlighed, design og materialer af høj kvalitet er i fokus. Med et bredt udvalg af smagsoplevelser for enhver forbinder Kajen shopping, gastronomi og byliv i et åbent og levende miljø.

Kajen er det første af flere initiativer, der skal redefinere Fisketorvet og det omkringliggende område. Ambitionen er at skabe en ekstrovert og inviterende bydestination, hvor arkitekturen aktivt interagerer med byen og bliver en katalysator for byliv i området.

Blik for brugerne

Kajens brugere har været tænkt ind fra start. Fra ankomsten via byen, eller centrets indre, til bevægelse op igennem Kajens 3 plan, har fokus på brugeroplevelsen været central. Dette afspejles i alt fra den transparente facade, hvor liv og lys strømmer ud, til valget af materialer af høj kvalitet, interiør, wayfinding, akustik og sanitære forhold. Kajen udfolder sig som et sammenhængende ’foodcourt ’-koncept på tværs af bygningens tre etager, der visuelt og fysisk bindes sammen af det centrale atrium, balkoner og rulletrapper. Specialdesignede loftslamper iscenesætter Kajen i et varmt og imødekommende lys og fungerer samtidig som et letgenkendeligt ’wayfinding’-element. Hver etage byder på hver sin oplevelse – stuen har karakter af et urbant overdækket marked med madboder. Det er et dynamisk og sansemæssigt stimulerende rum, hvor mindre zoner med borde og stole inviterer til ophold og uformelle møder. Kajen er også et transitrum, hvor man kan købe mad ’on-the-go’, og de rå, specialdesignede stålelementer, terrazzogulve og et stort ur er en reference til en travl togstation, hvor folk kommer og går og opholder sig i kortere eller længere tidsrum.

På 1. sal er der et udvalg af kendte restaurantkæder og et stort ’co-working space’ med udsigt over havnen, mens 2. sal byder på et afdæmpet og eksklusivt udvalg af unikke restaurantoplevelser.

Ved at tilbyde et bredt udvalg af spisemuligheder af forskellig karakter er der plads til både børnefamilier og unge mennesker, voksne og ældre, forretningsmiddage og sociale arrangementer for både store og små grupper. Tagterrassen på 3. med panoramaudsigt over Inderhavnen er offentligt tilgængelig året rundt og benyttes blandt andet af lokalmiljøets børnehaver, da det er tilladt selv at medbringe mad og drikke.

Inspirerende ressourcetiltag

I transformationen af Fisketorvet har bevaring af bygningens bærende konstruktioner været et centralt greb for at minimere ressourceforbrug og sikre en bæredygtig udvikling. I stedet for at rive ned og bygge nyt er de eksisterende konstruktioner genbrugt, mens nye etagedæk er blevet tilført. Dette har været en konstruktionsmæssig udfordring, hvor detaljeløsninger skulle være robuste nok til at håndtere store afvigelser i den eksisterende bygningsmasse.

For at sikre en effektiv og præcis proces blev store dele af bygningen scannet tidligt i projekteringen. Dette gav mulighed for løbende tilpasninger og reducerede risikoen for fejl og ressourcespild undervejs. Transformation af en eksisterende bygning kræver en høj grad af fleksibilitet, og en væsentlig del af projektet har derfor handlet om at være løsningsorienteret på byggepladsen. Alle aktører – bygherre, arkitekter, ingeniører, entreprenører og underentreprenører – arbejdede tæt sammen for at tackle udfordringer i fællesskab og sikre, at ressourcer blev anvendt optimalt.

Bevarelsen af de bærende konstruktioner er en af de mest ressourcebesparende beslutninger i projektet. Det er her, den største klimagevinst ligger, da genbrug af store konstruktionselementer reducerer behovet for nye materialer og den miljøbelastning, der følger med nedrivning og nybyggeri. Ved at arbejde med transformation frem for nybyg sikrer projektet, at den eksisterende bygningsmasse udnyttes fuldt ud, hvilket er en central del af en bæredygtig bygningskultur.

Eksempelværdi

Transformationen af Fisketorvets madhjørne til en ny ’dining’-destination er et stærkt eksempel på, hvordan man kan gentænke shoppingcentrets rolle i byen. Traditionelt set er denne bygningstypologi introvert og afskærmet fra sine omgivelser, men Kajen bryder med denne forestilling ved at åbne sig mod det omkringliggende miljø.

Et centralt greb i transformationen er fleksibiliteten i de nye madboder i stueplan, som i sommerhalvåret kan åbnes direkte mod byen. Dette gør det muligt for forbipasserende, badegæster fra Havnebadet og øvrige brugere af byrummet at benytte sig af Kajens madudbud uden nødvendigvis at skulle bevæge sig indenfor. Herved bliver shoppingcentret ikke kun et indkøbssted, men en integreret del af det offentlige byliv.

Kajen viser, hvordan eksisterende bygninger kan re-aktualiseres og genanvendes – selv dem, der ikke traditionelt anses for at have høj bevaringsværdi. Hvis vi vil mindske byggeriets CO2-aftryk, må vi tage ansvar for hele vores byggede miljø. Det gælder især de anonyme, hverdagsagtige bygninger, der udgør størstedelen af bybilledet. Ved at transformere dem og fastholde deres relevans undgår vi unødvendigt ressourcespild og bevarer det eksisterende frem for at rive ned og bygge nyt. Projektet demonstrerer, at transformation kan være en bæredygtig og strategisk tilgang til at forlænge levetiden på en bygning, samtidig med at den tilpasses nye behov. Dette gør Fisketorvet til et inspirerende eksempel på, hvordan man kan gentænke store kommercielle bygningsstrukturer og skabe mere åbne, inviterende og inkluderende byrum.

Solidt samarbejde

Transformationen af Fisketorvet er resultatet af et tæt og tværfagligt samarbejde mellem bygherre, rådgivere, entreprenører, myndigheder og håndværkere. Projektet har krævet en løbende og åben dialog, hvor vidensdeling og fælles problemløsning har været afgørende for at skabe en velfungerende og bæredygtig løsning.

Samarbejdet med myndighederne har spillet en central rolle, især i forhold til at sikre, at projektet indskriver sig naturligt i byens udvikling. Fisketorvet er ikke længere placeret i udkanten af byen, men en integreret del af det centrale København. Med sin placering ud til kanalen og det kommende badeområde har det været afgørende at tænke bygningen ind i det omkringliggende byrum og skabe sammenhæng mellem arkitektur, funktion og byliv.

Også samarbejdet med entreprenører og håndværkere har været kendetegnet ved en stærk og iterativ proces, hvor løsninger er blevet udviklet i fællesskab. Et eksempel er arbejdet med gelænderne, hvor tæt dialog mellem arkitekter, smede og entreprenører har sikret, at design, funktionalitet og håndværksmæssig kvalitet gik op i en højere enhed. Fra de første skitser til den endelige udførelse har håndværkernes faglige input været en integreret del af processen, hvilket har resulteret i en løsning, der både er æstetisk og robust.

Den tætte koordinering mellem alle aktører i projektet har været afgørende for dets succes. Ved at arbejde tværfagligt og skabe en åben, vedvarende dialog er der opnået et stærkt, fælles ejerskab til projektet – en tilgang, der har sikret en smidig proces og et vellykket resultat.

Faglig kvalitet

Designet er skabt med udgangspunkt i den eksisterende konstruktion. De oprindelige betonelementer blev bevaret, da de spiller en central rolle i projektets identitet og dets balance mellem det rå og det raffinerede. For at fremhæve materialets naturlige skønhed blev elementerne nænsomt behandlet, hvor forskellige metoder blev testet. De fleste blev sandblæst, mens enkelte blev forstærket for at sikre både æstetik og holdbarhed. I samarbejdet med entreprenørerne og underentreprenørerne var der en gylden mulighed for at samskabe forskellige tekniske løsninger, der resulterede i en smuk æstetik samtidig med, at der var fokus på funktionalitet og brugervenlighed. I og med, at det var et transformationsprojekt, var der fra start intentioner om at være tæt på håndværket og materialiteterne med afsæt i tæt samarbejde på tværs af fagligheder.

Levende bygningskultur

Fisketorvet, som Kajen er en del af, repræsenterer en bygningstype, der af mange slet ikke opfattes som ”bygningskultur”. Med sine 25 år er bygningen stadig ung sammenlignet med mange andre i Danmark. Men i takt med, at København i samme periode har udviklet sig hastigt – særligt langs havnen, hvor bolig- og erhvervsbyggerier samt nye byrum er skudt op – besluttede Fisketorvet sig for at gentænke sin rolle i byen for at kunne imødekomme nye behov og bidrage positivt til lokalområdet.

Kajen er første skridt i en større transformation, hvor Fisketorvet genopfinder sig selv med respekt for sin oprindelige arkitektur og stedets særlige identitet. Renoveringen handler ikke blot om at modernisere, men om at give bygningen nyt liv og en stærkere relation til både dens brugere og det omkringliggende bymiljø. Hvor centret tidligere lukkede sig om sig selv, skabes der nu en aktiv forbindelse mellem inde og ude. Den nye facade åbner sig op, skaber transparens og inviterer byen indenfor, mens de omkringliggende udearealer er blevet bearbejdet for at danne en naturlig overgang mellem bygning, havnefront og nærliggende byrum.

Transformationen styrker livet i bygningen ved at skabe nye oplevelser og funktioner, der gør den til mere end blot et shoppingcenter. En væsentlig del af projektet har været at skabe et levende byrum med varierede opholdsmuligheder, en ny tagterrasse og et udvidet gastronomisk udbud, som understøtter ophold og samvær. Dermed fungerer Fisketorvet nu som et dynamisk byrum, hvor mennesker mødes, opholder sig og bruger byen på nye måder.

Samtidig er projektet forankret i en bæredygtig tilgang til byudvikling. Bygningen er en ressource, og i stedet for at rive ned og bygge nyt har transformationen sikret, at de eksisterende arkitektoniske kvaliteter bevares og aktiveres på ny. Omgivelserne er tænkt ind i renoveringen, så Fisketorvet nu spiller en mere aktiv rolle i kvarterets udvikling. Gennem denne fornyelse styrkes bygningens relation til byen, og stedet får en ny betydning i Københavns arkitektoniske fortælling – ikke som en lukket monolit, men som en integreret del af en levende og dynamisk bygningskultur, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen.

Parter bag projektet

Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen
Landskabsarkitekt: SLA
Ingeniør: Artelia
Bygherre: Unibail-Rodamco-Westfield

Yderligere information om projektet

https://www.shl.dk/work/kajen-fisketorvets-new-food-court

Sted

Kalvebod Brygge 59
1561 København

Fotos: Jack Dempster, Schmidt Hammer Lassen (SHL), Vismo

Realiseret

2024

Indstillingsår

2025

Anvendelse

Øvrige

Areal

5.001-20.000 m²