Fjordbakken
Lys og moderne patriciervilla ved vandet
Fjordbakken
Lys og moderne patriciervilla ved vandet
Læs projektets egen beskrivelse
Boligen bliver under ombygningen forvandlet til en klassisk patriciervilla med hvidpudsede ydermure, sort tegltag samt opsprossede vinduer. Tagrender og nedløb udføres i zink, som understreger forvandlingens stilrene og moderne udtryk.
Ombygningen indebærer en udvidelse af tagetagen, så den fremstår mere åben, rummelig og lys. Entreen etableres som et dobbelthøjt rum, med kig til opholdsstue og have på modsatte side. Udover den øgede rummelighed, skaber dette en forbindelse mellem de to etager. Opholdsstuen og køkken-alrummet er forbundet.
Der etableres en sydvendt terrasse, hvorfra bygherre kan nyde udsigten ned til vandet. Førstesalen rummer tre soveværelser, badeværelse og stort åbent multirum.
Tagfladen hæves under ombygningen, som en del af efterisoleringen. Boligens samlede højde højnes således og der etableres en sydvendt kvist for indvendigt at skabe rummelighed samt udvendigt bryde tagfladen og facaden.
Blik for brugerne
Mere plads og øget trivsel. Funktionalitet og flow er optimeret, så bygherrens oplevelse af hjemmet er fuldstændig forvandlet. Udvendigt har byggeriet gennemgået en total transformation, og boligen har fået et nyt, harmonisk udtryk, der smelter naturligt sammen med den omkringliggende kontekst – en naturskøn beliggenhed ud til vandet.
"Da vi købte vores hus på en drømmegrund, ønskede vi professionel hjælp til en omfattende renovering. Valget faldt på Lundhilds Tegnestue, hvor Steen Lundhild tålmodigt og inspirerende guidede os gennem hele processen. En proces, vi hverken har fortrudt eller kunne have undværet," fortæller bygherren.
Nye, store vinduer lukker en strøm af naturligt lys ind og skaber optimale lysforhold i hele boligen, hvilket forstærker rummets åbenhed og atmosfære.
Eksempelværdi
Den dobbelthøje hall.
Facaden ved ankomst.
Multirummet på 1. sal, når man når toppen af trappen.
Køkkenet, leveret af FEINHAUS.
Materialevalget, herunder døren fra Vahle.
Disse elementer har vakt stor interesse, og vi har modtaget et væld af henvendelser omkring dem. Samtidig oplever vi en stigende efterspørgsel på transformationer af eksisterende boliger, hvor flere ønsker en klassisk og tidsløs æstetik. Mange refererer specifikt til dette projekt, som de har opdaget via vores sociale medier. Det er derfor vores klare opfattelse, at projektet fungerer som en betydelig inspirationskilde for andre.
Solidt samarbejde
Vi har haft en ekstraordinært godt samarbejde til den yderst glade bygherrer og ikke mindst de eksterne leverandører til projektet.
Faglig kvalitet
Vi sidder et team af bygningskonstruktører og arkitekter, hvoraf flere har håndværksmæssig baggrund. Den faglige kvalitet er derfor i top, og det omtalte byggeri er tilmed opført ud fra en professionelt rådgivning både ift. hvilke muligheder eksisterende forhold måtte have, men tilmed også særligt ift. materialevalg.
Parter bag projektet
Lundhilds Tegnestue
Yderligere information om projektet
https://lundhild.dk/c/projekter/fjordbakken
Sted
Fjordbakken 8
8700 Horsens