Arbejdermuseet

Restaurering af Festsalen, sidesale, foyer og vindfang

Se mere

Arbejdermuseet

Restaurering af Festsalen, sidesale, foyer og vindfang

Læs projektets egen beskrivelse

Beskrivelse
Hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter ønsker vi at indstille restaureringen af Arbejdermuseet til Renoverprisen 2022. Efter restaureringen fremstår Arbejdermuseets Festsal, de to sidesale; Piosalen og Stauningsalen, foyeren og vindfanget som et tydeligt monument over håndværksfagene med tråde helt tilbage til 1879.

Projektets baggrund:
Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning i København blev indviet i 1879 og fredet i 1983. Den er et enestående vidnesbyrd om den danske arbejderbevægelses opståen og udvikling. Det er den første bygning i Europa af sin slags, rejst af og til arbejderne, fordi den tidlige arbejderbevægelse havde svært ved at finde steder, hvor myndighederne ville tillade afholdelsen af møder. Byggeriet blev finansieret gennem salg af investeringsbeviser på københavnske arbejdspladser, hvilket gav mulighed for indkøb af byggegrund og materialer. Selve byggeriet blev udført af arbejderne på deres ugentlige fridag, søndag.
Bygningens arkitekt var bygningsinspektør i Københavns Kommune, Rasmus Langeland Mathiesen. De første tegninger viste en imposant bygning, der mest af alt mindede om et renæssancepalæ, men af økonomiske årsager måtte man skrue lidt ned for ambitionerne og forenkle. Men ser man på facaden i dag, er den stadig en rigt dekoreret historicistisk facade med gesimser, balustrader og søjler med volutter. En stil der var inspireret af byhusene i den italienske renæssance, og som skulle signalere dannelse og velstand.

Indvendigt havde huset et langt mere enkelt og udekoreret udtryk, end det vi ser i dag.
Også Festsalen så ved indvielsen i 1879 helt anderledes ud. Dagslyset strømmede ind gennem vinduer på alle de steder, hvor der i dag er døre. Gulvet var belagt med fyrretræsplanker, loftet var hvidkalket og endevæggen var bar. Adgang til Festsalen foregik fra bagenden af salen, hvor der under balkonen var en væg, der adskilte et trapperum og en entrésal fra selve Festsalen. Trappen løb direkte fra foyeren og førte videre op til balkonen. Allerede i 1881 var der råd til de første dekorationer. Balkonen fik opsat søjler fra balustrade til loft. Et palmemotiv blev malet på endevæggen og gipsloftet blev dekoreret. Dekorationen findes stadig i brudstykker over det smukke glasloft. Herefter tilkøbte men med jævne mellemrum nye dekorationer, bl.a. et nyt vægmaleri, dekoration af det tøndehvælvede loft over ende balkonen, samt spejle og marmorkonsoller. I 1900 blev de to sidesale påbygget, og de gamle vindueshuller blev ændret til dørhuller. I 1907 kom det nuværende vægmaleri til og det smukke glasloft i jugendstil, blev sat op. Den mest markante ændring skete dog i 1913, hvor hovedtrapperummet blev tilbygget og adgangsvejen til Festsalen blev ændret. Dermed kunne trappen i Festsalens bagende nedlægges, og den tidligere entrésal kunne inddrages i Festsalen, som dermed fik den udstrækning, vi kender i dag.

Formålet med restaureringen:
Den helt særlige historie om husets tilblivelse har gjort restaureringen ekstra interessant og tilføjet flere lag til processen. For her har det ikke kun handlet om at fremkalde husets og stedets ånd, men i lige så høj grad at forstå og give en stemme til de mennesker, der har skab og brugt bygningen. Hvad var deres bevæggrunde, og hvad drømte de om? Formålet med restaureringen har været at bringe lokalerne tilbage til et historisk korrekt udtryk. Ikke tilbage til det originale udtryk, men til et historisk funderet udtryk og med løsninger udført i historisk korrekte materialer og teknikker.

Processen:
Det var praktisk talt umuligt at lægge et rent snit på et specifikt årstal at restaurere tilbage til, fordi huset har udviklet sig – og udvidet sig – i takt med Arbejderbevægelsens stigende magt og tiltagende økonomiske formåen. Huset er ikke et stilrent arkitektonisk helstøbt værk, der skulle tilbageføres til sin originale glans, men derimod et levende hus med et patchwork af udvidelser, ombygninger og tilføjede udsmykninger fra forskellige stilperioder. Og netop fordi bygningens ændringer er et direkte spejl af Arbejderbevægelsens udvikling, så har det været vigtigt at bibeholde en bred vifte af disse ændringer.

Ændringen af hovedtrapperummet i 1913 har så markant en betydning for rummets proportioner og sammenhæng med de omkringliggende rum, at vi valgte dette som året vi som udgangspunkt ville restaurere tilbage til. Gennem hele processen har der været en løbende vurdering af, om det for hvert enkelt rum har været det rigtige at vælge 1913 – om det har været der, den sjoveste historie eller den smukkeste dekoration kunne hentes, og hvordan samspillet med de omkringliggende rum og farver i øvrigt ville blive.

Nyere elementer fra efter 1913 er også blevet bevaret, bl.a. PH-lamperne fra slutningen af 20’erne samt de håndskårne trærelieffer over dørene og de kraftige gerigter, der kom til i midten af 30’erne.

De mange historiske lag og skiftende dekorationer på vægge og træværk har vi fået overblik over gennem farvearkæologiske undersøgelser. De mange undersøgelser kan ses rundt omkring på vægge og træværk som små farvetrapper. Nogle steder er der blevet blotlagt 15 lag maling, andre steder lidt færre. Og nogle steder var vi så heldige, at farvearkæologien afslørede spor af dekorationer. De steder blev der efterfølgende udført nogle større fritlægninger af det pågældende farvelag, for at anskueliggøre omfanget af dekorationerne.

For at tegne et billede af, hvor uforudsigelig en restaureringsproces var, kan vi nævne nogle af de mest glædelige overraskelser, vi er stødt på undervejs:

• Den grønne dekoration på hulkel over vægmaleriet – vi troede blot vi skulle rense med fandt de originale farver. Derfor genskabte vi bemalingen i grønne nuancer på denne del af hulkelen. Farverne spiller smukt sammen med de grønne nuancer i glasloftet.
• Blomsterfriseen i skønvirkestil i trapperum, foyer og vindfang fra 1913. Frisen blev genopmalet mange år senere og kan ses på foto fra 40’erne, hvilket fortalte os, at huset brugere har holdt meget af denne dekoration, også selv om den for længst var gået af mode.
• Skønvirkedekoration i hvælvet loft og endebalkon – Som smukt hænger sammen med glasloftet og blomsterfrisen. Dekorationen er afdækket i en fuld mønsterrapport og afventer økonomi til at kunne blive fritlagt eller rekonstrueret i sit fulde omfang.
• Oprindelig (tilmuret) vinduesniche bag blændpanel, med mahogniådret brystning ved endebalkonen. Den gjorde os klogere på ådringsstilen og fyldningsformater, hvilket var en stor hjælp, da vi skulle genskabe det imiterede fyldningspanel i Pio-salen.
• Spor efter hyldearrangement bag gipsvæg i Stauning-salen, som vi valgte at genskabe ud fra gamle fotos og spor i malingen. Har efter alt at dømme været anvendt som bar.
• Et hav af ådringer og marmoreringer på både træværk og overvægge.
• Et imiteret brystpanel med fyldninger og mahogniådring i Pio-salen.
• Og i den mere kuriøse ende fandt vi ølflasker, cigaretpakker og aviser under gulvet i Pio-salen.

Fundene, farvearkæologien, samt gamle billeder og tegninger har tilsammen givet et billede af, hvad huset har været igennem over tid, og ud fra dette har vi arbejdet mod et historisk funderet sammenhængende og balanceret resultat. Det er blevet til et stemningsmættet og stærkt dekoreret udtryk, der fortæller os om en arbejderbevægelse, der rent æstetisk stræbte efter borgerskabets idealer, og som i stilmæssige valg måske i højere grad var tilbageskuende end fremsynede.

Blik for brugerne

Et nyt styret indeklima optimerer komfort, indeklima og energiforbrug. Klimaløsningen er usynligt integreret i arkitekturen.

Inspirerende ressourcetiltag

Museet er meget tilfredste med deres nyrestaurerede sale, der nu danner smukke, tidssvarende og velfungerende rammer for en bred vifte af aktiviteter fra udstillinger over foredrag, koncerter, familierundvisninger til ølsmagninger, banko og juletræsfester. Et nyt belysningsprojekt formidler og stemningssætter nu rummene, mens en usynlig energirenovering optimerer indeklimaet. Tidligere var det særdeles ukomfortabelt at holde store arrangementer i salen pga. dårligt indeklima. Gæster i festtøj frøs, når vinduer skulle åbnes for at give adgang til frisk luft. De nye energoløsninger er usynligt integrerede bag bl.a. paneler og scenen i Festsalen. Energirenoveringen er udført uden at man har måtte gå på kompromis med de æstetiske valg i restaureringen.

Solidt samarbejde

Projektet er blevet til i et frugtbart tværfagligt samarbejde mellem arkiteken, ingeniørerne og ikke mindst håndværkerne. Fordi bygningen er et patchwork af forskellige stilarter, og vi hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter valgte af være lydhøre over for en bred vifte af stilperioder siden 1881, har det krævet et smidigt samarbejde mellem alle discipliner. Restaureringsarbejdet har været omsiggribende og særdeles detaljeret. Et af de særlige aspekter ved Arbejderbevægelsens Forenings- og Forsamlingsbygning som i dag huser Arbejdermuseet er, at den er bygget og farvesat af arbejderne selv. Målet har været, gennem en farvefortælling og genskabelsen af dekorationer, at give en stemme til de arbejdere, der både har skabt bygningen og har brugt den de sidste 150 år – herunder også de danske malermestre.

Levende bygningskultur

Det malerarbejde, der er udført i forbindelse med restaureringen, er i særklasse. Det demonstrerer mestring af en lang række teknikker som f.eks. ådrings- og marmoreringsteknikker, som kun ganske få malere er i stand til at udføre i Danmark i dag. Dermed holdes disse teknikker i live, og det demonstreres, at de også har en plads i dagens Danmark. Det generelle løft som bygningen har fået, kommer også til at betyde en merindtægt for Arbejdermuseet, der nu har fået både attraktive med også energimæssigt velfungerende rammer for en lang række betalende arrangementer.

Parter bag projektet

Totalrådgiver: Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Rådgivende ingeniør: Martin Funch Rådgivende Ingeniører ApS
Lysdesign: Fortheloveoflight
Malerarbejder: Gentoftemalerne
Hvidtfeldt & Hansen
Sydkystens Malerfirma
A/V design: Taintec
Lydkunstner: Vontrapp
Grafisk design: Nanna Arnfred
Konservator: Nationalmuseets konservatorer.