Læs projektets egen beskrivelse

I Bagenkop, på sydspidsen af Langeland, findes professionelle fiskere som er i erhvervet på trettende generation og små enmandskuttere langs molerne til bi-erhverv- og fritidsfiskerne. Men tiderne og havmiljøet har ændret sig og fiskeriaktiviteterne i Bagenkop er i tilbagegang. Nu om dage domineres havnen mere og mere af besøgende sejlbåde, sommerhusfolket, stranden af kitesurfere, kajakroere og det badende folk.

Flere og flere af fiskergarnhusene på havnen står ubenyttede hen og mange er ikke indrettet med moderne fiskeri for øje. De hyggelige, små garnhuse er dog stærke repræsentanter for den maritime kulturarv og de vejer tungt i Bagenkoppernes fiskerDNA. Det er også tydeligt at mærke på besøgende og turister at det unikke garnhusområde, med sine særprægede stræder og forskellige små bygninger, giver masser af stemning. I det hele taget er området med fiskerhusene ét stærkt karaktertræk ved Bagenkop Havn og noget som bør bevares for eftertiden.

I denne totalrenovering blev det derfor besluttet at tilførte materialer skulle have et maritimt udtryk, som både passer til huset og til dets placering midt i det industrielle havnemiljø – det være sig inde eller ude. Udenfor er det kommet til udtryk i gedigne materialer på terrassen som hårdt træ, galvaniseret jern og sejlmateriale, som alle traditionelt set har været brugt i den maritime industri og som kan modstå vind og vejr på så udsat et sted. Indenfor er den rå, men hyggelige indretning en blanding genbrugte materialer fra havnen og nye. Caféens bar er lavet i rustfrit stål, som den type man ville kunne filettere fisk på – en hilsen til den gamle filetfabrik som også har en plads på havnen. Fra loft og vægge strømmer lys fra renoverede industrilamper fra det maritime miljø.

Blik for brugerne

RUM SØ blev skabt med et ønske om at det kunne blive et samlingsted for lokale, sommerhusejere og turister i alle aldre, kørestolsbrugere såvel som gående - og det er det i den grad blevet. Stedets størrelse indenfor gør, at stemningen er intim og at der ofte opstår samtaler bordene imellem. I hverdagene er huset åbent som café, hvor man kan få et tiltrængt pitstop efter sejlturen, vandreturen, kitesurfingen eller hvor man mødes for at nyde lidt til ganen med venner og veninder. Bygningen fungererer også som kulturhus hvor der afholdes koncerter, fællessang og foredrag og som et sted man kan booke til møder, foreningsaktiviteter eller f.eks strikkeaftener.

Inspirerende ressourcetiltag

Indenfor er borde og bænke produceret af gamle, massive stilladsbrædder fra beddingsområdet, hvor fiskerne igennem årtier har trukket deres kuttere op for at rengøre, reparere og male dem. Brædderne er skåret op og limet sammen på ny til borde og bænke. De er blevet slebet og lakeret otte gange med skibslak for holdbarhed, men bærer stadig mærkerne fra fiskernes maling og værktøj.
Huset er også indrettet som en hyldest til havet og heri genbruges antikt fiskeudstyr, som vises frem side om side om side med moderne kunst.
Langs gavlen på terrassen finder man også en gedigen bænk i eg som er lavet af genbrugt havnebolværk fra Bagenkop Havn.

Eksempelværdi

Renoveringen af det tidligere fiskergarnhus på blot 38m2 med fire rå vægge, uden vand og varme til café og kulturhus kan tjene til inspiration både igennem sin funktion og indretning for de som står med få kvadratmeter, men med store drømme og for de som kan se muligheder i at ændre anvendelse af bygninger i områder som traditionelt set har været bundet til særlige erhverv. Det sidste er en problemstilling man ser i mange fiskerihavne, hvor det er vigtig at bevare de bygninger som er, men at finde nye brugsmuligheder for dem, så havnene ikke mister identitet, men rettere bygger videre på sine oprindelige historier under nye former.

Solidt samarbejde

Den største udfordring ved dette projekt har været at skulle skabe mange faciliteter på begrænset plads. Det har krævet tæt samarbejde og koordination mellem alle involverede - fra bygherres vision, til arkitektens tegning, den byggesagkyndiges ekspertviden om brandregler og byggereglementer over alle håndværkerdisciplinernes involvering til endeligt resultat. Hertil kommer Langeland Kommunes, Fjernvarmeandelsværket og vandforsyningens villighed til at se på hvordan tekniske udfordringer kunne løses på de mest praktiske og økonomisk fordelagtige måder. Et konkret eksempel på det sidste er ledningsføringen af vand og kloak som i stedet for en meget længere og langt mere omkostningstung rørføring, på baggrund af grundig research af kommune og vandforsyning nu er sammenlagt i et spildevandslaug med en nabobygning.

Faglig kvalitet

Fiskerhuset blev oprindeligt bygget af to fiskere, Herman Thedorsen og Hans Egmose, i 1940 som delte det op i to rum til deres fiskeriudstyr. Derfor har der altid været to indgangsdøre til de to rum på samme væg udefra. Både Hans’ og Hermans indgange er bevarede for at holde fast i deres historier og husets oprindelige funktion, men er nu glasdøre for at skabe mere lys og åbenhed. Husets udtryk er også bevaret i dets generelle form: slidte og hullede betontagsten er udskiftet med rødt tegl, som ligesom de oprindelige sten er muret ind i gavlene og i tagryggen. Husets gavlvindue ud mod havnen er skiftet ud med et nyt i samme stil med sprosser og har fået selskab af to andre - et på hvér side for at skabe mere lys og åbenhed også på den side af huset. Både døre, vinduer og terrassegulv er skabt af certificeret mahogni, da det i høj grad er et materiale som er blevet anvendt i maritime sammenhænge og fordi det er det mest bæredygtige over tid. Det maritime udtryk fortsætter i terrasseafskærmningen, som er syet i et råhvidt sejlmateriale af en lokal sejlmager.

Levende bygningskultur

Renoveringen af et forfaldent fiskerhus til en café og et kulturhus af denne art på en erhvervshavn med dalende fiskeriaktiviteter, gør en stor forskel for lokalområdet på flere måder. Huset har inspireret andre til at igangsætte renoveringsprojekter af omkringliggende fiskerhuse. Hermed får havnen nyt liv, lokalområdet et løft og de renoverede fiskerhuse repræsenterer nu den maritime kulturarv. Det er vigtigt, fordi lignende fiskerhuskvarterer er forsvundet på mange andre havne, da de små privatejede bygninger ofte ligger på kommunal lejegrund og derfor har måttet vige for nybyggerier, hvis de forfalder og står ubenyttede hen. Det unikke bagenkopske fiskerhuskvarter skaber nu hygge og oplevelser. Beboere, turister og sommerhusejere har igennem RUM SØ fået et tværkulturelt mødested som også kan være med til gøre området endnu mere tiltrækkende for tilflyttere.

Parter bag projektet

Bygherre: Cecilia Vanman
Arkitekt: Melissa Clark Nielsen
Byggerådgiver Peter Skov
Murermester Palle Gotfredsen
JTS Jørgen’s Tømrer og Snedkerforretning
Kleinsmed Dania Servicecenter
Sejlmager Søren Jansen
Kloakmester Frode Hansen F.H. Multiservice
Tullebølle VVS & Blik
Autoriseret el-installatør Jesper Lentz
Skøtts Bygningssnedkeri

Yderligere information om projektet

https://www.rumsoe.com/

Sted

Værftsvej 7
5935 Bagenkop