Nomineret 2023

Amager Centret

Renovering, opgradering – og tilbagevenden til oprindelsen

Se mere

Amager Centret

Renovering, opgradering – og tilbagevenden til oprindelsen

Begrundelse for nominering

”Bæredygtighed handler ikke kun om energiregnskaber og CO2-aftryk, det handler også om social bæredygtighed, og om hvordan vi skaber sunde og trygge byområder. Amager Centret har arbejdet aktivt med at skabe et center, der afspejler de mennesker, der bor i lokalområdet og regelmæssigt kommer på besøg. Fx har man sikret, at der er små uformelle mødesteder, hvor man kan sætte sig og tage et hvil uden nødvendigvis at købe noget. Samtidig har man investeret i en større trafikregulering, så man ikke sidder på en plads, hvor bilerne drøner forbi og man kan færdes sikkert omkring centret.”

”Andre burde virkelig vende blikket mod det her projekt og bruge det til inspiration for, hvordan mindre byer eksempelvis kunne arbejde med deres bymidter. Ikke kun centre – men også hovedgader og pladser.”

(Citater fra Renoverprisens Nomineringsudvalg)

Læs projektets egen beskrivelse

For seks årtier siden slog Københavns ældste shoppingcenter, Amager Centret, sine døre op i en gammel fabrik opført til rebslagervirksomheden Jacob Holm & Sønner, der solgte tovværk til hele Danmark. I 1975 flyttede produktionen ud, og Amager Centret kunne rykke ind i lokalerne på Reberbanegade.

Gennem årene undergik centret talrige ombygninger, ændringer og forskønnelsesprojekter, indtil det til sidst var svært at skimte den oprindelige funkisarkitektur bag al den udsmykning, neonrør og reklameskilte, der var hængt uden på facaden. Behovet for en gennemgribende renovering var ikke til at komme udenom – og efter fire års intensivt arbejde kunne ”Det nye Amager Center” slå dørene op i september 2020.

Filosofien bag PLH Arkitekters renoveringsdesign var enkel: centret skulle åbnes op mod omverdenen, byde velkommen og være en aktiv spiller i lokalområdet, i harmoni med sine omgivelser.

Blik for brugerne

Hele grundtanken bag Det Nye Amager Center er funderet i bæredygtighed, idet man nænsomt har bevaret og restaureret det eksisterende byggeri, i stedet for blot at rive ned og bygge nyt, hvilket ofte kan være nemmere og billigere. Herudover har renoveringen i alle aspekter været udtænkt og udført med fokus på bæredygtighed, grøn teknologi og miljøhensyn. Blandt andet er samtlige tekniske anlæg – så som køleanlæg og ventilation – blevet udskiftet til nye energibesparende anlæg. Der er etableret vandbesparende armaturer og toiletter overalt, og hvert eneste vindue er skiftet ud med grønnere modeller. Desuden er der investeret i genbrugsmøbler til bl.a. det nye ammerum, samtidig med, at tekstilerne til fællesområderne flere steder er lavet af genbrugsplast fra havet, ligesom teglsten fra nedrevne bygninger blevet genanvendt i etablering af nyt byggeri. Endelig er der etableret en enorme plantevæg i den nyanlagte gårdhave, som sikrer biodiversitet og grønne, naturskønne indtryk til centrets gæster.

Inspirerende ressourcetiltag

Renoveringen af Amager Centret har gjort, at centret er gået fra at fremstå indadvendt og reserveret til nu at byde sine omgivelser, gæster og forbipasserende velkommen med et åbent, imødekommende ydre. Således er de mange lag af staffage og effektarkitektur skrællet facaden, og væggene malet hvide. Samtidig er vinduer og sprosser blevet reinstalleret langs bygningens sider og i de to trappetårne, hvilket er med til at genskabe den funkisarkitektur, som gav den oprindelige fabrik sin charme. Endelig er der flere steder indsat døre, så butikker nu har mulighed for at byde gæster velkommen direkte fra gaden. Generelt har det været en ambition for projektet, at centret i højere grad skal medvirke til at skabe værdi for borgerne på Amagerbro og blive en aktiv spiller i lokalmiljøet – samtidig med, at huset bevarer den særlige ånd – sin skævhed, sit særpræg – som gør netop dette sted til noget helt specielt for områdets beboere.

Eksempelværdi

Renoveringen har givet Amager Centret noget, der får det til at skille sig ud fra mange andre centre i Danmark: transparens. Ofte kan indkøbscentre være en lukket sfære, hvor de besøgende skærmes fra verden udenfor. På Amager er den tilgang vendt på hovedet. Her inviteres omverdenen indenfor, og lys og luft bruges til at højne de besøgendes købsoplevelse og give dem lyst til at blive længere. På den måde er renoveringen af Amager Centret et eksempel på, hvordan et moderne indkøbscenter kan gå væk fra det introverte, afvisende ydre og transformere sig til noget, der skaber langt mere værdi for lokalområdet og dets beboere. Samtidig er projektet et glimrende eksempel på, hvordan en modernisering kan opdatere og forny en bygning, hånd i hånd med – eller i kraft af –at arkitekturen føres tilbage til dens oprindelige ånd og udtryk.

Solidt samarbejde

Samarbejdet mellem parterne har hele vejen igennem været præget af respekt, anerkendelse og lydhørhed. I en smidig og åben proces har arkitekter, entreprenør og bygherre haft fokus på inklusion og tidlig inddragelse af de involverede. Samtidig har der været afholdt dialogmøder med lokale udvalg, organer og myndigheder, der har været arrangeret informationsaftener for områdets borgere, og deres input er blevet indarbejdet i projektet.

Levende bygningskultur

Gennem hele projektet har der været fokus på at bevare og genopbygge med respekt for bygningernes historie som rebfabrik. Blandt andet findes der i centrets indre gader dæksler med reb og datoer tilbage til oprindelsen. Desuden er et tidligere affaldsrum blevet konverteret til en lys og åben gårdhave med Danmarks største plantevæg, der snor sig om facaden, så den ligner flettet reb. En del af moderniseringen har desuden bestået i at skabe en langt bedre infrastruktur i centret. Shoppinggader med døde ender er blevet åbnet op ved hjælp af dobbelthøje rum og rundgange, som skaber flow. De dobbelthøje rum knytter etagerne sammen og etablerer rummelighed og nye torvedannelser, som desuden er gjort interessante og oplevelsesrige ved at have butikker på alle sider. Amager Centret har udover et bedre flow også fået et større areal til butikker. Arealet er hentet fra det gamle parkeringshus, som ved moderniseringer er blevet optimeret. Det gamle parkeringshus blev revet ned og bygget op på ny - mindre men højere og slankere med samme antal P-pladser. Desuden er den eksisterende tagterrasse er blevet udvidet, så den strækker sig langs hele den ene bygningsfacade, og så er endnu en tagterrasse blevet anlagt ved et nyt kontorlejemål i det sydøstlige hjørne.

Parter bag projektet

Bygherre: Danske Shoppingcentre
Bygherrerådgiver: DEAS
Totalentreprenør.: Hoffmann
Arkitekt: PLH Arkitekter
Ingeniør: COWI
Specialinventar: Spacelab Arkitekter
Landskab: Opland