fbpx

AB Søpassagen

Læs projektets egen beskrivelse

Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening AB Søpassagen har gennemført en række miljø- og energitiltag, som en del af en omfattende renovering i flere etaper og fremtidssikring af ejendommen i et miljøbevist fællesskab. Ved udgangen af 2011 blev nedslidt skifertag mod gade udskiftet til solcelletag (ca. 315 m2, 45 kwp, 45 gr.) – en smuk innovativ løsning som har banet vej for godkendelse af integrerede solcelleanlæg mod gade i Københavns Kommune. På den flade del af københavnertag er der etableret en stor fælles tagterrasse og endnu et solcelleanlæg (17 kwp, hældning 17gr.). Udover egen solcellestrøm-produktion af 40.000 kWh/pr år, bruger AB Søpassagen udelukkende bæredygtig strøm fra danske vindmøller. En række boliger har fået altan mod gården. Der er etableret regnvandsopsamling til brug i fællesvaskeri med et årligt regnvandsforbrug på ca. 110m3. Med byfornyelsesstøtte fra Københavns Kommune er udskiftning af de gamle termovinduer til støjdæmpende koblede vinduer sat i gang i 2013 – en løsning som passer til husets arkitektur og har demonstrationsværdi for udskiftning af vinduer i støjbelastede bevaringsværdige facader.

Parter bag projektet

AB Søpassagen Solar Vent A4 arkitekter og ingeniører Udførende: PNP-BYG A/S

Yderligere information om projektet

http://sopassagen.ning.com/

Sted

København

Realiseret

2013

Indstillingsår

2014

Anvendelse

Bolig

Areal