FÆLLESHUSET i Det Grønne Plus
Transformation af gymnastiksale og omklædningsrum samt udearealer til Danmarks flotteste Fælleshus.
FÆLLESHUSET i Det Grønne Plus
Transformation af gymnastiksale og omklædningsrum samt udearealer til Danmarks flotteste Fælleshus.
Læs projektets egen beskrivelse
I 2021 stod den nybyggede skole Artium færdig til indflytning.
Den gamle skole – Præstelundskolen – Brandes store midtbyskole stod for nedrivning p.g.a. skimmelsvamp.
Afdelingen med gymnastiksalene var dog ikke angrebet af svamp, og de tre bygherrer besluttede, at disse lokaler skulle danne rammen om Danmarks flotteste Fælleshus. Et fælleshus for 137 boenheder, der inden udgangen af 2026 vil skyde op i form af rækkehuse, toetagers karreer med lejligheder samt punkthuse med lejligheder og penthouselejligheder.
Boenhederne bygges af JCN, mens man har entreret med et lokalt arkitektfirma, DOMO, og lokale håndværkere til udførelsen af FÆLLESHUSET. Dette valg er truffet for at skaffe ejerskab til projektet, og for at have arkitekt og håndværkere tæt på, når der løbende skulle reguleres og kreative tiltag skulle drøftes og implementeres.
Endnu en komponent er føjet til rækken at byudviklingsprojekter, der ud over Det Grønne Plus med FÆLLESHUSET pt. bl.a. omfatter: Gennembruddet, Slugten, Hedelunden, Christiansminde og Hyvildvej Syd.
Bygherrerne var enige om at etablere FÆLLESHUSET som det første i Det Grønne Plus, så byen, og de kommende beboere i projektet, kunne lære stedet at kende. FÆLLESHUSET rummer multifunktionelle aktivitetslokaler og et stort centralt opholdsrum samt et kæmpe fælles udeareal, der rummer legeplads, højbede og rindende vand i form af åløb og søer og meget mere.
Gennem transformationen af bygningen stod det mere og mere klart, at projektet kom til at hvile på; bæredygtighed, energioptimering, genbrug og samskabelse.
I Det Grønne Plus arbejdes der med fokus på bæredygtighed i mange former. Boligkvarteret skal være grønt og har i høj grad fokus på klimatilpasning. Der arbejdes også mod social- og processuel bæredygtighed i form af bl.a. det varierede boligudbud og FÆLLESHUSETs mange aktivitetstilbud. Dette vil skabe en mangfoldig beboergruppe og forebygge ensomhed.
Gennem et fremragende samarbejde mellem bygherrer, arkitekt og nedrivningsfirmaet, var det muligt at redde rigtig mange materialer og indbo fra de gamle skolebygninger.
Meget tidligt i processen blev der etableret en gruppe bestående af kommende beboere, der er et rådgivende organ, der gennem hele forløbet sparer med bygherrerne.
Foreninger, frivillige, ældresagen og børnegrupper har løbende været inviteret ind, når der har været egnede opgaver.
Man ønskede at værne om og bevare bygningens historiske charme og derved værne om en bid af Brandes skolehistorie. Mange tidligere elever og personale har besøgt FÆLLESHUSET og været benovet over alle de detaljer, de kan nikke genkendende til fra deres gamle skole eller arbejdsplads.
Man har således søgt at sikre spor og elementer af bygningens tidligere funktioner. Dette gælder bl.a. bygningens oprindelige fritlagte spær, der for øvrigt er forstærkede med 15 km spærtræ fra den gamle skole. Samtidig er der gjort en indsats for at afdække de oprindelige konstruktioner og lade sporene fra bygningens historie være synlige i bl.a. gulve og vægge, for derigennem at integrere fortællingen om bygningens fortid i dens nye funktion.
Lokalernes navne er hentet fra skoleverdenen og en del af udsmykningen er hentet fra gymnastiksalene og redskabsrum samt den gamle skoles inventar og indbo. Således er gamle store, massive skydedøre savet op og lavet til smukke reoler i fællesrummet og gamle billeder, fra da skolen blev bygget i 1953, pryder en frise i samme rum, gymnastikredskaber pryder i indgangspartiet, hvor også gamle hængsler er blevet et kunstværk (Aksel Kror) i form af en blyant og meget, meget mere.
Mange gule facadesten og røde bagsten er blevet renset. I alt 120.000 stk. Af frivillige og foreninger, der således har tjent en skilling. Af de mange mursten er der brugt 60.000 gule og 10.000 røde i FÆLLESHUSET. De gule er anvendt i stueplan og sikrer bygningerne et solidt og roligt udtryk, mens de røde sten er brugt til at skabe en hyggelig fælles vinkælder. De sidste 50.000 gule sten vil indgå i byggeriet af resten af Det Grønne Plus.
Gymnastiksalenes gulve er bevarede med opstregninger og slid og vidner nu om de mange børnefødder, der gennem årene har løbet, leget og sat spor.
De gule, håndstrøgne sten og de m-formede lister vil blive markante markører i forbindelse med bygningen af de tre delområder med de 137 boenheder.
Listelofterne (15 km) i fællesrummet og aktivitetsrum giver en unik akustik og bryder de store flader på smukkeste vis.
Resttræ er savet op til 200 m² helt unikt gulv på 1. sal. Mere end 150.000 små træstykker er lagt ned i mønstre og figurer. Således ser man Brandes byvåben, en hyldest til Præstelundskolen, en slange, FCM, et lille hus, en høvlebænk. Stumperne er savet op af en frivillig og lagt ned af bl.a. ældresagen, foreningsmedlemmer og børnegrupper. Ideen er fostret af en lokal tømrer/kunstner, der arbejder på projektet som ledende tømrer og idemand (Rune Lyager).
Store limtræsstykker fra den gamle aula er anvendt til konstruktion af en indskudt etage samt et flot udendørs trappeareal, der også kan bruges som siddepladser i.f.m. udendørs forsamlinger og arrangementer.
Fælleskøkkenet rummer plads til 80 spisende gæster og her er bordene lavet af egetræ, der er savet op af store egetræer, der er fældet på matriklen. Bordene er udført af lokal tømrer, Lars Pedersen (Langhår).
Trappebelægning og gelændere. Det lykkedes nedbrydningsfirmaet at sikre så mange skifferplader fra tre trapper på den gamle skole, at der kunne laves en nærmest 1:1 trappe af den gamle hovedtrappe til 1. sal i FÆLLESHUSETs hovedindgangen. Illusionen er fuldendt ved anvendelse af de gamle gelændere og mahognihåndlister.
Målet har været at sikre så mange mahognivinduer som muligt. De bevarede får udskiftet glasset til tidssvarende termoglas. De store vinduespartier medfører en lys og indbydende atmosfære overalt i huset.
For at sikre en moderne brug af bygningen, har det været nødvendigt at indarbejde en række tekniske anlæg som; fuld WIFI dækning, højtaleranlæg, alarmer, sikre udebruser m.v. mod frost, central og decentral styring af lys og elektroniske dørlåse til differentieret brug. Og ikke mindst sikrer et stort indbygget 22 kW solcelleanlæg, en minimering af fællesudgifter til drift af FÆLLESHUSET.
Sociale aktiviteter i FÆLLESHUSET indtil nu:
Løbende orientering bl.a. i Brande Bladet og på hjemmesiden.
Indvielsesfest med mad og drikke.
Åbent hus med mad og drikke.
Ældresagen benytter flittigt bygningens lokaler. Bl.a. har de lavet arrangementer med mere end 120 deltagere.
Flere andre foreninger og firmaer benytter også lokalerne.
Rundvisning. Planlagte og spontane.
Sangaften med mad og drikke.
Nytårskur med sang og taler.
De 1.000 penslers march.
(Mere end 1.000 børn, var en solbeskinnet dag, inviteret til at male Danmarks længste børnekunstværk på et 130 meter langt byggehegn)
Der er således ingen tvivl om, at FÆLLESHUSETs aktiviteter allerede har bidraget væsentligt til sociale og kulturelle aktiviteter i Brande. Transformationen er en fremadrettet proces, der dog først til fulde kan forstås bagudrettet.
Denne ikoniske bygning har fået helt nyt liv i en charmerende, atypisk, robust og indbydende helhed, der oser af historie og kvalitet.
Man har opnået at sikre bygningsarven med nyt indhold for fremtiden og bibeholdt stedets oprindelige DNA.
Et plusformet stisystem i grønne omgivelser og med et flot gennemløb af vand, giver offentlig passage gennem Det Grønne Plus og forbi FÆLLESHUSET. Det ene ben i plusset får direkte kontakt med et rekreativt område, der fører ned i centrum. Et tiltag, som Ikast-Brande kommune står for.
FÆLLESHUSET består nu af;
Gymnastiksal med omklædningsrum, fællesrum (med anretterkøkken, stor pejs, AV-udstyr og klaver), faciliteter til yoga, bibliotek med billard, kontorfaciliteter, konferencerum, ”dameværelse”, ”herreværelse”, træværksted, børnerum, to gæsteværelser til booking, vinkælder, udebruser, fitnessrum, koldtvandsbassin, spabad, sauna, udekøkken og kæmpe fælles terrasse.
Blik for brugerne
De tre bygherrer har alle gået på Præstelundskolen og vil med projektet gerne give noget tilbage til deres by.
Overordnet ønsker de at skabe et sted, hvor der skabes rammer for at gode fællesskaber kan opstå. De ønsker at lave et kvarter, hvor man ikke bliver ensom, og hvor alle generationer og sociale lag kan have et meningsfuldt, aktivt og nærværende liv.
De varierede boligformer med FÆLLESHUSET er med til at styrke dette. Der er tale om 15 rækkevillaer, 28 etagelejligheder, 80 lejligheder og 14 penthouselejligheder.
De store glaspartier i hjertet af FÆLLESHUSET kan åbnes helt op og sikrer masser af dagslys. Det gør at overgangen, i årets måneder og årstider er flydende, og man oplever rummet som stort, lyst og fleksibelt. I årets varme måneder kan der åbnes helt op ud til den store terrasse med udekøkken, åløb, sø, barnestemmer og grøn natur. Netop her går en af akserne i ”plusset”.
Der er således kontakt til naturen, både indenfor og udenfor.
Genbrug af de varme, gule facadesten sikrer en rolig, robust og genkendelig facade. Disse går igen indendørs og man får fornemmelsen af at være både indendørs og udendørs på samme tid.
De genbrugte loftslister sikrer en fantastisk akustik i alle rum.
To gæsteværelser, i FÆLLESHUSET, til booking, bidrager til, at beboerne vælger boliger, der matcher deres umiddelbare behov.
Fælleshuset indbyder til en bred vifte af aktiviteter. Motion i gymnastiksal og fitnessrum, fordybelse på biblioteket, et slag billard, samtaler ved pejsen, vinsmagning i kælderen, husflid i værkstedet, sol på terrassen, børnebørn i legerummet, foredrag og sangaftner i FÆLLESHUSETs hjerterum. Alle forslag til aktiviteter kan og skal tages alvorlige og de fleste kan realiseres.
Inspirerende ressourcetiltag
Kravet om høj æstetik og en omhyggelige tilgang til materialevalg og genanvendelse af enorme mængder byggematerialer har bidraget til at reducere transporttid og affald, men har tillige bidraget til at opretholde en konsekvent linje i bygningens indretning og design.
Brug af lokale håndværkere har endvidere bidraget til øget arbejdsglæde og minimering af unødig transporttid.
Alle den gamle skoles fundamenter 9.000 tons (400 lastbilfulde) er knuste og genanvendt i lokalområdet.
Eksempelværdi
Man har formået at engagere mange frivillige i projektet. Måden at bygge på er ikke billig, men man har formået at kompensere ved brug af frivillige og foreninger til f.eks. trække søm ud og rense og behandle træmaterialer og rense mursten (her har været aftalt 4 kr. pr. sten). Således har man opnået at knække kurven, så det er økonomisk muligt at genanvende mange kvalitetsmaterialer.
Transformationen fra at være to gymnastiksale til at blive Danmarks flotteste Fælleshus er en udfordrende proces og en inspirerende fortælling om, hvordan et projekt kan lykkes, samtidig med, at der er fokus på samskabelse, bæredygtighed og udpræget genbrug af byggematerialer samt brug af lokale håndværkere.
Bygningen er givet nyt liv med en moderne tænkning og inkluderende tilgang.
Det er også fortællingen om, hvordan det kan lykkes at brande et projekt og sikre ejerskab til det i et lokalsamfund.
Der er gennem processen udvist en fleksibel, en imødekommende og en respektfuld tilgang til opgaven, der gør, at alle borgere i Brande føler sig velkomne og tidligere elever og medarbejdere kan møde spor og fortællinger fra deres gamle skole. Hvor end du er i bygningen er der en særlig ”skolestemning”.
Deltagende håndværkere er løbende blevet inddraget i komplekse løsninger, og de har udført fremragende arbejde, hvor alle deres faglige kompetencer har været bragt i spil. Deres ideer er blevet værdsat, og der er etableret et glad og stærkt arbejdsmæssigt fællesskab.
Man har gennem hele processen haft den drivkraft at turde eksperimentere uden at vide helt, hvad resultatet blev. Man har turdet at være ”professionelle legekammerater”.
FÆLLESHUSET fremstår som en eksemplarisk model for processer og arkitektoniske greb, når man ønsker at transformere f.eks. gymnastiksale til moderne, inkluderende rum, der er imødekommende overfor fremtidige beboere i Det Grønne Plus og alle besøgende og samtidig berige lokalsamfundet som helhed.
Solidt samarbejde
Transformationen med ønsket om omfattende genbrug af materialer, er aldrig den letteste vej. Dette har krævet et særligt tæt samarbejde mellem rådgivere, entreprenører og bygherrer og tæt samarbejde med lokalsamfundet.
Samarbejdet mellem håndværkerne har været en nødvendighed, ligesom en direkte tværfaglig dialog har været en nødvendighed.
De daglige ledere har til stadighed været enestående til at byde ind og fortælle om projektet. Både ved planlagte og spontane besøg.
Bygherrerne har forstået vigtigheden af at skabe et fælles og forståeligt sprog om projektet. Har forstået de etiske fordringer, der ligger i, at dette ikke blot er et projekt for Det Grønne Plus, men tillige er kit for at skabe fællesskaber i hele Brande.
Der er tale om en ny tilgang, en ny måde at forstå et byggeri på. En ny måde at forstå processer på. En ny måde, der kræver mod, sans og talent.
Faglig kvalitet
Man er bevidst gået efter høj faglig kvalitet og høj grad af æstetik.
Dette har til stadighed fordret en direkte tværfaglig dialog, når mulige processer og løsninger skulle findes.
Man har bevidst valgt at få udført arbejdsopgaverne på timeløn i forvisning om, at tilliden mellem bygherrer og håndværkere er en selvfølge.
Dette har hos alle ansatte skabt et stort ejerskab, der bl.a. viser sig ved, at flere af håndværkerne beredvilligt fortæller og viser rundt i projektet.
Levende bygningskultur
Allerede nu har der været flere faglige rundvisninger for arkitekter, arkitektforeninger, fonde, faggrupper og andre fællesskaber.
Med sine utraditionelle løsninger på struktur, organisering og løsningsmodeller for aktivt genbrug af materialer forventes det også at blive en vigtig del af FÆLLESHUSETs aktiviteter fremover.
Vi forventer, at stedet vil blive et sted man mødes om erfaringsudveksling og temaer, der taler ind i samskabelse, fællesskaber, inddragelse, genanvendelse af byggematerialer og den grønne omstilling.
Parter bag projektet
Bygherrer:
Anders Holch Povlsen
Mads Ruglykke
Henrik Warrer
Arkitekt:
DOMO, Åkrogen 31, 7330 Brande, Søren Grarup.
Rådgivende ingeniør:
AFRY, Viborgvej 1, 7400 Herning.
Yderligere information om projektet
Sted
Præstelunden 6
7330 Brande