Isagervej
Læs projektets egen beskrivelse
Isagervejs tre-etagers byggeri ligger tæt på kirken, kun en kilometer fra centrum. Afdelingen ligger i et roligt kvarter og omkranses af et mindre grønt areal med legepladser. Byggeriet, der er fra 1975 og 1980, gennemgik i 2010-2011 en gennemgribende renovering, hvor badeværelser, køkkener, rør og facader har fået et markant ansigtsløft, så lejemålene nu lever op til tidens krav og standarder. Udvendigt er hele facaden blevet ændret med blandt andet nye glaspartier og vinduer fra Ideal combi, efterisolering af facader og gavle, samt ny teglbeklædning. Facaderenoveringen medførte aflukkede altaner, hvilket har givet beboerne større rumudnyttelse og bedre mulighed for helårsbrug. Herudover er der blevet foretaget betonrenovering af alle sokler og kældervægge, renovering af kloaksystemet samt efterisolering af tagene, som også er blevet opgraderet med solfanger, der producerer varmt vand til beboerne. Afdelingens lejligheder er med renoveringen ført up-to-date, mens hele bebyggelsen fremstår moderne og med fokus på energibæredygtighed.
http://www.oestjyskbolig.dk/Afd.-78—Isagervej-1605.aspx
Parter bag projektet
Bygherre: Ry Andelsboligforening / Østjysk Bolig
Ingeniør/totalrådgiver: Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S
Arkitekt/ Projektrådgiver: Arkitektfirma Poulsen og Partnere A/S
Sted
Isagervej 21 -23
8680 Ry